• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Dessert › Luftig risalamande med kirsebærsauce - den bedste opskrift

Luftig risalamande med kirsebærsauce - den bedste opskrift

risalamande med kirsebærsauce og mandler
4.7 fra 250 stemmer
Gå til opskrift
Del gerne:
2.4k
SHARES
FacebookMessenger2.4kPinterestEmailSMSSubscribe
Opdateret: 30. oktober 2024 - Udgivet: 11. december 2017

Få opskriften på den klassiske risalamande med mandler og kirsebærsauce. En cremet og luftig dessert, der får englene til at synge.

Indhold på siden
  • Få opskriften på den klassiske risalamande med mandler og kirsebærsauce. En cremet og luftig dessert, der får englene til at synge.
  • Kan laves dagen før
  • Opskrift på risalamande
  • Risalamande med kirsebærsauce
  • Ingredienser
  • Fremgangsmåde 
  • Næringsindhold
  • Video til opskriften
  • Serveringsforslag
  • Oprindelse
  • Med risottoris
  • Konsistens
  • Stavemåde
  • FAQ
  • Kommentarer

Dette er den helt rigtige opskrift på den klassiske og højtelskede risalamande med risengrød, som de fleste nyder juleaften efter anden eller flæskestegen.

Risalamande laves med en god risengrød kogt på sødmælk, der vendes med mandler og flødeskum. Sådan laver man en virkelig cremet, luftig og lækker ris a la mande, så englene synger. Selvfølgelig serveret med en lækker kirsebærsauce.

Kan laves dagen før

Du kan i øvrigt sagtens lave den dagen i forvejen, og så opbevare den på køl. Det bliver den kun bedre af.

Opskriften er beregnet til seks personer, hvis man spiser en normal portion. MEN: Jeg ved at mange elsker risalamande, og derfor kan der godt ryge en større mængde ned. Derfor kan det være, at du skal beregne en dobbelt portion, hvis I er super glade for den lækre dessert. Og i øvrigt smager den jo endnu bedre dagen efter.

Vær i øvrigt opmærksom på, at risengrøden er lidt tynd i konsistensen efter kogning, men den sætter sig perfekt under afkøling. Du kan også lave desserten med risottoris, og den version kan du se længere nede på siden her. God fornøjelse.

Se flere opskrifter:

  • Citronfromage - nem og lækker opskrift på en klassiker
  • Panna cotta - nem og lækker opskrift på italiensk dessert
  • Chokolademousse - opskrift på klassisk mousse

Opskrift på risalamande

risalamande med kirsebærsauce og mandler
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen

Risalamande med kirsebærsauce

4.71 fra 250 stemmer
Få opskriften på den klassiske risalamande med mandler og kirsebærsauce. En cremet og luftig dessert, der får englene til at synge.
Forb. tid 5 minutter min
Tilb. tid 35 minutter min
Samlet tid 40 minutter min
Antal: 6 personer
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Kalorier: 529
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere

Ingredienser

  • 200 g grødris - jeg plejer at anvende Pama grødris
  • 2 dl vand
  • 1 l sødmælk
  • 1 vaniljestang - kornene fra vaniljestangen
  • 25 g sukker
  • 50 g mandelsplitter - eller hakkede mandler
  • 4 dl piskefløde

Fremgangsmåde
 

  1. Kog vand op i en tykbundet gryde, og hæld grødris i. Kog to minutter indtil vandet næsten er kogt væk.
  2. Tilsæt så sødmælk under omrøring, og lad det koge op. I denne fase skal du passe på, at risengrøden ikke brænder på!
  3. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom både vaniljekorn og den flækkede vaniljestang i gryden med risengrød, så du får al smagen ud af vaniljestangen.
  4. Kog nu risengrøden mør under låg ved meget svag varme, og det tager cirka 30-35 minutter. Måske lidt længere. Rør løbende i grøden, så den ikke brænder på.
  5. Lad nu risengrøden køle helt af. Den skal være KOLD!
  6. Rør så grøden godt igennem sammen med sukker og mandelsplitter (eller hakkede mandler). Den skal røres let og luftig.
  7. Pisk piskefløden til en let flødeskum, og vend den forsigtigt i risengrøden. Pas på du ikke slår for meget luft ud af risalamanden.
  8. Stil nu risalamanden på køl, og lad den gerne trække mindst tre timer inden servering. Så er den allerbedst.

