Indholdsfortegnelse

Brombærtærte med kokos
Ingredienser
- 150 g brombær (friske eller frosne bær)
- 1 spsk kartoffelmel (med lidt top)
- 25 g sukker
- 5 g vaniljesukker
- 125 g hvedemel
- 30 g kokosmel
- 75 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 g smør (i mindre tern, skal være koldt)
- sukker (til drys)
Fremgangsmåde
- Ovnen tændes på 200 grader varmluft, og en form med en diameter på ca. 18 centimeter smøres med smør.
- 150 g brombær vendes i en skål sammen med 1 spsk kartoffelmel, 25 g sukker og 5 g vaniljesukker.
- I en anden skål vejes 125 g hvedemel af sammen med 30 g kokosmel, 75 g sukker og 1 tsk vaniljesukker. Blandes sammen.
- Tilsæt 100 g smør i mindre tern, og smuldr smørret ud i melblandingen, så det kommer til at minde om en revet ost.
- Fordel cirka ¾ af smuldredejen i formen, og tryk den let til uden at mase.
- Derpå fordeles brombær, og resten af smuldredejen drysses over. Drys også med lidt sukker.
- Brombærtærte med kokos bages nu på næstnederste rille i ca. 20 minutter.
Dine noter
Opskrift på brombærtærte med kokos
Brombærtærte med kokos er en super nem og himmelsk lækker tærte, som du kan lave på ca. 30 minutter.
Tærten kan laves med friske brombær i sæsonen, og resten af året kan du sagtens bage brombærkagen med frosne brombær.
Det er en simpel kage med smuldredej, men man bliver lidt afhængig af den. Så er du advareret.
Se flere opskrifter:
- Brombær galette med friske eller frosne bær
- Brombærcrumble
- Brombærhorn - horn med marcipanremonce
- Brombærkage (nem kage med brombær og crumble)
Noter
Den færdigbagte brombærtærte med kokos køles lidt af, men brombærkagen er god at spise, mens den er lun.
Serveres gerne med en flødeskum eller creme fraiche.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Marianne skriver
Kan man bruge majsstivelse i stedet for kartoffelmel?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Marianne
Ja, det kan du sagtens - brug samme mængde.
Alt det bedste
Holger
Louise skriver
Super nem og lækker opskrift