
Ingredienser
- 900 g jordbær (frosne eller friske)
- 2 dl vand
- 100 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 tsk majsstivelse (med top + lidt vand at røre det ud i)
Fremgangsmåde
- Kom 2 dl vand i en tykbundet gryde, og når vandet koger kommer du 900 g jordbær (frosne). Lad dem koge op, og tilsæt så 100 g sukker og 1 tsk vaniljesukker.
- Lad nu din jordbærgrød koge et par minutter.
- Rør 3 tsk majsstivelse ud i lidt koldt vand, og hæld det ned i jordbærgrøden under omrøring.
- Nu skal jordbærgrøden blot koge 4-5 minutter ved svag varme og så er den færdig.
Dine noter
Opskrift på jordbærgrød
Jordbærgrød er en dansk klassiker, og grøden er vel det nærmeste man kommer på en dansk nationalret indenfor dessert. Intet slår de friske, danske jordbær midt på en sommerdag med høj sol og fuglefløjt. Og de er perfekte at trylle om til en frugtgrød.
Men hvad gør man så om vinteren, når trangen til en god omgang jordbærgrød melder sig? Man laver da bare sin grød af frosne jordbær, og det bliver også rigtig godt.
Jeg har her lavet den af frosne jordbær, der er tilsat sukker og lidt vaniljesukker - og jævnet med lidt Maizena. men fremgangsmåden er den samme med friske bær, når de er i sæson. Du kan læse mere om jordbær her.
Portionen her passer med fire anretninger til dessert, men skal du bruge mere, ganger du bare opskriften op.
Se relaterede opskrifter:
Servering
Sæt den kogte jordbærgrød til afkøling, og nyd den med mælk eller fløde. Eller en kugle hjemmelavet vaniljeis. Den er også god til en koldskål.
Vaniljeis er helt fantastisk sammen med grød af jordbær, og sådan en dessert er altid en sikker vinder.
Kogetid for jordbærgrøden: Sammenlagt omkring 5-7 minutter.
Vild med jordbær? Så prøv også en jordbærgrød drink med rom og jordbærsirup.
Hvorfor bliver jordbærgrød for tynd?
Der er få ting, der er mere skuffende end en jordbærgrød, der ender som en tynd suppe i stedet for en lækker og let cremet grød. Heldigvis skyldes problemet som regel en af nogle få klassiske fejl.
Du har brugt for meget vand
Jordbær indeholder allerede meget væske, især hvis du bruger frosne bær.
Tilsætter du for meget vand under kogningen, kan det være svært at få grøden til at tykne ordentligt.
Løsning: Start med så lidt væske som muligt. Du kan altid tilsætte mere senere, hvis grøden bliver for tyk.
Der er brugt for lidt jævning
Hvis opskriften indeholder kartoffelmel eller majsstivelse, er mængden afgørende for konsistensen.
For lidt jævning giver en tynd grød, som ikke får den ønskede fylde.
Løsning: Følg opskriftens mængder, eller tilsæt lidt ekstra jævning, hvis grøden stadig virker for tynd.
Kartoffelmelet har fået lov at koge
Dette er en meget almindelig fejl.
Når kartoffelmel koger efter jævningen, mister stivelsen sin evne til at binde væsken. Resultatet bliver ofte en tynd eller let slimet grød.
Løsning: Rør kartoffelmelet ud i koldt vand og tilsæt det til sidst. Grøden må ikke koge bagefter!
Jordbærrene har afgivet mere væske end forventet
Nogle jordbær indeholder mere væske end andre. Særligt frosne jordbær frigiver ofte en del væde under optøning og kogning, hvilket kan gøre grøden tyndere.
Løsning: Lad grøden simre lidt længere, så noget af væsken fordamper, inden du jævner den.
Grøden har ikke kogt længe nok
Hvis jordbærrene kun lige er blevet varme, kan væsken og bærrene være dårligt integreret. En kort simretid hjælper med at koncentrere smagen og reducere overskydende væske.
Løsning: Lad grøden simre nogle minutter, inden den jævnes.
Du har rørt jævningen forkert ud
Kartoffelmel eller majsstivelse skal altid røres ud i koldt vand først. Kommer det direkte i den varme grød, kan det klumpe og give ujævn jævning, så dele af grøden forbliver tynde.
Grøden er ikke kølet af endnu
Jordbærgrød virker ofte tyndere, mens den er varm. Når grøden køler af i køleskabet, bliver konsistensen normalt lidt tykkere og mere ensartet. Derfor bør du altid vurdere den endelige konsistens, når grøden er afkølet.
Kan man redde en tynd jordbærgrød?
Ja. Hvis grøden stadig er for tynd efter afkøling, kan du røre lidt kartoffelmel ud i koldt vand, og tilsætte jævningen under omrøring. Undgå at lade grøden koge bagefter.
Alternativt kan du lade grøden simre lidt længere, så mere væske fordamper.
Kort fortalt, så er de mest almindelige årsager til tynd jordbærgrød:
For meget vand.
For lidt jævning.
Kartoffelmel, der har kogt.
Meget væskerige jordbær.
For kort kogetid.
Med den rette mængde jævning og lidt tålmodighed får du en jordbærgrød med en lækker, blød og fyldig konsistens. Det er ikke så svært.
Flere opskrifter med jordbær:
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Dorthe Brøndum Svenningsen skriver
Kan man lave grøden langtidsholdbar og opbevare den på glas
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Dorthe
Ja, det kan man godt, men det bliver jo lidt marmelade-agtigt 🙂
Tilsæt lidt Atamon, så får du en god holdbarhed.
BH Holger
Ole skriver
Lidt smartere at skylle glassene i f.eks.: Vodka, det kan du genbruge fra glas til glas, og så slipper du for de gifte ting som er i Atamon, og som kan skabe en masse bivirkninger, som f.eks pludselig udløse noget rigtig irriterende allergi!
Bitten Pedersen skriver
Hej
Kan jordbærgrøden stå en dag inden servering venlig hilsen Bitten
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Bitten
Du kan sagtens lave jordbærgrøden en dag - eller to - før den skal bruges 🙂
Alt det bedste
Holger
Susanne skriver
En skøn dessert, har lavet den flere gange.
Kjersti skriver
Hej
Er det baseret på 900 gram bær eller 400 gram (som der står i svar på en kommentar)?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Kjersti
Det er 900 gram - beklager forvirringen 🙂
Alt det bedste
Holger
Ulla skriver
Nem, hurtig og super lækker - kan anbefales
Elsebeth Kold skriver
Jeg har altid syntes, at der er en lidt "tynd" smag ved ren hindbær- eller jordbærgrød. Derfor koger jeg altid en ribsgrød, hælder frosne/friske hind-/jordbær i den meget varme grød og rører jævnligt, til bærrene er næsten tøet op. Men pas endelig på ikke at kvadre bærrene helt. Se, så er der frugtgrød med en helt anden dejlig smag af friske bær - prøv lige det ...
Stine L. skriver
Hej
Er det nødvendigt at tilsætte vand til jordbærgrød med frosne bær? Frosne jordbær indeholder jo meget vand allerede?
Vh Stine fra Amager
Guffeliguf skriver
Hej Stine
Nej, det er det ikke altid. Det afhænger også af hvor meget grød man ønsker jordbærrene skal svømme rundt i. jeg synes det passer fint med et par deciliter vand til 400 gram jordbær, men du kan sagtens undlade vand, hvis du ønsker en mere koncentreret grød.
Bedste hilsner, Holger, Guffeliguf.dk.