Næringsindhold

Kalorier: 529kcalKulhydrater: 46gProtein: 11gFedt: 34gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 2gEnkelumættet fedt: 10gTransfedt: 0.002gKolesterol: 96mgNatrium: 85mgKalium: 408mgKostfibre: 2gSukker: 19gVitamin A: 1259IUVitamin C: 0.4mgCalcium: 280mgJern: 2mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab

Video til opskriften

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.
Kom med din mening

Serveringsforslag

En rigtig risalamande laves af risengrød, der tilsættes vanilje, sukker og mandler, inden den røres forsigtigt op med flødeskum.

Så risalamanden er selvfølgelig ikke en fedtfattig dessert, men det behøver alting jo heller ikke at være. Typisk serveres den med en lun kirsebærsauce.

billede med risalamande

Oprindelse

Mange tror fejlagtigt, at risalamande kommer fra Frankring, selvfølgelig på grund af navnet. Men den er faktisk pæredansk, og opfundet af kokken Christian Jensen tilbage i 1800-tallet.

I starten af 1900-tallet vandt hans risalamande mere udbredelse i det finere borgerskab, og her afløste den mange steder risengrøden juleaften. Den var simpelthen finere, og så smagte den jo godt. Som den gør den dag i dag.

Med risottoris

billederesultat for risalamande med risottoris

Kan man bruge risottoris til en risalamande? Det kan du tro - og det bliver den bestemt ikke dårligere af. Se her hvad du gør.

Du skal bruge:

2 deciliter vand
200 gram risottoris
8 deciliter sødmælk
1 vaniljestang
50 gram sukker
50 gram mandelsplitter
4 deciliter piskefløde

Fremgangsmåde:

Kog vandet op i en tykbundet gryde, og tilsæt risene. Rør rundt mens det meste af vandet koges væk. Tilsæt sødmælken sammen med en flækket vaniljestang, og kog det op under omrøring.

Når risengrøden koger, skruer du varmen ned på lavt blus, men fortsætter omrøringen lidt endnu. Læg låg på, og lad nu risengrøden koge færdig, men rør i den undervejs. Kogetiden er cirka 20 minutter, men den kan variere alt afhængig af dine risottoris.

Den færdige risengrød er let flydende i konsistensen, men sådan skal den være, fordi den stivner under nedkøling. Fjern vaniljestangen, stil grøden et koldt sted og lad den blive HELT KOLD!!

Rør så sukker og mandelsplitter i grøden, og rør risengrøden godt igennem. Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i grøden så du får en luftig risalamande.

Du kan i øvrigt også lave en vegansk risalamande med denne opskrift.

Konsistens

Er din ris a la mande blevet for tyk, så kan det både skyldes risengrøden og flødeskummet. Dels skal risen grøden være lidt flydende når den er færdigkogt, og ellers må du her tilsætte en smule mere mælk.

Når du pisker flødeskum, skal du være opmærksom på den ikke bliver for tyk. Det skal være en let flødeskum, der selvfølgelig heller ikke er for tynd.

Stavemåde

Hvordan er det nu lige man staver til risalamande? Jeg har set det stavet på mange forskellige måder - og nogen gange ret kreativt. Det er alt fra risalamang, ris a la mande eller ris a la mang. Eller risalament. Og der er mange flere,

Men den helt officielle er altså risalamande. Og det udtales i øvrigt [ˈʁisalaˌmɑŋ]. Den kan dog også staves ris à l'amande, hvis det skal lyde endnu finere.

Risalamanden har ikke noget som helst at gøre med Frankrig, og derfor findes ordet slet ikke på fransk. Måske overraskende for nogle. Men navnet er formentlig dannet af det franske riz à l'amande, der betyder ris med mandel. Men det er som sagt ikke en dessert, man kender i det franske køkken.

Flere inspirerende opskrifter:

  • Creme brulee med sprødt låg, ægte vanilje og fløde
  • Risalamande drink - opskrift på julens bedste cocktail
  • Klatkager af risengrødsrester

FAQ

Hvordan redder man en tynd risalamande?

