• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Tilbehør › Kartoffelmos - nem og lækker opskrift på luftig mos

Kartoffelmos - nem og lækker opskrift på luftig mos

billede med kartoffelmos
4.8 fra 98 stemmer
Gå til opskrift
Del gerne:
685
SHARES
FacebookMessenger685PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  8. oktober 2024 - Udgivet:  12. oktober 2017

Kartoffelmos er på ingen måde besværlig at lave, men der er alligevel en række gode råd, og dem får du i denne opskrift.

Jeg gennemgår nemlig nemlig her hvordan du laver verdens bedste mos, og fortæller dig samtidig hvorfor du ikke skal bruge en elpisker, undgå grønne kartofler og meget andet, der er godt at vide før du kaster dig over at lave mos med kartofler.

Opskriften er beregnet som tilbehør til fire personer og du kan også se min video med fremgangsmåde. Kartoffelmosen passer perfekt til gullasch og andre gryderetter, men er også god som låg på en sheperds pie.

Oversigt
  • Kartoffelmos
  • Hvor meget smør i kartoffelmos?
  • Kassér grønne kartofler til mos
  • Bagt kartoffelmos
  • Gratineret mos i ovn
  • Pommes duchesse
  • Hvidløgsmos
  • Bagt kartoffelmos
  • Flødekartofler
  • Pommes Anna kartofler
  • Hasselback kartofler
  • FAQ
  • Kommentarer
billede med kartoffelmos
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen

Kartoffelmos

4.80 fra 98 stemmer
Lær hvordan du laver verdens bedste kartoffelmos med denne nemme opskrift. Få gode råd og undgå fejl for den perfekte mos.
Forb. tid 5 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Samlet tid 20 minutter min
Antal: 4 personer
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Kalorier: 315
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere

Ingredienser
  

  • 1000 g kartofler - skrællet vægt, i grove tern
  • 60 g smør - blødt, eller større mængde
  • 1 dl mælk - varm, måske lidt mere
  • salt og friskkværnet peber - gerne hvid peber

Fremgangsmåde
 

  1. Kog 1000 gram kartofler til de er helt møre - men HUSK, at det skal være i usaltet vand. Du smager først til med salt når mosen er færdig. Kommer du salt i vandet under kogningen, bliver din kartoffelmos mere hård, hvorimod du får en blødere kartoffelmos ved at vente med at salte til sidst.
    kartofler skæres ud til kartoffelmos
  2. Saltet binder simpelthen vandet i kartoflerne under kogningen. Husk i øvrigt at koge kartoflerne møre - men ikke udkogte.
  3. Når du har hældt kogevandet fra kartoflerne, skal du lige lade dem dampe af for at fjerne det sidste af vandet fra dem.
    kogte kartofler dampes af inden mosning
  4. Hæld vandet fra og tilsæt 60 gram smør. Mindst 60 gram, men denne portion kan sagtens trække op til 150 gram smør.
    smør til kartoffelmos
  5. Det nemmeste er blot at mose kartoflerne direkte i gryden sammen med smør og ca. 1 deciliter mælk (gerne varm). Tilsæt mælken gradvist, så mosen ikke bliver for tynd. Nogle kartoffelsorter er mere vandige, og derfor skal der ikke anvendes så meget mælk. Du er nødt til at prøve dig frem.
    billede med kartoffelmoser
  6. Mos kartoflerne godt med en kartoffelmoser og smag til med salt og friskkværnet peber. Gerne en hvid peber. Du kan om nødvendigt tilsætte lidt mere mælk til den rette konsistens opnås.
    kartoffelmos med kartoffelmoser

Næringsindhold

Kalorier: 315kcalKulhydrater: 45gProtein: 6gFedt: 13gMættet fedt: 8gFlerumættet fedt: 1gEnkelumættet fedt: 3gTransfedt: 0.5gKolesterol: 35mgNatrium: 121mgKalium: 1094mgKostfibre: 6gSukker: 3gVitamin A: 420IUVitamin C: 49mgCalcium: 64mgJern: 2mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab

Video

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.
Kom med din mening

Hvor meget smør i kartoffelmos?

Hvor meget smør skal der i en kartoffelmos? Det er selvfølgelig op til dig, men jeg ved, at mange kokke har en god tommelfingerregel, og den hedder 1:6. Eller endda mere smør.

