Se hvordan du laver en lækker grillet savoykål på grillen. Savoykålen skal have lidt olie, salt og peber, inden grilles nogle få minutter.
Til grillet savoykål til fire personer skal du bruge:
1 savoykål, gerne økologisk fra Søris
2 spiseskefulde olivenolie
Lidt salt og friskkværnet peber
Eventuelt lidt bomuldssnor
Sådan laver du grillet savoykål:
Vask savoykålen grundigt, og ryst vandet godt af kålen igen.
Med en skarp kniv deler du nu kålen i fire stykker, men skær ikke noget af stokken, da den holder kålbladene sammen.
Dryp kålen med lidt olivenolie, og krydr med en smule salt og friskkværnet peber.
Her er det så et godt trick, at binde et stykke bomuldssnor om kålstykkerne, så de bliver holdt godt sammen. Du kan se hvordan på billedet længere nede i opskriften.
Savoykål grilles ved direkte og ret lav varme, da den ellers for hurtigt bliver sort.
Smør grillristen med lidt olie, og grill kålen ialt cirka fem minutter, så den når at få lidt farve, men samtidig stadig er sprød.
Tag savoykålen af og server den straks til eksempelvis en culottesteg eller grillbøf.
Det specielle ved savoykålen er, at de yderste blade er en anelse bitre, mens kålen længere inde er mere frisk og neutral i smagen.
Kombinationen er jeg ret vild med, så brug endelig det hele af den fantastiske savoykål.