Daim muffins er utrolig nemme og lækre muffins, der selvfølgelig laves med knasende sprøde stykker Daim og lidt god kakao.
Daim muffins er muligvis din nye favoritkage, for de smager altså fantastisk godt.
Dejen er let at røre sammen på få minutter, og du behøver ikke engang anvende en elpisker.
Samtidig er der kakao i kagerne, og her er der anvendt en kakao fra Valrhona, som jeg synes er virkelig god.
Men brug den kakao du har i køkkenskabet.
Opskriften giver 12 store chokolademuffins med Daim.
Se også mine populære opskrifter på:
Opskrift på Daim muffins
Daim muffins
Ingredienser
- 100 g smør - meget blødt
- 100 g bagesukker - eller alm. sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 1 dl mælk
- 200 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 2 spsk kakao
- 150 g Daim
Fremgangsmåde
- Kom det meget bløde smør op i en skål, og tilsæt bagesukker og vaniljesukker. Har du ikke bagesukker, kan du bruge almindelig sukker.
- Pisk det luftigt med et piskeris, og pisk derefter de to æg i et ad gangen. Læg så piskeriset væk, og find en dejskraber frem.
- Bland hvedemel, bagepulver og kakao sammen. Vend mælken forsigtigt i dejen sammen med hvedemel, bagepulver og kakao.
- Daim hakkes groft og tilsættes til sidst.
- Fordel nu Daim-dejen i 12 store muffinsforme, men fyld dem ikke længere op end ¾, da dejen jo hæver under bagningen i ovnen.
- Bag de lækre Daim muffins ved 180 °C varmluft, hvor de skal have cirka 18 minutter. Klik her og brug det smarte minutur med indstillet bagetid.
- Stik en strikkepind eller kødnål i en muffin for at tjekke at de færdige, og der må ikke hænge dej ved pinden.
- Lad de nybagte muffins med Daim køle lidt af, og nyd så ellers de lækre kager.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Lidt fakta om Daim
Daim bliver produceret i Sverige, og er en karamelbar, der er overtrukket med mælkechokolade.
Den blev faktisk tidligere solgt under navnet Dajm, men fabrikken ændrede navnet i 1990 til det nuværende Daim.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Chelina
Hvornår skal æggene i?
Holger Rørby Madsen
Hej Chelina
Under punkt 2 🙂
God bagelyst
Alt det bedste
Holger
Captain21
virklig lækert og vil ønske at mine venner vil lave den med mig 🙁
pernille
jeg er blevet i tvivl om hvor mange muffins opskriften svarer til.
Er det rigtig forstået, at der skal 450 g daim i til 12 muffins?
Holger Rørby Madsen
Hej Pernille
Nej, du skal bruge 150 gram Daim - står der også i opskriften 🙂
Men du kan sagtens tilsætte lidt mere Daim, hvis du er helt vild med det.
Alt det bedste
Holger
Dorte
Hvad er bagesukker?
Madensverden.dk
Hej Dorte
Bagesukker er et mere fint sukker, der derfor opløses hurtigere i dejen. Kornene er simpelthen mindre.
Jeg synes bagesukker giver en mere luftig kage, men du kan sagtens også anvende almindeligt sukker.
Bagesukkeret kan købes i de fleste supermarkeder, og jeg har i hvert fald set det i SuperBrugsen.
De bedste hilsner
Holger