Det betyder, at har du 600 gram skrællede kartofler, ja så skal du bruge 100 gram smør. Og 1,2 kilo kartofler skal altså have 200 gram smør.

Det lyder selvfølgelig af voldsomt meget smør, men det giver den helt rigtige, luftige og cremede mos.

Kassér grønne kartofler til mos

Husk altid at tjekke dine kartofler for grønne pletter. Det er et giftstof, og derfor må du aldrig bruge kartofler der er grønne.

Hvis kartoflerne er grønne i den ene ende, ja så er det ikke nok bare at skære denne del fra. Du skal smide hele din kartoffel ud!.

Derfor skal du også tjekke kartoflerne grundigt i supermarkedet inden du køber dem med hjem. Det er irriterende at komme hjem med en pose kartofler, hvor halvdelen er grønne,

Bagt kartoffelmos

Bagt kartoffelmos er super lækkert, og laves på følgende måde.

600 gram skrællede kartofler skæres i mindre stykker, og koges derefter møre i usaltet vand. Det tager cirka 20 minutter. Hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe godt af, så der er så lidt vand tilbage som muligt. Ellers kan din ovnbagte kartoffelmos blive for tynd.

Kom kartoflerne i en skål og tilsæt smør skåret i tern. Rør det ud. Brug eventuelt et piskeris. Derefter røres æggeblommerne gradvist i, og kartoffelmosen smages til med salt og peber. Der skal en del salt til, så husk at smage mosen godt til.

Anret derefter toppe af mos på en bageplade med bagepapir, og du kan eventuelt sprøjte dem ud med en sprøjtepose med stjernetyl. Så bliver kartoffeltoppene flot. Du kan også pensle kartoffelmosen med lidt æg eller æggeblomme.

Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor mosen skal have cirka 10 minutter, så den får lidt farve.

Gratineret mos i ovn

Den færdige mos kommes i et ildfast fad, hvorefter du lægger små klatter smør over.

Gratinér kartoffelmosen i ovnen ved 200 grader, hvor den skal have cirka 20 minutter. Så nemt laver du gratineret kartoffelmos.

Flere inspirerende opskrifter:

Pommes duchesse

4.9 fra 40 stemmer
Pommes duchesse er en klassisk bagt kartoffelmos med æggeblommer, der laves i små toppe. Her er den bedste opskrift, hvor de ikke flyder ud.
Gå til opskrift
billederesultat for pommes duchesse

Hvidløgsmos

4.5 fra 6 stemmer
Opskrift på en god hvidløgsmos, der laves med kartofler og hvidløg, som koges møre. Derefter bages mosen i ovnen til den er gylden.
Gå til opskrift
billederesultat for hvidløgsmos

Bagt kartoffelmos

4.6 fra 56 stemmer
Se hvordan du laver bagt kartoffelmos, der ikke flyder ud i ovnen. Kartoffelmosen skal tilsættes æggeblommer, og formes til kugler.
Gå til opskrift
billederesultat for bagt kartoffelmos

Flødekartofler

4.7 fra 180 stemmer
Forkæl dine smagsløg med denne nemme opskrift på flødekartofler. Skab den perfekte balance mellem kartofler, fløde og løg.
Gå til opskrift
billede med flødekartofler

Pommes Anna kartofler

4.8 fra 87 stemmer
Få min bedste opskrift på Pommes Anna. En fransk klassiker med skivede kartofler, smør og timian der passer perfekt til festlige lejligheder.
Gå til opskrift
billede med pommes anna

Hasselback kartofler

4.8 fra 104 stemmer
Nem opskrift på hasselback kartofler (hasselbagte kartofler). Se også hvordan man laver kartoflerne med ost, bacon, på grill eller med rasp.
Gå til opskrift
hasselback kartofler

FAQ

Hvor meget smør skal der i kartoffelmos?

Der skal meget smør til en rigtig kartoffelmos. Ca. 100 gram til 600 gram kartofler.

Er en håndmikser god til kartoffelmos?

Min er erfaring er, at det IKKE er godt at bruge en håndmikser til piskning af kartoffelmos. Man risikerer at mosen bliver mere klistret, og det ønsker du ikke. Brug i stedet en gaffel, en kartoffelmoser eller andet, som du kan mose kartoflerne med. Selv foretrækker jeg at anvende et piskeris, men kartoffelmoseren er det bedste redskab. Til gengæld skal du aldrig forsøge at lave kartoffelmosen i en blender. Det bliver ikke godt.

