Ciabattabrød er et italiensk madbrød med sprød skorpe, store lufthuller og en dej, der blot skal røres sammen.
Dejen indeholder meget vand og hæver i fem timer ved stuetemperatur. Efter hævningen foldes den forsigtigt og deles i tre brød uden egentlig æltning.
Opskriften giver tre store ciabattabrød.
Ciabattabrød med store huller
Ingredienser
- 7 dl vand (lunkent)
- 2 tsk sukker
- 10 g gær
- 800 g Manitoba hvedemel
- 2 tsk salt (fint)
Fremgangsmåde
- Kom 7 dl vand - cirka 30 grader varmt - i en skål. Kom også 2 tsk sukker og 10 g gær ved og rør det ud med en trægrydeske. Sukkeret skal opløses helt, og selvfølgelig tilsvarende med gæren.
- Bland 800 g Manitoba hvedemel med 2 tsk salt, og kom det hele i skålen på én gang. Rør nu dejen sammen så den er samlet, men rør heller ikke for længe.
- Beklæd skålen med husholdningsfilm så det lukker tæt, og læg også et viskestykke over. Her skal dejen hæve i fem timer på køkkenbordet.
- Forvarm ovnen til 275 grader varmluft (jo, ciabattabrødene bages ved HØJ varme).
- Hæld dejen ud på et bord, som du har drysset godt med Manitobamel. Fold dejen sammen et par gange fra den ene side til den anden, men ælt IKKE i dejen.
- Skær den ud i tre lige store store stykker, som lægges en smurt bageplade. Træk eventuelt lidt i brødene, og læg dem på bagepladens korte længde, og her kan de lægge ved siden af hinanden. Men hold så meget plads som muligt mellem dem. Du kan dryppe lidt olivenolie over dem, men det er ikke nødvendigt.
- Når ovnen er helt varm, sættes pladen med brødene ind på næstlaveste rille, og her skal de nu bages i knap 20 minutter. Hold øje med dem til sidst, og de må gerne få nogle mørke pletter - men de skal ikke være helt forkullede.
- Tag ciabattabrødene ud af ovnen, og lad dem køle af på en rist. Derefter kan de skæres i skønne skiver.
Næringsindhold
Opskrift på ciabattabrød
Disse ciabattabrød er super nemme at lave og de skal ikke engang æltes.
I stedet røres dejen blot sammen, så det er altså virkelig nemt at bage.
Brødene bliver meget luftige, og får de helt rigtige huller, som de fleste godt kan lide i denne slags brød. Opskriften giver tre store brød.
Se flere opskrifter:
- Ciabatta boller fra Italien
- Luftigt franskbrød med mælk og smør
- Italiensk focaccia brød med rosmarin og olivenolie
Her finder du alle vores gennemprøvede brødopskrifter i det store arkiv.
Tips
Nu har du virkelig lækre brød, som er super gode nybagte og til maden.
Lækre og hjemmebagte ciabattabrød, der er utrolig nemme at bage.
Se her hvad bageenzymer kan gøre for dit brød.
Kan man fryse ciabattabrød?
Du kan sagtens fryse ciabattabrød. Lad brødet køle af, kom det i en frysepose og derefter på køl. Kan tøs op ved stuetemperatur eller lunes i ovnen.
Hvor lang tid skal ciabattabrød bages i ovnen?
Bagetiden på ciabatta er ca. 20 minutter ved 275 grader varmluft. Du kan med fordel bage brødene på bagestål.
Hvad er ciabattabrød lavet af?
Ciabattabrød laves af vand, gær, lidt sukker, hvedemel og salt. Det vigtige ved dejen er, at du anvender en kraftig hvedemel med et proteinindhold på mindst 12 procent - og meget gerne 14, så du opnår et stærkt glutennetværk i brødet. Og dermed de store huller.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 




Jonna V. Kristensen skriver
Hvorfor kan jeg ikke skrive opskrifter ud.
Mvh. Jonna
Lene Fisker skriver
Kan dejen hæve længere tid end 5 timer
Hanne skriver
Vi er vilde med brødet, og jeg har bagt det rigtig mange gange i årenes løb. Det spiller bare for os. Der er ikke rigtig noget andet, der dur.
