Panini er den lækreste italienske sandwich. Her er opskriften på, hvordan man laver brødet, som derefter kan fyldes med dit favoritpålæg.
Panini er et lille aflangt brød som ristes og bliver helt sprødt på ydersiden, men bevarer sin bløde krumme indvendigt. Derfor er de ideelle sandwichbrød.
De kan selvfølgelig fyldes med lige det, du ønsker, men den mest populære version er med pesto, friske tomater og mozzarella. Det er også den slags, som du kan se på billedet.
De små brød er meget lyse, når de kommer ud af ovnen, men lad dig ikke skræmme, fordi de skal være en anelse underbagte og lyse. Det skyldes, at de er beregnet til at blive ristet efterfølgende.
Opskrift på italienske panini
Ingredienser
- 3 dl vand
- 11 gram tørgær
- 1 tsk sukker
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 480 gram hvedemel
Sådan gør du
- Start med at varme vandet op til lillefingertemperatur, tilføj derefter tørgær og sukker. Rør det godt sammen.
- Tilføj derefter olivenolie, salt og hvedemel, imens du ælter dejen sammen. Ælt nu dejen i cirka 10 minutter, så den bliver smidig, men forsat er en smule klistret.
- Dæk nu dejen til, og lad den hæve i en time.
- Når dejen er færdighævet, deler du den i otte lige store dele og former dem som boller.
- Tag en bageplade og placer bollerne på den, dæk dem nu til og lad dem hvile i 15 minutter. Tag nu en bolle og flad den ud som en lang oval. Forsæt, indtil alle bollerne er flade og lange.
- Dæk dem nu til og lad dem efterhæve i 30 minutter. Imens kan du forvarme ovnen til 200 grader varmluft.
- Bag nu dine panini i cirka otte til ti minutter. Du ved, at de er færdige, når de er hævet op og føles en smule hule indvendigt, men forsat er meget blege.
- Lad dem nu køle ned, og så kan du skære dem åbne og putte dit ønskefyld i. Rist dem derefter enten i en sandwichmaker eller på en pande, indtil de er gyldne.
Tip
Prøv også at tilføje en halv deciliter oliven eller hakkede, soltørrede tomater i dejen. Det er virkelig lækkert.
Du finder opskriften på hjemmelavet pesto her. Ellers kan du købe færdiglavet i de fleste supermarkeder.
Se andre opskrifter:
Manitoba brød - nemt italiensk madbrød
Comments
No Comments