Er din risalamande blevet for tynd? Fortvivl ikke. Den kan nemlig godt reddes, og din gode ven hedder husblas. Opblød to blade husblas i koldt vand i ca. 5 minutter. Vrid derefter vandet ud af din husblas, og rør den ud i ca. 1 deciliter varm piskefløde. Lad det køle helt af. Rør det derefter i risalamanden, som så stilles på køl. Lad nu risalamanden sætte sig, og så burde den ikke længere være for tynd.

Hvad hedder risalamande på engelsk?

På engelsk hedder det faktisk også risalamande, eller blot danish rice pudding.

Kan man bruge vaniljesukker til risalamande?

Jeg foretrækker ægte vanilje med kornene fra en hel stang vanilje, men du kan også erstatte vaniljestangen med vaniljesukker. Her skal du i stedet anvende to teskefulde vaniljesukker. En tommelfingerregel er nemlig, at to teskefulde vaniljesukker svarer til en hel vaniljestang. Det er også rart at vide i andre sammenhænge. Her trækker du så samme mængde sukker fra opskriften, og altså i denne opskrift to teskefulde sukker. Ellers bliver risalamanden for sød.

Kan man lave risalamande uden mandler?

Vil du lave risalamande uden mandler, kan det sagtens lade sig gøre. Her kan du selvfølgelig blot droppe mandlerne. Ønsker du alligevel smagen af mandler, kan du anvende lidt mandelessens. Men pas på med brugen, for mandelessens er ret kraftig i smagen, og især når den anvendes i en risalamande.

Hvorfor gemmer man en mandel i risalamande?

Historien om mandelgaven er gengæld fransk, og stammer helt tilbage fra 1500-tallet. Traditionen med at putte en mandel i en kage eller grød - og vinderen er den, der finder mandelen. Mandelgaven kom til Danmark i starten af 1800-tallet, og senere blev den altså også gemt i risalamanden.

Kan man lave risalamande dagen før?

Ja, Lav meget gerne ris a la mande dagen før - den er mindst lige så god dagen efter. Hvis ikke bedre. Og husk så, at du IKKE skal salte grøden til risalamanden!

Hvor meget fløde til risalamande?

Til risalamande bruges ca. en halv liter piskefløde pr. 1 liter risengrød. Justér efter smag – nogle foretrækker en mere "let" eller fast konsistens.

Skal der mandler i risalamande?

Ja – og mandlerne smuttes og hakkes, før de blandes i. Brug ca. 50 gram mandler til én portion risalamande. Husk at gemme en hel mandel uden skal.

Kan man fryse risalamande?

Nej, det er ikke godt at fryse risalamande. Fløden vil skille. Opbevares i stedet på køl, hvor den har en holdbarhed på to dage.

Kan man lave vegansk risalamande?

Ja, det kan du godt. Lav en risgrød på plantemælk (eks. ris-, mandel- eller havredrik) og anvend piskbar plantefløde. Desuden selvfølgelig vanilje, sukker og hakkede mandler.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Gitte

    december 18, 2023 at 9:53 pm

    50 gram mandler? Til den store portion? Det må da være en fejl. Skal der ikke stå 150 gram? (mindst!)

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      december 21, 2023 at 4:05 pm

      Hej Gitte
      Tilsæt endelig så mange du lyster 🙂
      Jeg plejer at bruge omkring 50 gram.
      Alt det bedste - og glædelig jul
      Holger

      Svar
  2. Gerda Marie Bak Hansen

    november 11, 2023 at 4:52 pm

    Jeg er godt. Tilfredse M en kommer der ikke temmelig. Mange opskrifter .

    Svar
  3. Channie Hansen

    december 21, 2022 at 8:46 pm

    Man må aldrig piske flødeskum stiv til denne dessert. Den skal piskes let til den er lidt tyk men stadig flydende. For når man vender den i grøden bliver den hurtig tyk og klumpet. Så når den bliver let pisket kan den tåle at blive vendt i grøden. Måske lidt mere fløde for, at den ikke bliver for grød agtig.

    Svar
  4. Michael J

    december 21, 2022 at 3:05 pm

    Kan forstå at man i Norge har noget der minder lidt om det: riskrem.