Karoline skriver
Har bagt dem utallige gange med lige stor succes hver gang!
Jeg har lige to spørgsmål.
Kan man koldhæve dejen?
Kan man lade den hæve i en skål på bordet i de 5 timer, og herefter sætte den på køl til morgenen efter?
Ellinor Rau Schiøtt skriver
Hej vi skal op til madkundsskabs-eksamen den 22. og skal bruge denne dej til at lave bruschetta. Vi skal derfor også i teoridelen af prøven forklare hvilken dej vi bruger, altså hvad kendetegner dejen overfor andre. Kan du hjælper os med at finde ud af det?
Mvh. 8. klasses piger 🙂
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Ellinor
Tak for spørgsmålet, og jeg prøver at svare her 🙂
Ciabattabrød laves af en blød og meget våd hvededej (gærdej) med et højt vandindhold (derfor er den så blød). Den fugtige dej er grunden til de karakteristiske store lufthuller og den luftige krumme. Dejen består typisk af hvedemel, vand, gær, salt og lidt olivenolie, og den kræver en længere hævetid end almindeligt brød.
Men ciabatta er ikke som sådan en bestemt dejtype som eks. butterdej eller mørdej. Det er et brød bagt af en særlig våd hvededej med lang hævning. Og brødet er nemlig perfekt til bruschetta.
Håber det giver mening - og pøj-pøj med eksamen.
De bedste hilsner
Holger
Lærke skriver
Jeg har brugt denne opskrift adskillige gange og ender altid med at have de lækreste brød!
Tina skriver
min varmluft går kun op til 250 grader og brødene blev mindre gode og slet ikke så gode som jeg lige havde fået dem serveret af en anden der havde bagt. Mon jeg kan bage i almindelig ovn ved 275 grader i stedet for.
Suzana Rasmussen skriver
Nem og hurtig og lækker 😋
Joan Frederichsen skriver
Kan jeg lave dejen 2 døgn før. Det vil stå koldt ?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Joan
Ja, det bør du kunne, hvis dejen er på køl. Dejen bør kunne kunne holde sig et par dage på køl.
God bagelyst og godt nytår.
BH Holger
Beagle iuel -brockdorff skriver
Fantastisk ciabattaopskrift. Brødene var meget nemme og blev virkelig gode. Tak😊
Lotte skriver
Det er en rigtig god og nem opskrift.
Jeg bruger den tit, og har videresendt den til flere personer helt uden bageerfaring og med 100% succes. Det er ret imponerende.
Louise skriver
Jeg har lige taget mine brød ud efter 15 minutter og de er brændt på. Det forstår jeg simpelthen ikke.
Brian Gjesing skriver
Super nemme, og den bedste opskrift.
10 ud af 10
Pia skriver
Super lækkert brød.
Hvordan med bagetid og temperatur, hvis jeg vil lave ét stort brød i stedet for de 3 mindre?
Jolanda skriver
Personligt synes jeg, at de brød med store huller i er vildt overvurderet. Jeg kan bedst lide et normalt dansk franskbrød med birkes på. Men ellers tak for mange fine og lettilgængelige opskrifter.
Majbritt skriver
Line skriver
Hej,
Tænkte på om man kan lave dejen om aftenen og bage dem om morgenen/formiddagen (altså så de står måske +/- 8 timer på køkkenbordet)?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Line
Det kan du sagtens. Du kan så med fordel komme lidt mindre gær i, men jeg har gjort det før med et godt resultat.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Birgit Hansen skriver
Hvad er der sket med dine opskrifter. Lige pludselig kan man ikke tilgå dem. Heller ikke dem der ellers liggers på min Pinterest side og som har ligget der gennem længere tid? Jeg har fulgt sig gennem meget lang tid og har meget stor glæde af dine dejlige opskrifter.
Mange hilsner Birgit.
Stephanie Juul Vigeholm skriver
Hej
Kan jeg lave dejen til brødet dagen før?
Tak for nogle nemme og gode opskrifter.
Med venlig hilsen
Stephanie
Irene skriver
Superlækre brød og fantastisk mad-app! Tak for den.
