Min opskrift på kogt hamburgerryg med stuvede hvide asparges, kogte kartofler og dampet broccoli. God, dansk aftensmad, der er let at lave.
Kogt hamburgerryg med stuvede hvide asparges er god og nem aftensmad, som er et klassisk indslag i det danske køkken.
Det er kogning af hamburgerryggen, der tager længst tid, men her passer kødet sig selv.
Imens kan du tilberede den lækre aspargessovs, koge kartofler og dampe broccoli, og så er du klar til at servere et lækkert, dansk måltid.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Se mere indhold:
Opskrift på hamburgerryg med stuvede hvide asparges
Ingredienser
- 1 kilo hamburgerryg
- 650 gram kartofler små, koges
- 1 broccoli i buketter, dampes
Aspargessovs
- 2 spiseskefulde smør
- 2 spiseskefulde hvedemel
- 2 dåser hvide asparges asparges og vand
- mælk
- 1 citron lidt citronsaft
- 1 teskefuld sukker
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Hamburgerryg kommes i en passende gryde med koldt vand, så vandet netop dækker kødet. Fjern gerne net eller plastic inden kogning. Kog hamburgerryggen i ca. 45 minutter ved svag varme. Lad den gerne trække 15 minutter i kogevandet inden udskæring i skiver.
- Imens laver du de øvrige ting klar til kogt hamburgerryg med stuvede hvide asparges. Her starter du med at koge kartoflerne møre i saltet vand. Det tager typisk 10-15 minutter, afhængig af hvor store kartoflerne er.
- Aspargessovs: Smelt smør i en lille gryde, og pisk hvedemel i. Lad det afbage i ca. 30 sekunder. Pisk derefter vandet fra de hvide asparges i, og derefter mælk indtil passende konsistens nås. Smag til med lidt friskpresset citronsaft, sukker, salt og friskkværnet peber. Inden servering varmes de hvide asparges med i sovsen.
- Broccoli skæres i buketter, og dampes 2-3 minutter. Saltes.
Næringsindhold
Note
Kogt hamburgerryg med asaprgessovs, kartofler og dampet broccoli serveres straks.
Ved servering skæres den kogte hamburgerryg i passende skiver.
Rester er gode som pålæg dagen efter.
Her finder du mange flere, spændende opskrifter på klassisk aftensmad.
Comments
No Comments