Indhold
Kærnemælksfranskbrød
Ingredienser
- 300 g kærnemælk (lunes til ca. 35 grader)
- 25 g gær
- 50 g sukker
- 400 g hvedemel
- 1 tsk salt
- 40 g smør (meget blødt)
Fremgangsmåde
- Lun kærnemælken og rør gæren ud i den sammen med sukker. Hældes i din røremaskine, og der påmonteres dejkrog. Dejen kan selvfølgelig også blot æltes i hånden. Lad det stå 5 minutter.
- Bland hvedemel med salt og kom det i væsken sammen med blødt smør. Æltes ca. 10-12 minutter ved middel hastighed.
- Tag dejen op, virk den op på køkkenbordet, og læg dejen tilbage i skålen. Hæver 30 minutter med viskestykke over. Se evt. her hvordan man nemt virker dej op.
- Dejen tages igen ud på køkkenbordet, og den virkes op en gang mere. Trækkes derefter lidt aflang, og lægges i passende brødform. Jeg bruger altid en klassisk franskbrødsform til mit kærnemælksfranskbrød.
- Overdæk igen med viskestykke, og lad hæve 30 minutter.
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Kærnemælksfranskbrødet ridses og pensles med lidt vand.
- Bag brødet ca. 22-25 minutter midt i ovnen. Afhængig af hvor meget din ovn varmer - og hvor mørkt du ønsker dit kærnemælksfranskbrød.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på kærnemælksfranskbrød
Kærnemælksfranskbrød er et lækkert og klassisk formbrød, hvor væsken består af kærnemælk.
Det giver franskbrødet lidt syre og kant, men absolut uden at blive sur eller for kærnemælksagtig i smagen.
Det lækre brød med kærnemælk kan bruges som morgenbrød - eller nyd en god skive med pålæg eller Nutella til din eftermiddagskaffe.
Se også disse opskrifter:
Tips
Det færdigbagte kærnemælksfranskbrød køles af på en rist, hvorefter du kan nyde det lækre brød.
Brødet kan sagtens fryses.
Se også: Sodabrød - traditionelt irsk brød uden gær
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Jytte Nielsen skriver
Har lige hentet jeres app. Kan man gemme/markere de opskrifter man gerne vil bage igen?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Jytte
Tak for det - og det arbejder vi på. Så det kommer inden længe 🙂
Alt det bedste
Holger
Adam skriver
Fungerer det godt med surdej?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Adam
Jeg har ikke prøvet, men det bør det gøre. Så jeg ville ikke være nervøs for at prøve.
Alt det bedste
Holger
Helene skriver
Wauw ❤ egentlig startede jeg med at lavede smør af 1 L fløde og stod så med kærnemælken som selvfølgelig skulle bruges. Jeg Googlede mig til din opskrift og det er BESTEMT IKKE sidste gang jeg bager dit brød. Penslede med kærnemælk i stedet for vand, da jeg stadig havde lidt tilbage. Hvor er det bare et lækkert brød og bestemt tiden værd
Vagn Hansen skriver
Det er lækkert med nye opskrifter
Dan Paulsen skriver
Lækkert brød.
Jeg bruger dog 2,5 dl. kærnemælk (en lille karton) og et æg istedet. Det fungere fint. Tak for gode opskrifter!
Lene skriver
Det er bare det bedste brød og så nemt at lave 😋
Tim Kristensen skriver
Hej Holger.
Kan man bage brødet uden at bruge form?
Peter Ellegaard skriver
Hej Holger
Tak for din fine hjemmeside, der er megen god inspiration at hente der
Jeg ved ikke om du selv har indflydelse på de annoncer, der er på den, men jeg læste lige om dr. Clean og det var ikke rart, udelukkende kunder, der er blevet snydt godt og grundigt. Prøv selv at slå det op.
Er lige gået i gang med dit kærnemælks franskbrød og glæder mig allerede.
Venlig hilsen
Peter Ellegaard
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Peter
Tak for det, og nej, jeg er ikke herre over hvilke annoncer der kommer ind. Men jeg kan sige, at vi løbende fjerner tvivlsomme annoncer, for der er jo desværre svindlere derude. Og dem gider vi ikke. Så vi forsøger at overvåge så godt vi kan.
Rigtig god bagelyst med kærnemælksfranskbrødet - det er et godt og lækkert brød.
Alt det bedste
Holger
Irene Rendbæk skriver
Jeg har lige bagt dette brød for første gang. Jeg er ikke mesterbager, men det lykkedes i første forsøg. Det smagte vildt godt. Tager jo ingen tid at bage, det kunne godt blive mit favoritbrød fremover.
Holger Rørby Madsen skriver
Tusind tak, Irene - det er dejligt at høre.
Kærnemælksfranskbrødet er også et af mine yndlingsbrød 🙂
Alt det bedste
Holger