Du skriver, at brødene lægges på en smurt bageplade, men på billedet er der bagepapir på.
Jeg kunne godt tænke mig at undgå bagepapir, da det jo frarådes ved temperaturer over 220 grader
Vil en smurt bageplade fungere?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Irene
Tak for de pæne ord - det er jeg glad for at høre.
Ja, du kan sagtens bare bruge en smurt bageplade. Det fungerer fint. Jeg bager også indimellem ciabattabrødene på min hulplade, der er sprøjtet med bagespray.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Irene skriver
Tak for hurtigt svar
Jeg prøver med smurt plade næste gang
Vh Irene
Maria skriver
Der er et billede med de ubagte brød med en del olie hældt over. Der står dog ikke noget om det i opskriften. Skal eller skal man ikke hælde olivenolie over før bagning? Tak
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Maria
Det er frivilligt - man kan gøre - man kan lade være - du får et lækkert brød uanset hvad 🙂
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Miriam Burghardt skriver
Kan det bages med surdej?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Miriam
Ja, det kan du sagtens - det bliver det da kun bedre af .-)
God bagelyst.
BH Holger
Frederikke skriver
Kan man lade dejen hæve længere tid?
Lene Marie Christensen skriver
Hej.
Fulgte opskriften - dog brugte jeg et bagestål.
Desværre var brødene klæge i bunden.
Forslag til årsag.
Natasha skriver
Min ovn kan kun bage på 250, kan man det og evt. bage dem længere?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Natasha
Det kan du tro - det kan du sagtens og de bliver stadig super gode.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Linda Knudsen skriver
Vil brødene kunne bages i sandwich-størrelse? Altså måske 9 brød?
Lykke skriver
Meget nemt og virkelig velsmagende:)
Anders Sønderkær Andersen skriver
Bare lækkert...🙂🙂🙂🙂🙂
Sofie skriver
Jeg er vild med denne opskrift! Den fungerer bare, ligesom din opskrift på ciabattaboller. Nemt og få ingredienser, det kan vi lide
bo nielsen skriver
Det er virkelig et dejligt brød😋
peter nielsen skriver
de klaskede helt sammen og hævede ikke op øvøv. Må prøve en anden gang. andre har haft held med dem.
Birthe Lausen skriver
Kan man godt fryse Ciabattabrød og hvis hvor længe må de være i fryseren
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Birthe
Det kan du sagtens. Og de holder sig på frost i mindst 3 måneder.
Alt det bedste
Holger
Rikke skriver
Få ingredienser, få trin i arbejdsgangen. Og vupti - lækkert brød!
Har brugt den med succes flere gange. Har prøvet at drysse med oregano og salt. Det kan også noget.
Lisbeth skriver
Super godt brød til enhver lejlighed 👌😉
Holger Rørby Madsen skriver
Mange tak, Lisbeth, det er jeg glad for at høre.
Alt det bedste
Holger
Trine skriver
Hej,
Tak for gode opskrifter.
Er de fryseegnede?
Mange hilsner
Trine
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Trine
Mange tak - og ja, du kan sagtens fryse mine ciabattabrød ned.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Pia Nielsen skriver
Hej kan man lade dejen hæve længere end 5 timer ? F.eks natten over ?
Mvh
Pia
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Pia
Sagtens - og det bliver ciabattabrødet kun bedre af. Sæt bare mængden af gær lidt ned.
Alt det bedste
Holger
Annitta skriver
Altid lækkert og let at lave i en hurtig vending👍 Hilsen fra surdejsbageren.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Annitta
Dejligt at høre, og det er bestemt også et af mine yndlingsbrød 🙂
Surdej er i øvrigt også godt.
