Bladselleri - fakta, opbevaring og opskrifter

Bladselleri bruges til lasagne, kødsovs og waldorfsalat. Bladsellerien er super sund, og her får du fakta, opskrifter og meget mere om den.

Er du en af dem, der er gået langt uden om bladselleri? Den lidt markante smag og lidt prikkende fornemmelse på tungen kan nemlig godt afskrække lidt… men der er al mulig grund til at give den en chance.

Ikke blot har bladsellerien et godt ”bid”, knasende og sprød og fuld af aroma  – men den er også sprængfyldt med gode vitaminer og egenskaber, som gavner dig på mange måder.

Indhold på siden

• Bladselleri bruges til lasagne, kødsovs og waldorfsalat. Bladsellerien er super sund, og her får du fakta, opskrifter og meget mere om den.
• Hop med på superfood-bølgen
• Anvendelse
• Sæson
• Opbevaring
• Næringsindhold
• Forskel på bladselleri og blegselleri?
• Fakta
• Lasagne
• Pasta med kødsovs
• Sellerijuice med æble og citroner
• Kålpande
• Minestrone
• Maskintorsk
• Italiensk kødgryde
• Waldorfsalat
• Coq au vin
• Hønsekødssuppe - nem opskrift
• FAQ
• Kommentarer

Hop med på superfood-bølgen

Bladselleri har i tidligere tider været anvendt som medicinsk urt, men også i dag har man fået øjnene op for alle de gode sider af de grønne stængler.

Bladsellerien har den særlige egenskab, at den indeholder phthalides, der fungerer som et naturligt vanddrivende middel.

Det samme stof styrker kredsløbet, og det kan være med til at reducere forhøjet blodtryk. Desuden har bladsellerien et lavt indhold af kalorier, kun omkring 10 kalorier i en hel stængel, og mange bruger den derfor som en frisk snack.

Den grønne vitaminbombe menes også at være både udrensende, mættende, god for fordøjelse og kredsløb, antiinflammatorisk og indgår i dag i mange slankekure og kostplaner.

Anvendelse

Bladselleri blev først almindelig kendt i Danmark for små 100 år siden, da Waldorfsalat – inspireret af USA - blev et hit på de danske borde til Mortensaften og til juleanden.

Her kan du finde opskrifter på bl.a. waldorfsalaten, men brug også bladselleri i supper, og ovnretter og frisk i salater i tyndtskårne skiver.

Passer også fortrinligt til ostebordet og som en sund snack eller prøv den i din grøntsagsjuice. Bruges også ofte til en omgang pasta med kødsovs. Og selvfølgelig også i en italiensk lasagne.

Sæson

Sæson for bladselleri er august-september.

Du kan fint selv dyrke bladselleri i haven og endda også eksperimentere med gen-dyrkning, da den med lidt held vil spire i vindueskarmen og snart levere friske grønne skud.

Den kræver dog en del opmærksomhed og må ikke tørre ud eller få frost.

Opbevaring

Bladselleri opbevares bedst i en plastpose i køleskabet. Den kan holde sig ca. en uges tid. Mister den lidt af sprødheden, kan du trylle den tilbage ved at lægge den i isvand.

Den kan i øvrigt også fryses. Her skal den dog lige blancheres et par minutter inden. Du kan ikke bevare sprødheden, men smag, aroma og vitaminer bevares.

Du kan fint bruge den frosne bladselleri i tærter, supper med mere. Holdbarheden i fryser er cirka 10 måneder.

Næringsindhold

Bladselleri indeholder B- og C-vitamin og mineralerne kalium, kalcium, fosfor og magnesium.

Næringsindhold pr. 100 gram
Energi: 22 kalorier
Fedt: 0,2 gram
Kulhydrater: 5 gram
Protein: 0,7 g
Kostfibre 1,6 gram

Forskel på bladselleri og blegselleri?

Hvad er forskellen på bladselleri, blegselleri og knoldselleri? Bladselleri er en grøntsag i familie med knoldselleri – nemlig skærmblomstfamilien.

Bladsellerien er en sommergrøntsag med grønne, sprøde og saftige stængler. Den danner ikke knold som knoldselleri. Hele grøntsagen på nær bunden spises rå.

Knoldselleri er en vintergrøntsag – også med stængler. Det er dog knolden, der primært anvendes. Dog kan stænglerne også bruges som suppevisk. Spises ikke rå, men bl.a. som smagsgiver i eks. hønsekødssuppe.

Blegselleri er næsten det samme som bladselleri, dog dyrket på en måde, der gør den blegere, mere sprød, men mindre grøn end bladsellerien. Den beskyttes mod lys eller dyrkes som en selvblegende art. I Danmark er denne udgave ikke særlig udbredt.

Fakta

Bladselleri menes at stamme fra Vestasien og har været dyrket helt tilbage til 600-tallet. Den kom dog først til Danmark for et par hundrede år siden.

Bladsellerien fik først noget senere sit gennembrud i det danske køkken, og er i dag nok mere brugt og populær end nogensinde. I dag dyrkes det meste bladselleri i Middelhavslandene og i Storbritannien.

Brug den også gerne i en minestrone, sellerijuice og min italienske kødgryde.

FAQ

Læserinteraktioner