Indhold
H.C. Andersen kage
Ingredienser
- 125 g mælk skal være kold
- 30 g gær
- 400 g hvedemel
- 50 g sukker
- 200 g smør skal være blødt
- 2 æg
- 150 g sukker
- 150 g smør
- 1 tsk kardemomme en lille teske - halv
- 25 g smør
- 2 spsk sukker
Fremgangsmåde
- Rør gær ud i mælk. Jeg plejer at gøre det i en lille skål, inden det hældes i skålen til min røremaskine. Så er jeg sikker på gæren bliver rørt grundigt ud.
- Vej hvedemel og sukker af, og kom det i røreskålen, og sæt dejkrog på maskinen. Ælt dejen.
- Tilsæt også blødt smør i mindre stykker og æg. Ælt dejen cirka otte minutter ved middel hastighed.
- Virk dejen op og lad den hvile i 30 minutter.
- Rør remonce sammen af sukker, smør og lidt kardemomme.
- Virk op igen og del dejen i et stykke på ca. 300 gram, og tre stykker på hver ca. 185 gram. Trilles til kugler.
- Smør et ildfast fad eller bradepande (ca. 30 gange 20 centimeter).
- Rul det store stykke dej ud, så det dækker bunden af det ildfaste fad. Læg dejen i fadet og træk den en centimeter op ad siden. Smør ca. 100 gram remonce ud på bunden.
- Tag en af de tre mindre kugler og rul den ud i længde med fadet og med en bredde på cirka 15 centimeter. Smør en tredjedel af den resterende remonce på og rul sammen til en roulade.
- Gør det samme med de to andre dejkugler, og læg derefter alle tre "roulader" i fadet ovenpå dejen i bunden. Rouladerne lægges på den lange led i fadet, og der er lidt afstand imellem dem.
- Med en saks klippes nu et snit for hver anden centimeter i rouladerne, og hver snip foldes skiftesvis til højre og venstre.
- Læg et viskestykke over og lad din H.C. Andersen kage hvile i 30 minutter.
- Smelt smør og pensl med smørret. Drys også med sukker.
- Bag kagen ved 200 grader almindelig over- og undervarme i cirka 25 minutter. Hold øje med at kagen ikke bliver for mørk, hvis din ovn varmer for hårdt.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på H.C. Andersen kage
H.C. Andersen kage er en kage, der næsten ikke kan blive mere dansk.
Oprindeligt lanceret af Amo tilbage i tiden, og den er siden blevet utrolig populær.
Kagen laves af nem gærdej, mens remoncen er med sukker, smør og lidt kardemomme.
I det hele taget laves H.C. Andersen kagen af ganske få ingredienser, som man ofte allerede har i køkkenskabet.
Du kan enten bage den i en bradepande eller et ildfast fad. Her har jeg lavet den i et fad, der cirka er 30 gange 20 centimeter.
Opskriften giver kage nok til ca. 10 personer. Medmindre I plejer at spise meget kage.
Se også disse opskrifter:
Tips
Den færdigbagte H.C. Andersen kage køler af inden den nydes.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Jolanda skriver
God kage. Man kan med fordel drysse hasselnøddeflager over.
Jolanda
Iris Thomsen skriver
sUPER FIN KAGE
Ann Cecilie Sørensen skriver
Den vil jeg glæde mig til at lave, men hvad betyder “virk dejen op” og længere ned “virk op igen”?
Sorry men vil bare gerne gøre det rigtigt første gang 🙂
Holger Rørby Madsen skriver
Ann Cecilie
Tak for det, og på Madens Verden er der ingen dumme spørgsmål 🙂
At virke dej op betyder bare at stramme dejen, og du kan se hvordan du gør det i denne vide: Se hvordan du virker en dej op
God bagelyst - det skal nok blive godt.
De bedste hilsner
Holger
Dennis Eliasen skriver
Overraskende go👍 og nemmere end jeg troede. Jeg skulle bare lige fatte det😂tak for kage
Marianne skriver
Leder efter en opskrift, som jeg mener I har lagt på FB.
Det er boller som spises med (tand) smør bagt med kærnemælk og æbler.
Kan simpelthen ikke finde den igen.
Ønsker meget at den sendes igen.
Mvh. Marianne
Lise Hesstrup Hansen skriver
Jeg er meget glad for at bruge Madens Verden henter den næsten altid på min iPad, jeg er faktisk så glad for den at jeg har købt et års abonnement, for at undgå alle reklamerne, så jeg har den som en aps på mit skrivebord, men jeg er ked af at opskrifterne i den købte version ikke kan ligge vandret på skærmen men altid lodret det ville være skønt hvis det kunne ændres, jeg har nemlig et tastatur på min iPad så jeg kan ikke dreje den 360 grader. Alle opskrifter jeg henter med reklamer ligger jo godt nok vandret.
Anne Marie Mitchell skriver
Jeg har nu bagt denne flere gange - den er super nem og smager helt fantastisk! Jeg tilføjer dog ca. 100 g. revet marcipan til remoncen - og det sætter altså lige prikken over i’et efter min mening 👌🏾