Alt det bedste
Holger
Anette Christensen skriver
Jeg har brugt din opskrift mange gange og de bliver altid gode. Jeg udskifter ofte 200 g af melet med fuldkorns rugmel, og de bliver også super gode
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Anette
Mange tak - det er er godt at høre. Og tak for tippet - det er hermed givet videre 🙂
Alt det bedste
Holger
Sonja Pedersen skriver
Hej Holger 😁
På fotoet ser dine ciabattabrød ud som om du har hældt godt med olie over. Men det skriver du ikke noget om i opskriften. Vh. Sonja
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Sonja
Jo, det er bare lidt olivenolie. Nogle gange gør jeg det - andre gange ikke. Det er ikke nødvendigt for et godt resultat 🙂
Alt det bedste
Holger
Tove V skriver
Hej - tak for dine mange skønne opskrifter! Altid præcise og lette at følge! Men - ciabattabrødet her? Ikke et ord om olie i listen over ingredienser - og heller ikke under fremgangsmåde! Men på billet med brødet slået op og klar til Ovesen ser det da ud til at det har fået en omgang god olivenolie??
Er det korrekt?
Venlig hilsen Tove
Bodil ingvardsen skriver
Smørres de med olie inden bagningen.
Hvis ja hvilken olie?
Pia B skriver
Hej
Jeg skal prøve den opskrift. Kan opskriften koldhæves?
Hvis jeg laver boller, hvor lang tid skal de så ca have i ovnen.
Mvh Pia
Henry Iversen skriver
Super god opskrift, - men det ville være dejligt hvis alle opskrifter også var opgivet i gram, der er jo stor forskel på diverse theskeer og spiseskeer
Stor ros herfra
Mvh Henry
Ida skriver
Har bagt det MANGE gange og det er en super opskrift! Jeg tilsætter lidt oliven olie i selve dejen da jeg syntes at det giver en god smag. Nogle gange bruger jeg manitoba og andre gange tipo 00 begge med gode resultater
Heidi skriver
Skal man bruge træske og hvad gør det godt for.
Jytte skriver
Mega nemme og lækre brød. Tusinde tak for at dele denne opskrift 🙏
Hanne Brønden skriver
Er ciabattabrød fryse egnet ?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Hanne
Det kan du tro - du kan sagtens fryse ciabattabrød ned. Men lad dem lige køle af først.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Beagle iuel brockdorff skriver
Kunne man komme aktiv surdej i ciabattabrædet? Og i givet fald hvor meget ?
Mvh Beagle
Britt skriver
Så lækkert - og utrolig lette at lave - jeg dryssede lidt olie på inden de røg i ovnen, de hævede fint op under bagningen, skal helt sikkert gemme denne opskrift 🤩
Kareen skriver
Kan man bage med tørgær og almindelig mel?
Pernille Mørk skriver
Hej
Jeg synes mine blev lidt mørke og jeg gav dem kun 16 min. Har jeg gjort noget forkert? Jeg har taget lidt olie på. Bør jeg give dem mindre varme eller mindre tid? Eller droppe olien?
Pia skriver
For katten da de er gode!!! - og så nemme at bage. Jeg satte bagepladen ind på en varm bagesten ved 250 grader varmluft og de blev høje og luftige. Jeg erstattede 100 g af Manitobaen med rugmel, så de blev lidt mere rustikke og det blev ret godt.
Bagte dem til familiejulefrokosten i mandags, og de blev spist rub og stub af 10 voksne! De skal bages til nytårsmenuen også 😀
Rigtig godt nytår og tak for denne hjemmeside
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Pia
Mange tak - det er super dejligt at høre. Ja, ciabatta brød er meget nemme at bage - og altid gode at have i fryseren. Så bag rigeligt 🙂
Alt det bedste - og godt nytår
Holger
Rudi Arge Jacobsen skriver
Må dejen hæve i f x et døgns tid ?
Jytte skriver
Super lækker og mega nemt at bage, tusinde tak for en rigtig god opskrift. 👏
Mille skriver
De lækreste brød jeg har bagt længe, tak for en dejlig opskrift. Kan jeg lade dejen koldhæve natten over elller hvad skal jeg gøre hvis jeg gerne vil bage om morgenen.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Mille
Tusind tak for de søde ord, og det kan du sagtens. Men sæt så gærmængden ned til ca. 5 gram.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Karna Kongslev skriver
Hvorfor bliver mine brød lidt bløde i skorpen. Ellers et dejligt brød.
