Den her Daimkage bliver du nødt til at prøve! Sprød mandelbund, hindbærflødeskum med Daim og masser af friske bær – den smager himmelsk!
Den her Daimkage ser fantastisk indbydende ud og smager, så englene synger.
I min kageglade familie er denne flotte kage med den lækreste hindbærflødeskum med hakket Daim og friske bær på toppen blevet en favorit.
Opskriften er udviklet af min mor, og jeg har fået lov at dele den her.
Den klassiske sprøde Daim
Den svenskproducerede Daim er en klassiker, der har eksisteret i Danmark siden 1971.
Den hårde karamelbar med chokoladeovertræk har en utrolig lækker sprødhed, der sammen med chokoladen, der langsomt smelter i munden, giver en utrolig lækker konsistens.
Samtidig er smagen af den let brændte karamel sammen med den søde chokolade en perfekt kombination.
Til denne Daimkage bidrager den med lækker sprødhed og karamelsmag, der sammen med mandelbund, hindbærflødeskum, friske bær og en smule chokolade giver en fuldent smagsoplevelse.
Masser af friske bær
Der skal både friske hindbær i flødeskummen og friske bær på toppen.
Friske bær smager skønt og bringer en frisk syrlighed og lækker sødme - og så er de fulde af sunde vitaminer.
I denne opskrift er der brugt friske hindbær og blåbær, men du kan selvfølgelig bruge de bær, du foretrækker og hvad der er i sæson.
Opskrift på Daimkage
Daimkage med hindbærflødeskum og friske bær
Ingredienser
- 200 gram rørsukker
- 3 æg
- 200 gram mandler
- 3 spsk hindbærmarmelade
- 170 gram Daim
- ½ liter piskefløde
- 250 gram hindbær
- ½ - 1 tsk vaniljesukker
- 50 gram mørk chokolade
- 200 gram friske bær til pynt - for eksempel hindbær, blåbær, jordbær
Sådan gør du
Mandelbund
- Pisk sukker og æg lyst og skummende.
- Hak mandlerne fint (men ikke så fint, at de bliver til mandelmel). Kom de hakkede mandler i sukker-æg blandingen og vend rundt.
- Kom bagepapir i bunden af en springform og hæld dejen i springformen.
- Bag midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.
- Lad bunden afkøle i formen.
Hindbærflødeskum med Daim
- Hak cirka 170 gram Daim.
- Pisk piskefløden til flødeskum.
- Mos 250 gram friske hindbær og vend dem i flødeskummet sammen med den hakkede Daim.
- Smag hindbærflødeskummet med Daim til med vaniljesukker.
Saml kagen
- Når mandelbunden er helt afkølet smøres et tyndt lag god hindbærmarmelade på.
- Fordel derefter hindbærflødeskummet med Daim over. Husk at beholde siderne på springformen, så du kan fordele cremen godt.
- Kom de friske bær på kagens top og drys til sidst med den hakkede mørke chokolade.
- Sæt kagen på køl indtil den skal spises.
- Skær forsigtigt med en kniv rundt i kanten af springformens sider, så du nemt kan fjerne siden og servere den lækreste og smukkeste Daimkage med hindbærflødeskum og friske bær.
Få tilsendt opskriften på mail
Daim i is og kager
Daim kan bruges i mange andre sammenhænge end denne Daimkage. Prøv for eksempel disse opskrifter, der alle indeholder Daim:
Jolanda
Den ser lækker ud, og jeg vil gerne prøve at lave denne kage. Men hvor stor er den form, du har brugt?
Venlig hilsen Jolanda
Janne Jacobsen
Bages bunden ved alm. ovn eller ved varmluft?
Sv
Kan man bruge Alm sukker og hvor stor er springformen
Sarah
Hvor stor er springformen som du har brugt?
Trine
Kan bunden fryses?
Holger Rørby Madsen
Hej Trine
Yes - det burde du sagtens kunne gøre 🙂
Alt det bedste
Holger
Sv
Skal man varme mandlerne og pille skralde af inden man skal stige dem eller hakker man dem bare med skrald på
Tina
Kan jeg bruge frosne hindbær i flødeskummet i stedet for friske?
Birgith
Lækker kage 😋
Kristina Darville
Lækker kage - ny favorit
Birgith
Super lækker kage