Opskrift på skindstegt kulmule med blomkål i fløde. Fisken steges på skindsiden, vendes rundt til allersidst, og nydes med den lækre blomkål.
Skindstegt kulmule er en fantastisk omgang aftensmad, og så er det sund mad.
Denne fisk er en vidunderlig spisefisk, som smage godt. Den er god at stege med skindet på, da kødet ellers risikerer at falde fra hinanden. Præcist som med torsk.
Fisker er da også en del af torskefamilien, og smagen er mild og fin som med torsk.
Opskrift på skindstegt kulmule
Kulmule med blomkål i fløde
Ingredienser
- 600 gram kulmule - filet i fire stykker
- 1 rødløg
- 1 blomkål
- 2 deciliter fløde - el. cremefine
- 1 bundt purløg
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Bed fiskehandleren om at skære kulmulefilet ud i fire portionsstykker, der gerne må veje op mod 150 gram stykket. Er de lidt mindre, går det også.
- Smelt en god klat smør på en varm pande, og lad det brune af.
- Læg så kulmulefileterne på panden med skindsiden nedad, og skru en smule ned for varmen, så de steger ved en middel varme.
- Krydr med lidt salt og peber, og tryk eventuelt let ned på fileterne, så de ikke buler op.
- Steg nu dine fileter af kulmule i cirka syv minutter, og de er ved at være klar, når kødet bliver mælkehvidt.
- Her vendes de nu om, og steges 15 sekunder på kødsiden, inden de tages af og lægges på et anretningsfad. Krydr med en smule mere salt og peber på skindsiden.
- Blomkål gøres klar. Fjern bladene og del blomkålen i kvarte. Skær stokken helt væk, og resten af blomkålen snittes i små tern/stykker.
- Rødløg pilles og hakkes fint.
- Smelt en klat smør på panden, og sauter rødløg i et par minutter. Kom blomkål på, og svits videre i et par minutter mere.
- Tilsæt fløde, og lad det creme lidt lidt ind. Kom purløg ved og smag til med salt og peber. Blomkål i fløde skal have masser af bid, så steg den ikke for længe.
Få tilsendt opskriften på mail
Noter
Server flødestuvet blomkål med skindstegt kulmule til en god, frisk salat, så har du et sundt måltid, hvor du får masser af vitaminer, proteiner og omega 3-fedtsyrer.
Se også mine opskrifter på:
Shrimp Scampi - pastaret med rejer
Niels
Jeg var skeptisk, men virkelig lækker