Hilsen Karna
Lise skriver
Hej alle
Jeg har prøvet med og uden olie
Med olie, bliver det mere lidt foccacia agtigt, fedligt, og er lidt svært at styre, så jeg synes absolut, at det bliver bedst uden olie
Men det er smagssag …
Jeg bager brødet en gang om ugen, er et totalt hit 😊
Mange hilsner, Lise
Kurt Pedersen skriver
Kan brødet fryses ?
stine skriver
Mega nem opskrift og superlækker ør brød!!!!!!
Tina skriver
Jeg savner også at vide om der skal olie på brødene inden de skal i ovnen som billederne viser og i så fald hvor meget.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Tina
Du kan komme olie på - eller lade være. Det er ikke afgørende. Men jeg synes et par spiseskefulde olivenolie gør noget godt ved sådan et nybagt ciabattabrød 😕
De bedste hilsner
Holger
Tima skriver
Ka du ikke skrive det ind i opskriften, for jeg fik heller ikke olie på...
Mikael skriver
Har idag prøvet at bage brødet. Men de blev meget flade. Smagte mega godt men meget flade. Kunne godt tænke mig en video af opskriften.
Janet skriver
Hej
Nu har bagt ciabatta brødet 2 gange men kun halv portion, som et brød og langtidshævet natten over. Det er et dejlig nemt brød at bage, lidt ligesom et grydebrød men uden gryde😊 Der kommer mange fine huller i og det virker sprødt og hult, når jeg tar det ud af ovnen. Men, men...når det har stået og afkølet til skæring, virker det lidt klægt og tungt og slet ikke sprødt mere, det til trods for, at jeg har bagt det som anvist i 20 min. 2. gang forsøgte jeg at erstatte 100 g af Manitoba mel med grahamsmel men med samme resultat. Har du en ide, hvad der går galt?
Janet skriver
Hej igen
Nå...men jeg har selv løst gåden om ciabattabrødet. Som sagt, bagte en halv portion som et brød....3. gang var lykkens gang. Jeg kom kun gær på str. med en ært i(stor ært😊)3 dl vand og erstattede de 100 g Manitoba mel med durum mel, 22 min. nederst i ovnen på 275 gr., et voila! Dejligt, luftigt brød med masser af huller og krumme, just as I like it. Tak for hjælpen!😉 Og god jul!
Mo skriver
Hurtigt spørgsmål: Jeg bor i USA og i vores område er det ret svært at fnide meget andet end hvedemel, fuldkornsmel og "brødmel" (bread flour) som jeg ikke er helt med på hvad er på dansk.
Manitoba mel er ikke en mulighed - så hvilken ville du anbefale som bedste erstatning?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Mo
Mel i udlandet kan mange steder være en udfordring, men i dette tilfælde skal du gå efter det hvedemel, der har det højeste indhold af protein. Gerne over 12 gram pr. 100 gram.
Mel med 10 gram protein og derunder er bedst til kager.
De bedste hilsner
Holger
Annelise skriver
Efter 2 1/2 time hævede dejen opover hele køkkenbordet. Så jeg har kun ladet dem hæve indtil da. De er nu i ovnen og ser meget flotte ud. Kan de fryses? Med venlig hilsen Annelise
Marianne skriver
Tusind tak for opskriften på ciabattabrød, som jeg har ændret til 4 flûte. Vi spiser dem flere gange om ugen og venner og bekendte har også bedt om opskriften.
Birgit Hansen skriver
Jeh glæder mig til at bage disse brød, men det undrer mig lidt, at når jeg ser på billederne til sidst, ligner det grangiveligt at du har hældt olivenolie ud over brødet, men det står der intet om i opskriften, du nævner det heller ikke i beskrivelsen?
Trine skriver
Hej, er det meget vigtigt at det bliver rørt med en træske?
Martin skriver
Må sige at det brød her , er blevet en klar favorit herhjemme i familien. Brødet er godt både nybagt eller koldt. Til aftensmaden eller Nutella maden om morgenen. Og så er det utroligt nemt og at lave.
Tak for en god opskrift 🙂
Christina skriver
Kan man lave dejen om aften og lade den stå natten over og bage brødene om morgenen?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Christina
Det kan du sagtens - og det bliver brødet kun bedre af. Rigtig god fornøjelse,
Bedste hilsner
Holger