Indholdsfortegnelse

Indianergryde
Ingredienser
- 2 porrer (i tynde skiver, eller 1 stort løg (finthakket))
- 4 store gulerødder (i små tern)
- 0,5 spidskål (fintsnittet)
- 450 g hakket oksekød (med ca. 10% fedt)
- olie (til stegning)
- 3 tsk paprika
- 5 dl vand
- 2 bouillonterninger (grøntsagsbouillon)
- 2 spsk soja
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at klargøre grøntsagerne til din indianergryde. Her snittes 2 porrer i tynde skiver, 4 store gulerødder skæres i små tern (du behøver ikke skrælle gulerødderne), mens 0,5 spidskål snittes fint.
- Varm en god stegegryde op og kom lidt olie i. Jeg bruger gerne min støbejernsgryde til denne gryderet.
- Kom 450 g hakket oksekød ved og brun kødet grundigt af. Fordel kødet i den varme gryde, og lad det ligge lidt og få stegeskorpe inden du begynder at røre rundt. Så undgår du at hakkekødet begynder at koge før det steges!
- Tilsæt så porrer, gulerødder og spidskål sammen med 3 tsk paprika, og vend det rundt.
- Derefter kommes 5 dl vand ved sammen med 2 bouillonterninger og 2 spsk soja. Det hele fylder en del i gryden lige nu, og der ser ud til at være for lidt væde. Men hav tålmodighed, da grøntsagerne falder sammen og så er det hele perfekt.
- Lad det koge op, skru ned på svagere varme og læg låget på din stegegryde.
- Nu skal din indianergryde blot simre i ca. 15-20 minutter. Rør gerne lidt rundt et par gange undervejs. Imens kan du evt. koge ris. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Dine noter
Opskrift på indianergryde
Indianergryde er en fantastisk opskrift på mad til hverdage, og så smager gryderetten virkelig godt.
Dels er det en ret billig ret, og dels er den faktisk også både meget nem og hurtig at lave.
Der skal heller ikke så mange ingredienser til en indianergryde, og jeg plejer at bruge hakket oksekød, spidskål, porrer og gulerødder.
Men det er en god opskrift hvis man skal have tømt lidt ud i køleskabet, da man sagtens kan anvende andre grøntsager også.
Og hvorfor hedder det så en indianergryde? Jeg ved det faktisk ikke, og der findes ikke en entydig forklaring på det.
Direkte har gryderetten jo ikke ret meget med indianere at gøre, og den minder jo mest og en dansk rusk-om-snusk ret. Som dog altså smager virkelig godt!
Se flere opskrifter:
Servering
Indianergryde serveres straks, og som sagt gerne med kogte ris til.
Et lækkert stykke hjemmebagt miniflutes passer også perfekt til.
Kan man fryse indianergryde?
Ja, indianergryden er bestemt fryseegnet. Kom den i lukket beholder og derefter i fryseren. Kan varmes i gryde.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Kim skriver