Her får du min opskrift på hjemmebagte håndværkere, der bages med blå birkes på toppen. Håndværkerne laves af en langtidshævet dej, og de er meget nemme.
Du kan meget nemt lave dine egne håndværkere til morgenbordet, og dermed få duften af friskbagt morgenbrød til at fylde huset fra morgenstunden. Og hvad er næsten bedre.
Det skulle da lige være, at håndværkerne er meget nemme at lave, fordi du rører dejen sammen om aftenen,, og så hæver den natten over i
Om morgenen efterhæver håndværkerne, inden de bages færdige i ovnen.
Opskriften giver 12 håndværkere, som i øvrigt sagtens kan fryses ned.
Ingredienser til håndværkere
3 deciliter vand
4 gram gær
1 teske sukker
1 teske salt
400 gram almindeligt hvedemel
Blå birkes til pynt
Fremgangsmåde
- Dejen til håndværkerne røres sammen om aftenen, og skal hæve natten over. Her kommer du koldt vand fra hanen i en skål, hvorefter du rører en lille klump gær ud i vandet.
- Tilsæt så hvedemel sammen med salt og sukker, og rører dejen godt sammen med en grydeske. Du behøver dog ikke røre længere end et minut.
- Skålen beklædes med husholdningfilm, og stilles på køkkenbordet til næste morgen.
- Her tager du dejen ud af skålen og trækker den lidt aflang. Fold den ene tredjedel ind under midten af dejen, og den sidste tredjedel ind under denne. Vend en kvart omgang og gentag.
- Træk igen dejen lidt aflang og del den i 12 lige store og firkantede stykker.
- Pensl med vand og drys med blå birkes.
- Stil på en bageplade med bagepapir, dæk med husholdningsfilm og lad håndværkerne hæve i 45 minutter. Imens kan du nå et bad og komme godt i gang med dagen.
- Bag håndværkerne i en forvarmet ovn ved 230 grader over- og undervarme, hvor de skal have cirka 25 minutter.
- De sidste 10 minutter lukker du dampen ud af ovnen nogle gange, så håndværkerne bliver mere sprøde.
Lad de færdigbagte håndværkere køle lidt af på en rist, men nyd dem endelig mens de er lune.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Håndværkere
Jeg prøvede i dag de dejlige håndværkere. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort galt. Dejen klistrede så jeg fik lavet dem for store - 7 i alt. De blev meget hårde i overfladen. Jeg satte dem i midten af ovnen - men det var klart en fejl. Jeg smagte en straks den var afkølet og den smagte så godt. Men de mindste var alt for hårde. Jeg er ikke den bedste i et køkken men vil så gerne gøre det rigtigt næste gang. Jeg sprang kun birkes over i opskriften da jeg ikke bryder mig om de små dimser 🙂