Hokkaido græskar er både smukt og velsmagende tilbehør til mange kødretter. Græskar er sunde, og så er de meget nemme at bage i ovnen.
Hokkaido dyrkes i stor stil i Danmark, så nogle undrer sig nok over, hvorfor disse græskar har fået dette spøjse navn?
Græskarret er såmænd opkaldt efter den japanske ø Hokkaido, og det er forklaringen.
Disse græskar er super gode til græskarsuppe, men som sagt også fine til bagning i ovnen.
Ligesom gulerødder indeholder de en hel del betacaroten, men også B- og C-vitaminer.
Hokkaidogræskar opbevares bedst i køleskabet, hvor de kan holde sig i helt op mod to måneder.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på hokkaido græskar
Ingredienser
- 1 hokkaido græskar
- 1 sjat olivenolie
- 1 spiseskefuld æbleeddike eller citronsaft
- 1 spiseskefulde honning eks. akacie honning
- 1 teskefuld flagesalt
- 1 teskefuld hvidløgssalt
- Lidt timian og rosmarin, frisk
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Start med at vaske græskarret grundigt. De skal ikke skrælles, så derfor er det vigtigt, at al snavs og eventuelle rester af jord er fjernet.
- Med en skarp kniv deler du det smukke, orange græskar i kvarte, og med en ske skraber du så kernerne ud.
- Del så de kvarte græskarstykker i mindre dele, så de er mere mundrette, men heller ikke for små.
- Læg dem op i et ildfast fad, og kom så olie, honning, æbleeddike, flagesalt, hvidløgssalt og friskkværnet peber på.
- Vend det godt rundt med fingrene, så du får fordelt marinaden godt.
- Stil fadet med hokkaido græskar ind i ovnen ved 200 grader varmluft, og bag dem cirka 30 minutter.
Tips
De færdigbagte hokkaido græskar serveres straks, og er gode som tilbehør til mange retter.
Flere opskrifter med græskar:
Lækker og klassisk hokkaidosuppe
Sådan laver du en lækker græskarrisotto
Sådan laver du grillet spidskål
Sådan laver du grill koteletter
Hjemmelavet tærte med spidskål og bacon
Tærtedej - lav den perfekte mørdej til tærter
Hjemmelavet cheeseburger a la McDonalds
Lækre drumsticks - BBQ marinerede kyllingelår
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.