Hvor mange kalorier indeholder kartoffelmos?

Der er omkring 300 kalorier i 100 gram kartoffelmos i denne opskrift. Mindre mængde smør nedbringer kalorieindholdet.

De bedste kartoffelsorter til mos?

Det er ikke ligemeget hvilke sort af kartofler du anvender til mosen. Nogle kartoffelsorter er rigtig gode, mens andre ikke rigtig duer til at blive most. Jeg vil især anbefale sorterne Bintje, Folva og Estima.

Hvornår salter man kartoffelmos?

Vent med salt til sidst. Så får du en mere fløjsblød kartoffelmos.

Hvordan moser man kartofler bedst?

Navnet siger det næsten: Mos. De kogte kartofler skal altså moses og ikke piskes. Derfor er en elpisker en dårlig ide. Anvend i stedet en kartoffelmoser - eller mos med et piskeris uden at piske. Det er også fint.

Hvordan laver man kartoffelmos med ost?

Du kan også nemt lave kartoffelmos med ost. Her kommer du et par deciliter ost i mosen, hvorefter den kommes i et ildfast fad eller en lille bradepande. Drys med parmesan, og stil mosen med ost i en forvarmet ovn ved 250 grader, hvor den skal have cirka 15 minutter.

Hvordan laver man kartoffelmos med æg?

Du kan også lave kartoffelmosen med æg. Det giver dig en mere luftig mos, og æggene tilfører også mere smag. Du skal bruge to pasteuriserede æggeblommer, som du pisker i mosen til allersidst. Sørg dog for, at du får dem pisket godt ind i kartoffelmosen.

Kan man bruge fløde til kartoffelmos?

Og hvis ikke du er fedtforskrækket og bange for lidt ekstra kalorier, ja så kan mosen selvfølgelig også laves med fløde. Du kan erstatte al mælken eller dele af den med tilsvarende mængde fløde. Fløden giver selvfølgelig også mere smag. Og flere kalorier. Generelt er et godt råd, at når du tilsætter væde i form af mælk eller fløde, så skal den ikke være kold. Varm gerne væsken op først, enten i gryde eller mikroovn. Så er kartoffelmosen nemmere at røre ud.

Kan man bruge rodfrugter i kartoffelmos?

Du kan koge knoldselleri, persillerod eller pastinak i grove tern med kartoflerne, og på den måde variere smagen af din mos. Faktisk kan de fleste slags rodfrugter koges sammen med kartoflerne, og dermed anvendes i kartoffelmosen. I stedet for mælken, kan du også blot noget af kogevandet fra kartoflerne. Det giver en god smag til mosen, men gør den også lidt mere vandet i smag og konsistens. Så det er en smagssag.

Hvordan laver man kødsovs til kartoffelmos?

Du kan nemt lave en lækker ret med kartoffelmos med kødsovs.
500 gram hakket oksekød med 10 procent fedt brunes grundigt af i en meget varm stegegryde. Kom to finthakkede skalotteløg og to finthakkede fed hvidløg ved. Svits yderligere et par minutter. Tilsæt en dåse flåede tomater. Skær to gulerødder og et stykke knoldselleri i små tern og kom det ved. Ligeledes kommes to deciliter bouillon og en teskefuld tørret timian, og derefter koges kødsovsen i en halv time.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Lise Munch Nissen

    april 18, 2024 at 11:03 am

    Hej hej
    100 gr smør til 600 gr kartofler lyder fint, men opskriften viser 60 gr smør til 1 kg kartofler … så det er måske en fejl, skulle i så fald være ca 170 gr smør 🙂
    Mange hilsner
    Lise

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      april 18, 2024 at 11:25 am

      Hej Lise
      Tak for det, og godt du er opmærksom. Jeg har lige rettet lidt til, og min pointe er blot, at mosen er bedst med 100 ram smør til 600 gram kartofler. Men der er jo også et hensyn til kalorier, mættet fedt og den slags, så derfor er der mindre smør i opskriften. Men kom gerne mere i 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
      • Jarppi

        august 18, 2024 at 10:57 am

        Lækker Kartoffelmos 🙂 Men det er Kartoflerne der er problemet, ikke Smør eller mættet fedt, en irriterende myte der lever videre desværre

  2. Peter P. Dahl

    februar 08, 2023 at 9:34 am

    Sikke da en dejlig kartoffelmos! Den er både luftet og cremet, uhm!

