Her får du min opskrift på italienske koteletter, der laves i et fad sammen med masser af peberfrugter, løg og tomater. Serveres med pasta eller ris.
De italienske koteletter er virkelig god mad, som du også kan bruge som gæstemad.
Koteletterne brunes sammen med hvidløg og rosmarin, og det giver den helt rigtige smag fra det italienske køkken.
Derefter steges de møre i ovnen sammen med blandt andet peberfrugter og tomater, og det er en både utrolig nem og lækker ret.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Se også her hvordan du laver mine lækre karrykoteletter.
Opskrift på italienske koteletter
4 store svinekoteletter
Olivenolie
4 fed hvidløg
Frisk rosmarin
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 rødløg
2 stængler bladselleri
200 gram små tomater
2 deciliter fløde
Fremgangsmåde
- Svinekoteletterne bankes let flade med hånden, hvorefter de saltes på begge sider. Hviler 10 minutter.
- Gør grøntsagerne klar. Skær toppen af peberfrugterne, fjern kerner og hvide hinder og del peberfrugterne på den lange led. Skær derefter i strimler.
- Løg pilles og halveres, hvorefter det ligeledes skæres i tynde strimler. Bladselleri skæres i tynde skiver og tomaterne halveres.
- Forvarm ovnen til 200 grader over- og undervarme.
- Varm en pande godt op og kom en god sjat olivenolie på. Hvidløgsfed skæres i skiver og kommes på panden sammen grofthakket frisk rosmarin.
- Brun derefter koteletterne grundigt på begge sider, de skal have en god kulør og stegeskorpe.
- Kom koteletterne i et ildfast fad og hæld også fedtstof, hvidløg og rosmarin over koteletterne. Krydr med peber.
- Stil panden tilbage på blusset ved høj varme, og sauter nu peberfrugter, løg og bladselleri i et par minutter, hvor de vendes rundt på panden.
- Tilsæt fløde og fordel det over koteletterne.
- Sauter hurtigt de halverede tomater, hvorefter de også kommes i fadet.
- Fordel lidt frisk rosmarin over grøntsagerne, og krydr med lidt salt og peber.
- Bages cirka 20 minutter i ovnen.
Servering
De italienske koteletter kan serveres med enten pasta eller kogte ris.
Dertil også gerne et stykke nemt og hurtigt focaccia brød.
Hvad synes du om denne opskrift?
-
Italienske koteletter
Stem her
( stemmer)
Comments
No Comments