• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Viden om mad

Er leverpostej usundt? Alt du skal vide om leverpostej

er leverpostej usundt
Er leverpostej usundt eller skal vi slet ikke være så nervøse over at spise en klassisk leverpostejsmad? Fødevareekspert Charlotte Mithril mener, at du roligt kan spise leverostejen. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  12. november 2022 - Udgivet:  12. november 2022

Del gerne:
2
SHARES
FacebookMessenger2PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Er leverpostej usundt? Fødevareekspert Charlotte Mithril gennemgår fakta om leverpostejens indhold af vitaminer, fedt, smag og meget mere.
  2. Hvad er der egentlig i leverpostej?
  3. Så meget fedt er der i leverpostej
  4. Den gode smag sidder i fedtet
  5. Leverpostej indeholder vigtige vitaminer og mineraler
  6. Kvinder får for lidt jern
  7. Ingen grund til bekymring
  8. Spis trygt leverpostej

Er leverpostej usundt? Fødevareekspert Charlotte Mithril gennemgår fakta om leverpostejens indhold af vitaminer, fedt, smag og meget mere.

Leverpostej er en af danskernes nationalspiser og en klassiker i madpakken og på frokostbordet, men er leverpostej usundt?

For leverpostej er blevet udskældt gennem tiden, blandt andet på grund det forholdsvis høje indhold af fedt og spørgsmål omkring indhold af blandt andet A-vitamin og zink.

Så kan vi roligt spise vores leverpostej, eller er det usundt, og er der noget, vi skal være bekymrede for?

Hvad er der egentlig i leverpostej?

Hjemmelavet leverpostej består primært af lever og spæk tilsat eksempelvis mel, løg, krydderier, fløde og bouillon.

Færdiglavet leverpostej er desuden ofte tilsat skummetmælkspulver, konserveringsmiddel, stabilisator og antioxidanter.

Hvis du vil undgå forarbejdede fødevarer og tilsætningsstoffer, skal du altså lave din leverpostej selv. Se opskrift på nem og lækker leverpostej her på Madens Verden.

Du kan også vælge en økologisk variant, hvor der stilles større krav til brug af tilsætningsstoffer.

Så meget fedt er der i leverpostej

Det høje indhold af spæk giver leverpostej det høje fedtindhold, hvilket ofte får folk til at spørge sig selv, om leverpostej er usundt?

I et forsøg på at begrænse indholdet af fedt i leverpostej, er der lavet forskellige fedtfattige udgaver. I stedet for en del af spækket, kan der være tilsat eksempelvis kartofler, mel, bygfibre, fond, vand, salt og sukker.

Typisk ligger indholdet af fedt i en almindelig leverpostej mellem 15-25 gram per 100 gram leverpostej, mens det ligger mellem 5-10 gram i en fedtfattig udgave (herunder også for eksempel kyllingepostej).

Der er altså betydelig forskel på mængden af fedt og dermed kalorieindholdet i de to typer af leverpostej.

Men kan det svare sig at vælge den fedtfattige udgave?

Den gode smag sidder i fedtet

Fedt er med til at give leverpostej smag. Når fedt erstattes med kartofler, vand, hvedemel og andre stivelsesprodukter, mistes noget af den gode smag.

For at kompensere for den manglende smag, tilsættes ofte mere salt, sukker og andre sødestoffer til fedtfattige leverpostejer.

Der kan også anvendes smagsforstærkere som gærekstrakt, glutamat og mononatriumglutamat (E621-E625).

Saltindholdet er generelt højt i leverpostej og indeholder ca. 1,5 gram per 100 gram leverpostej. Så vær opmærksom på, at saltindholdet kan være endnu højere i de fedtfattige udgaver.

Leverpostej indeholder vigtige vitaminer og mineraler

Traditionelt baseres leverpostej på svinelever, men okse- og kalvelever og lever fra fugle (fx kylling) kan også benyttes.

Generelt spiser vi ikke meget indmad i Danmark, selvom indmad indeholder mange sunde vitaminer og mineraler. Leveren i leverpostej kan dermed være en vigtig kilde til bl.a. A-vitamin, B12-vitamin, folat, jern, selen og zink.

Alle er vigtige for vores generelle sundhed.

Kvinder får for lidt jern

Mange danskere får ikke nok jern gennem kosten. Særligt danske kvinder i den fødedygtige alder, lider af jernmangel.

Her er leverpostej en rigtig god kilde og indeholder ca. 5 mg jern per 100 gram leverpostej. Så meget tyder altså på, at leverpostej ikke er usundt.

Ingen grund til bekymring

Det høje indhold af A-vitamin i lever har givet anledning til bekymrede gravide, da man anbefaler, at gravide ikke spiser ren lever.

Men da indholdet i leverpostej er mindre, kan gravide, ifølge Sundhedsstyrelsen, roligt spise leverpostej i mindre mængder.

Også indholdet af zink har tidligere skabt debat, da der blev sået tvivl om, hvorvidt man kendte niveauet af zink i leverpostej.

Men det er velkendt, hvor meget zink, der er i leverpostej: 2,5 mg per 100 gram. Ifølge Fødevarestyrelsen er leverpostej dermed en rigtig god og naturlig kilde til zink, som er livsvigtig for mennesker.

Spis trygt leverpostej

Du kan derfor trygt spise din daglige leverpostejsmad.

Hvis du er bekymret for kalorieindholdet, så kan et tyndt lag leverpostej på en tyk skive rugbrød, sagtens være et sundt indslag i den daglige frokost.

En almindelig leverpostejsmad med agurk vil typisk indeholde ca. 146 kcal og 4 gram fedt.

Til sammenligning vil en spegepølsemad med remoulade og ristede løg indeholde ca. 303 kcal og 19 gram fedt, altså over dobbelt så mange kalorier og næsten fem gange så meget fedt!

Så tænk også over, om det er værd at vælge den fedtfattige udgave.

Kilder: Vitakost.

Tallene kan variere afhængigt af mærke osv.

Se også disse artikler

Så meget feder alkohol

Er en slankekur vejen frem til en sund livsstil?

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Ole

    november 13, 2022 at 3:44 am

    Det der er usundt ved en klassisk Leverpostej, er Hvedemelet, og så hvis man lige smider det på Rugbrød 😛

    Svar
  2. Helge

    marts 29, 2021 at 9:19 am

    Jeg elsker min kones hjemmelavede postej hvor hun hakker bacon i farsen. 😊

    Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Gør noget godt for dig selv - bliv medlem af Madens Verden nu
Det er billigere end du tror.
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her