    Svar
  5. Peter johansen

    december 05, 2022 at 5:54 pm

    Fin opskrift. Jeg har det dog ikke så godt med for meget sukker i grøden, men det er jo et spørgsmål om traditioner. Hvis der ikke er lukket for kommentarer, må jeg så foreslå at man prøver med kun en lille teske sukker og dertil en mikro-knivspids salt. Begge dele så det akkurat kun lige fornemmes at knække grødens lidt fade smag. Det gør grøden mere tør, men passer derfor ind i den smagspalette risene, vanillen, fløden og kirsebærsovsen tilsammen udgør, hvor sidstnævnte kommer med sødmen.

    Svar
  6. Malene

    december 03, 2022 at 12:39 am

    Værste opskrift til dato, den er så kompakt at jeg kan løfte skålen med skeen i den såkaldte risalamande. Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, men det blev noget pis alligevel. Ingen anbefalinger herfra...

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      december 03, 2022 at 5:48 am

      Hej Malene
      Jeg ved ikke hvad der er gået galt hos dig, men du har i hvert fald lavet et eller andet forkert. For det har jeg aldrig prøvet, og jeg kan love dog for, at jeg har denne opskrift på risalamande mange gange 🙂
      Så noget er der gået galt hos dig.
      Alt det bedste - og op på hesten igen
      Holger

      Svar
    • Channie Hansen

      december 21, 2022 at 8:49 pm

      Du skulle bare komme mere flødeskum i. Og fløden piskes let, ikke stiv!

      Svar
  7. Tove Viftrup

    september 24, 2017 at 10:06 am

    Min erfaring er, at kommes sukkeret i den varme grød, bliver den tynd. Kommer sukker i den kolde grød????

    Svar
    • Madensverden.dk

      september 24, 2017 at 2:00 pm

      Hej Tove
      Jeg plejer altid at komme sukkeret i den varme grød, og det har aldrig gjort den tynd. Men det er selvfølgelig vigtigt, at grøden bliver HELT kold inden fløden vendes i. Men det ved du godt.
      De allerbedste hilsner
      Holger
      Madensverden.dk

      Svar
  8. Jozette

    december 07, 2016 at 4:34 pm

    Hvor mange personer er der til i denne her opskrift? 🙂

    Svar
    • Guffeliguf.dk

      december 07, 2016 at 4:36 pm

      Hej Jozette
      Det afhænger af hvor sultne I er efter risalamande 🙂
      Men der er nok til 6-8 personer.
      Bedste hilsner
      Holger
      Guffeliguf.dk.

      Svar

Mere inspiration

  • billederesultat for chokolade panna cotta
    Chokolade panna cotta opskrift på 5 minutter
  • billede med sveskegrød
    Sveskegrød - nem og hurtig grød med svesker
  • billede med boghvedegrød
    Boghvedegrød
  • Bagte figner
    Bagte figner

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Ugens madplan uge 34

Ugens madplan uge 34 med skøn aftensmad til hele ugen

Billede af hvid bolognese.

Hvid bolognese uden tomater

Billede af kyllingelår i fad med tomater og kartofler.

Kyllingelår i fad med tomater og kartofler

Billede resultat for kalkun nuggets.

Sprøde kalkun nuggets i panko rasp

Billede af hel kylling i ovn med brun sovs og agurkesalat.

Hel kylling i ovn med brun sovs og agurkesalat

billederesultat for pasta bolognese

Pasta bolognese med oksekød, bacon og rødvin

Forsiden lige nu

billede til m
Mørbradspyd med squash - nemme grillspyd med mørbrad→ Se opskriften
kyllingebryst grill puszta marinade
Kyllingebryst i gasgrill (med opskrift på puszta-marinade)→ Se opskriften
salat med bagte tomater
Salat med ovnbagte tomater og ristede pinjekerner→ Se opskriften
billede med jordbær med vaniljecreme
Jordbær med vaniljecreme - dessert på bare 5 minutter→ Se opskriften
hvor meget gær skal man bruge
Hvor meget gær skal man bruge?→ Se opskriften
Ugens madplan uge 34
Ugens madplan uge 34 med skøn aftensmad til hele ugen→ Se opskriften
billede med Honningmarineret laks til grill og ovn
Opskrift på honningmarineret laks i grill og ovn→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
blomme crumble kage
Blomme crumble (sprød crumble med blommer)→ Se opskriften
Billede af selleritoppe.
Hvad kan man bruge selleritoppe til?→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required