Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Her er du: Forside › Viden om mad › Øvelse: Sådan tester du lugtesansen

Øvelse: Sådan tester du lugtesansen

Sukker og kanel er det eneste du skal bruge for at teste lugtesansen. Prøv denne simple og sjove øvelse. Foto: Charlotte Mithril / madensverden.dk
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMS
Opdateret: 19. februar 2024 - Udgivet: 4. september 2020

Lugtesansen er en af de vigtigste sanser, når vi spiser - vigtigere end smagssansen. Test din lugtesans med denne simple og sjove øvelse.

Man skulle tro, at smagssansen er den vigtigste sans når vi spiser, men faktisk er lugtesansen endnu vigtigere.

Smagssansen kan kun registrere fem forskellige smage: Sødt, salt, surt, bittert og umami. Disse kaldes også grundsmagene.

Lugtesansen kan derimod registrere op mod en billion (1.000.000.000.000) forskellige duftstoffer!

Lugtesansen fortæller dermed meget mere om hvordan maden "smager" end smagssansen.

To veje til lugtesansen

Duftstoffer kaldes også aromastoffer og kan eksempelvis være duften af vanilje, kanel og citrus.

Vi opfanger aromastofferne både før et måltid, når duften spreder sig fra køkkenet, og under et måltid når vi spiser maden.

Aromastofferne kan nå vores lugtesans gennem to veje:

1. Når vi snuser ind gennem næsen  

2. Når vi tygger maden i munden

Der er nemlig også en bagvej i vores mundhule, der fører op til vores lugtesans. Det er derfor, det opleves som om maden eksempelvis "smager" af kanel, når vi tygger den.

Aromastofferne når lugtesansen via bagvejen, mens smagssansen alene registrerer for eksempel en sød smag.

Ingen lugtesans, ingen smag

Netop fordi vi kan registrere så mange forskellige aromastoffer, har lugtesansen en kæmpe betydning for vores samlede smagsoplevelse.

Er du forkølet, har coronavirus eller har du på anden måde mistet din lugtesans, vil maden føles "smagsløs".

Uden lugtesansen kan du nemlig kun opfange de fem grundsmage, altså om maden er sød, sur, salt osv. mens alle de andre nuancer mistes.

Øvelse: Test din lugtesans

Med denne simple øvelse, kan du teste din egen lugtesans og opleve hvordan aromastofferne kan tage bagvejen i mundhulen og nå lugtesansen fra mundhulen.

Du skal kun bruge få ingredienser, og den kan klares på få minutter.

Du skal bruge

¼ tsk kanel
1 tsk sukker

Sådan gør du

1. Bland kanel og sukker sammen og kom det på en teske.

2. Hold en kort pause så du lige får kanelduften væk fra næsen.

3. Hold dig for næsen og tag kanelsukkeret i munden og smag på det, mens du holder dig for næsen.

4. Hvad kan du smage?

5. Slip nu næsen og snus ind.

6. Hvad kan du nu "smage"?

Dette oplever du

I øvelsen vil du opleve, at kanelsukkeret kun smager sødt af sukker, når du holder dig for næsen, mens kanelduften kommer væltende, når du slipper næsen og snuser ind.

Når du holder dig for næsen, blokerer du nemlig for gennemstrømning af aromastofferne til lugtesansen. Det vil derfor kun være dine smagsløg på tungen, der kan sanse noget, og de vil alene sanse den søde smag fra sukkeret.

Først når du slipper næsen, kan aromastofferne nå af bagvejen op til lugtesansen, og du vil opleve kanelen.

Prøv også denne øvelse, hvor du lærer at bruge de fem grundsmage:

Øvelse: Tilsmagning af tomatsuppe

Læs mere om alle sanserne her:

Sanser: Derfor smager du med næsen

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Simon skriver

    august 21, 2024 at 11:19 am

    Man vil selvfølgelig også kunne smage bitterhed fra kanelen sammen med sødmen fra sukkeret, når næsen holdes lukket. Hvor fremtrædende bitterheden er i forhold til sødmen afhænger af blandingsforholdet og om der anvendes kassia-kanel eller ceylon-kanel (sidstnævnte er også kendt som 'ægte kanel').

    Svar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube
Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu

madens verden logo opskrifter på god mad

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.