• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Er det sundt at spise riskiks?

Er det sundt at spise riskiks?

Riskiks
Riskiks er nemme at have med som en hurtig snack eller et mellemmåltid i tasken. Men det høje indhold af arsen gør, at Fødevarestyrelsen helt fraråder riskiks til børn. Foto: Charlotte Mithril

Opdateret:  1. november 2023 - Udgivet:  18. februar 2022

Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Riskiks indeholder arsen, der anses som værende kræftfremkaldende og det anbefales derfor, at børn slet ikke får riskiks.
  2. Hvad er arsen?
  3. Børn bør ikke få riskiks
  4. Indhold i riskiks
  5. Riskiks er ikke sunde

Riskiks indeholder arsen, der anses som værende kræftfremkaldende og det anbefales derfor, at børn slet ikke får riskiks.

Riskiks var i mange år anset som en sund snack, som man roligt kunne spise løs af og give børnene til mellemmåltid og med på madpakken.

Men kiksene af ris indeholder arsen, der kan være kræftfremkaldende, og Fødevarestyrelsen har derfor lavet anbefalinger for indtaget af de risholdige kiks.

Men må børn slet ikke få riskiks eller hvad er egentligt anbefalingerne? Læs mere her.

Hvad er arsen?

Alle ris og risprodukter har et naturligt indhold af arsen, herunder også riskiks.

Arsen er et grundstof, der i uorganisk form klassificeres som kræftfremkaldende. Mennesker, der gennem mange år dagligt spiser mad med uorganisk arsen, har altså en forøget risiko for kræft.

Netop denne uorganiske form for arsen findes i ris og risprodukter.

Mængden afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn, og man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som værende mere eller mindre arsenholdige.

Børn bør ikke få riskiks

På grund af indholdet af arsen i ris, har Fødevarestyrelsen udarbejdet en række generelle anbefalinger til forældre om risprodukter.

Ris som helhed kan fortsat indgå i en sund og varieret kost.

Men i forhold til børn skal man være særligt påpasselig på grund af deres relativt større indtag i forhold til deres kropsvægt.

Da riskiks indeholder en del uorganisk arsen anbefales det, at børn slet ikke får dem.

Det begrundes med det høje indhold af arsen samt, at riskiks er et produkt vi let kan undvære i vores kost, da det ikke er en basisfødevare og desuden ikke er et sundt og nærende mellemmåltid.

Der er ingen specifikke anbefalinger for voksne, men logisk følger det, at man kun bør spise en begrænset mængde riskiks.

Indhold i riskiks

Ifølge Fødevarestyrelsen er riskiks altså hverken sunde eller nærende.

Ser man på ingredienslisten består klassiske riskiks kun af to ingredienser: Ris og salt.

Næringsindholdet består primært af kulhydrater (cirka 80%) og de indeholder omkring 390 kcal per 100 gram.

Om risene angives som fuldkornsris eller ej giver ikke den store forskel, når man ser på indholdet af kostfibre, der typisk ligger på 3-4 gram per 100 gram.

Se den fulde liste over næringsindhold her:

Indhold per 100 gramKornbageriet, Riskiks med havsalt
Energi (kcal)386
Fedt (g)2,8
- heraf mættede fedtsyrer (g)1,1
Kulhydrater (g)79,3
- heraf sukkerarter (g)0,5
Kostfibre (g)3,1
Protein (g)8,2
Salt (g)0,27

Riskiks er ikke sunde

Ifølge Fødevarestyrelsen af riskiks altså ikke sunde hverken som mellemmåltid, i madpakken eller til morgenmad.

På grund af indholdet af kræftfremkaldende arsen bør børn slet ikke spise dem, og som voksen skal du også tænke over, ikke at spise for mange af dem.

Overvej hvor mange risprodukter du samlet set spiser, da der er arsen i alle typer af ris og risprodukter. Spiser du generelt ikke mange ris eller risprodukter, kan du godt spise en riskiks i ny og næ.

En øget risiko for kræft ses først, hvis man gennem mange år dagligt spiser mad med uorganisk arsen.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Få mere viden om fødevarer her:

Pulverkaffe - fakta og viden om instant kaffe

Tuc kiks – fakta og viden om den salte kiks

Skyr - hvad er det egentlig? Fakta og viden

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Per Jensen

    september 10, 2024 at 3:39 pm

    Det er noget værre vrøvl.
    Ris indeholder kun Arsen hvis det findes i jorden.
    Det sidder uden på skallen hvis jorden indeholder det.
    Grøntsager og meget andet indeholder også Arsen hvis det findes i jorden.
    Hvide ris indeholder ikke Arsen fordi skallen er fjernet.
    Så børn kan sagtens spise riskager,da de er lavet af poleret ris.

    Svar
  2. Svend Aage Sørensen

    januar 23, 2023 at 11:04 am

    Hvis ris skulle udgøre den store sundhedsmæssige risiko som her anføres. Så skulle befolkninger i Asien og andre risspisende lande jo være udslettet fra jordens overflade, mange steder spises ris 3 gange om dagen.

    Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her