    Svar
  3. Maja

    januar 26, 2022 at 7:38 pm

    Vi er for flere år siden stoppet med at lave kartoffelmos, vi blev altid skuffet. Men mmmm denne ER virkelig god

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      juni 20, 2022 at 6:22 am

      Hej Maja
      Jaaa, der er forskel på kartoffelmos .-)
      Dejligt at høre.
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  4. Barbara Eriksen

    september 27, 2021 at 6:49 pm

    De bedste opskrifter ever

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      juni 20, 2022 at 6:21 am

      1.000 tak, Barbare - det er jeg glad for at høre 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  5. René

    september 11, 2019 at 9:39 am

    Laver kun min mos på smør... Lærte af en polsk kok at man kunne bruge olie smags neutral.. Han lavede oksefile m. Grov mos lavet på olie

    Svar
  6. Paalsen

    februar 21, 2019 at 2:57 pm

    Jeg har igemmen årene eksperimenteret meget med kartoffelmos. Det var bare nemt lige at snuppe dem ude i haven.
    Kartoffelmos med hakkebøf og bløde løg:
    Nogle kartoffel sorter har en fin skræld, så de vaskes bare grundigt, skæres i tern inden de koges i rigeligt vand. Tilsæt porrer der er skåret i skiver. Det hele moses, der tilsættes lidt kogevand, madlavnings fløde og smør. Smages til med salt, peber og lidt revet muskat.
    Mosen lægges over en stegt hakkebøf med lidt bløde løg ovenpå. Top lidt revet Gouda i toppen på mosen og sæt det i ovnen i ca 15 min ved 200 grader..
    Det er en nem, hurtig og lækker ret. Desuden også en billig ret. Mosen er smuk og vitaminrig og så smager den bare himmelsk.
    Der kan med fordel tilføjes et par fed hvidløg.
    Velbekomme.

    Svar
  7. britta toudal

    september 11, 2018 at 4:17 pm

    min bedste kartoffelmos, kog 1 kg skællede kartofler der er skåret i tern, kog dem kun akkurat mære, hæld kartoffelvandet fra, gem ca 1½ dl og damp kartoflerne. Bland 1§ dl mælk med kartoffelvandet. Mos kartoflerne med en elpisker ikke for fint, (det er det . ( hurtigste) tilsæt væde efter hvor lind man ønsker sin mos, til sæt en god klat smør, salt og hvid peber, til slut piskes et helt æg i, det gør mosen extra luftig. Sådan har jeg lavet kartoffelmos i 40 år, og den falder altid i god jord.

    Svar
    • Madensverden.dk

      september 11, 2018 at 4:57 pm

      Hej Britta

      Mange tak - det lyder som en super dejlig opskrift på kartoffelmos. Og den er hermed givet videre til andre.

      De bedste hilsner

      Holger

      Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Billede af hvid aspargessalat med tomater.

Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing

Billede af sønderjysk stang.

Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)

Forsiden lige nu

billede med sommermad
Sommermad (opskrift på lækre sommerretter)→ Se opskriften
Billede af sønderjysk stang.
Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)→ Se opskriften
jordbærcrumble med kokos og hvid chokolade
Jordbærcrumble - opskrift med jordbær, kokos og hvid chokolade→ Se opskriften
Ugens vine uge 23
Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest→ Se opskriften
billede med pandekager klar til servering
Pandekager - nem opskrift på gammeldags pandekagedej→ Se opskriften
Super sprøde ciabattabrød, der er klassiske madbrød fra Italien. Brødene bliver luftige og med store huller, som mange godtt kan lide ciabattabrødene. Opskirften giver disse tre lækre brød. Foto: Madensverden.dk.
Ciabattabrød med store huller - italiensk ciabatta uden æltning→ Se opskriften
billede med mørbrad frikasse
Mørbrad frikassé→ Se opskriften
billederesultat for fyldt spidskål med oksekød i ovn
Fyldt spidskål med oksekød→ Se opskriften
stor bradepandekage med jordbær
Stor bradepandekage med jordbær - opskrift til mange→ Se opskriften
Billede af hvid aspargessalat med tomater.
Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required