Dild opskrifter

5 fra 1 stemme

Dild bruger vi især til fiskeretter som pynt og smagsgiver, men krydderurten er også fuld af vitaminer, så vær endelig rundhåndet, når du bruger den.

Dild virker som den mest danske krydderurt. I hundreder af år har vi brugt skærmdild til brændevin og syltede grøntsager eller bladdild til at give modspil til fisk, kartofler og salater.

Dilden er dog mere eksotisk end som så. Den stammer nemlig fra Centralasien og Mellemøsten, men er blevet en naturlig del af den danske kost.

Dilden er en del af skærmplantefamilien og i familie med persille. Vi kan både bruge urtens blade, frø og selve blomsterskærmen - dildkroner - så det er en yderst produktiv plante.

Næringsindhold

Når du spiser dild, får du både A-, B- og E-vitaminer samt de vigtige mineraler kalium og calcium.

Krydderurten har været brugt som lægemiddel, da den siges at fremme fordøjelsen.

Dild indeholder små mængder af:

A-vitamin og C-vitamin
Folat og jern
Antioxidanter og æteriske olier (bl.a. carvone og limonen)

Anvendelse

Dildblade: Disse skal aldrig i varme retter, da de mister en del af smagen, når de drysses ned i en varm ret. Derfor er dild kendt som det grønne drys - det skal ovenpå ikke indeni en varm ret.

Til gengæld kan vi bruge de hakkede blade i dressinger som rævesovs, mayonnaise, urtesmør, æggesalat og forskellige fiskesalater.

Skærmdild: Har en kraftig smag, der er god i syltede grøntsager som syltede agurker og asier.

Er også god at bruge til hjemmelavet kryddereddike eller madolie og som smagsgiver til snaps.

Dildfrø: Disse sidder på skærmdilden og kan knuses og bruges som stødt krydderi eller hele i forbindelse med syltning af for eksempel asier og sild. Smagen er stærkere end bladdilds.

Dild bruges både frisk og tørret, men den friske version er klart mest populær i:

Fiskeretter (eks. laks, sild, fiskefrikadeller)
Nye kartofler og kartoffelsalat
Æggeretter og omelet
Dilddressing, tzatziki og smør
Syltede agurker og rødbeder
Koldrørte saucer (eks. rygeostcreme eller skyrdip)
Brød og bagværk (eks. dildbrød eller madbrød)

Holdbarhed

Dild holder sig bedst i en lukket pose i køleskabet, uanset om du køber en buket dild eller en krydderurt i en lille plastikpotte.

Ofte vil du kunne gøre mat dild frisk igen ved at sætte den i et glas vand. Holdbarhed: Ca. otte dage.

Du kan fryse dild, men tag de grønne blade af stilkene først, så bliver resultatet bedre. Frossen dild bevarer meget af smagen i modsætning til tørret dild.

Vitaminerne bevares også, når man fryser dilden. Holdbarhed: Ca. seks måneder.

Sæson

Dild er en etårig plante, så dyrker du den skal du så eller plante en ny hvert år.

I Danmark kan vi bruge de grønne dildblade fra juni til oktober. Skærmene vokser frem nogenlunde samtidig.

Hvad er dild?

Dild (Anethum graveolens) er en et-årig krydderurt, der stammer fra Mellemøsten, Sydeuropa og det centrale Asien, men som i dag er en klassiker i det nordiske køkken.

Den har fine, fjerlette blade og en let sødlig, aromatisk smag med noter af anis og citrus.

Værd at vide

Dild har været brugt siden oldtiden, både i mad og som lægeurt
Navnet kommer af det oldnordiske dylle, der betyder "at berolige"
Dild er en klassiker i det nordiske sommerbord, særligt til sild og nye kartofler
Dildskærme (de gule blomsterskærme) bruges især til syltning
Frøene bruges som krydderi og te i nogle kulturer