Indhold
Gammeldags hvidkålssuppe
Ingredienser
- 1 kg nakkefilet
- 1,5 l vand gerne kogende
- 2 terninger bouillon helst grøntsagsbouillon
- 200 g kartofler i små tern
- 200 g gulerødder i små tern
- 150 g knoldselleri i små tern
- 1 porre i skiver
- 500 g hvidkål snittes groft
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Kom nakkefilet i en god suppegryde, og hæld ca. 1,5 liter kogende vand ved. Kødet skal netop være dækket. Krydr med friskkværnet peber.
- Smuldr to bouillonterninger i gryden, kog op, læg låg på og lad nu kødet simre i gryden i ca. to timer. Brug gerne en grøntsagsbouillon til gammeldags hvidkålssuppe. Du kan med fordel skumme suppen af med en hulske.
- Grøntsagerne klargøres som beskrevet under ingredienser.
- Efter de to timer tages kødet forsigtigt op og lægges på et skærebræt, hvor det hviler uden at være tildækket.
- Kom kartofler, gulerødder, knoldselleri og porre ned i suppen, og lad det koge ca. 10 minutter under låg.
- Tilsæt så hvidkål, og lad din hvidkålssuppe koge i yderligere 10 minutter, så både hvidkål og øvrige grøntsager er møre.
- Den kogte nakkefilet skæres i mundrette stykker, og varmes med i suppen, som smages til med salt og friskkværnet peber.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på gammeldags hvidkålssuppe
Gammeldags hvidkålssuppe er en lækker suppe fra mormors køkken, og den er nem at lave.
Det er en både fyldig og sund suppe, der indeholder masser af hvidkål, grøntsager og kød. Her har jeg anvendt nakkefilet, men andre udskæringer som eks. kogeflæsk kan også bruges.
Opskriften er beregnet til fire personer, og i min video kan du se fremgangsmåde.
Se flere lækre suppeopskrifter:
Tips
Den færdige hvidkålssuppe serveres i dybe tallerkner, og den kan evt. drysses med lidt hakket persille.
Gammeldags hvidkålssuppe kan spises som den er, da den indeholder masser af både grøntsager og kød.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Gerda skriver
Kan jeg bruge spidskål.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Gerda
Det kan du tro - spidskål er fin at bruge i stedet for hvidkål. Det gør suppen en smule mere blid i konsistensen 🙂
BH Holger
Ingerlise skriver
Hej
Min mor serverede altid kødet ved siden af suppen med sennep, rødbeder og rugbrød 😊 Ellers gid opskrift.
Orla Marcussen skriver
Hej Holger
Har et spørgsmål vedr. at gemme min ret med de antal personer som jeg har valgt eks. 2 personer. Dette er ikke muligt lige nu. Er elles meget tilfreds med dine opskrifter.
Med venlig hilsen
Orla Marcussen
Kirsten Milner skriver
Jeg har boet i England i 60 år. I dag har jeg taget et stykke kogeflæsk op ad fryseren og fik pludselig lyst til en tallerken hvidkålssuppe ! Mine søstre griner ad mig, når jeg ikke kan forstå, hvorfor de ikke laver mad, som vores mor gjorde !!!!! Jeg laver alt fra bunden af, endda rullepølse ! Jeg synes de andre snyder, køber alt fra køledisken!!!!!!