Indhold
Korendekager
Ingredienser
- 125 g smør (blødt)
- 125 g sukker
- 2 æg (delt i blommer og hvide)
- 1 spsk citronskal (fintrevet)
- 125 g hvedemel
- 40 g mandler (smuttede og hakkede)
- 100 g korender
Fremgangsmåde
- Læg korenderne i en skål og hæld vand over dem. Lad dem ligge i blød i 10 minutter.
- Skold og smut mandlerne, og hak dem groft.
- Tænd ovnen på 200 grader og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Slå æggehvider ud i en skål og æggeblommer ud i en anden.
- Hæld smør og sukker ned i skålen med æggeblommer, og pisk det til en blød creme.
- Pisk nu æggehviderne stive i en anden skål.
- Vend æggehvider, revet citronskal og hvedemel i æggemassen. Du skal ikke piske men røre.
- Smør dejen ud på en bageplade i et jævnt lag. Du kan også lave julekagerne meget tynde, så skal du bruge to bageplader.
- Drys med korenderne og de hakkede mandler, drys til sidst sukker ud over.
- Bag i ca. 7-10 minutter på 200 grader. Så snart småkagerne er ude af ovnen, skal du skære dem i firkanter med en skarp kniv. Flyt dem nu til en rist, så de kan køle af. Så snart korendekager er kølet af, skal de i en kagedåse.
Opskrift på korendekager
Korendekager er en klassisk, dansk småkage, der har fået sit navn efter de små korender, som drysset på toppen, før kagerne kommer i ovnen.
Korender er små, tørrede vindruer a la rosiner. De stammer fra græske vindruer, og er mindre end de gængse rosiner. Til gengæld har de en mere dyb smag.
Se også: Pebernødder - julens bedste opskrift
De er mere delikate, synes jeg, fordi de er mere hårde end de bløde rosiner, og så er de meget julede. I hvert fald har de været brugt i julebagværk i mindst 100 år som i disse småkager.
Se flere opskrifter:
Tip
Du kan erstatte lidt af hvedemelet med mandelmel, hvis du vil have ekstra mandelsmag i dine korendekager.
Brug eventuelt en pizzaskærer, når du skærer kagerne, det er super nemt og hurtigt.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Benthe skriver
Super nem opskrift, og nem at forstå. Og så smager de så godt.
Kan nemt anbefales 👍