Helt ærligt: Jeg ved faktisk ikke hvorfor denne kage hedder bedstefars skæg! Hvis du ved det, må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet nederst her på siden.
Men jeg har hørt et godt bud. Det er, at den hvide marengs nemt risikerer at sætte sig rundt om munden, så det ligner bedstefars skæg. Om det er rigtigt, ja det er et godt spørgsmål.
Til gengæld ved jeg, at denne kage er virkelig lækker. Den stammer fra gamle dage, men laves ikke så meget mere. Og det er faktisk synd. Derfor slår jeg lige et slag for den her, da den også er ret nemt at bage.
I denne opskrift har jeg bagt den med hindbærmarmelade, men du kan også bruge appelsinmarmelade eller hvad du nu foretrækker.
Opskriften er nok til 10 personer.
Se også disse opskrifter:
Opskrift
Bedstefars skæg
Ingredienser
- 200 g smør - blødt
- 250 g sukker
- 2 æg
- 350 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 250 g mælk - svarende til 2,5 dl.
- 100 g hindbærmarmelade - eller anden marmelade
Til marengs:
- 100 g pasteuriserede æggehvider
- 175 g sukker
- 0,5 tsk eddike
Fremgangsmåde
- Kom smør (blødt) og sukker op i en skål, og rør det luftigt. Rør så to æg i et ad gangen.
- I en anden skål blander du hvedemel, bagepulver og vaniljesukker.
- Rør det forsigtigt ind i æggemassen sammen med mælk. Rør det gradvist sammen, så du får en ensartet og lidt blød dej.
- Smør en form, og hæld dejen i. Formens størrelse skal helst være ca. 30 gange 22 centimeter eller lignende.
- Bag den i ca. 18 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme. Den skal være let gylden i overfladen, men ikke mere end det.
- I mellemtiden pisker du de pasteuriserede æggehvider stive sammen med sukker og lidt eddike. Pisk sukkeret gradvist ind i æggehviderne, og husk at skål og piskeris skal være HELT rene inden du går i gang. Og du er endnu mere sikker på succes med stive æggehvider hvis æggehviderne har stuetemperatur når du går i gang med piskningen.
- Tag kagen ud af ovnen, og smør hindbærmarmelade på.
- Oven på den lægger du forsigtigt et lag marengs. Til sidst drysses lidt sukker over marengsen.
- Nu skal din lækre bedstefars skæg bages færdig i ovnen. Den skal have cirka 10 minutter - stadig ved 200 grader over- og undervarme.
- Hold øje med kagen, da den ikke må blive for mærk på toppen, men samtidig skal have lidt farve.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips
Den færdigbagte bedstefars skæg kage tages ud, og køles lidt af inden servering.
Kagen smager bedst samme dag, men rester kan sagtens holde sig til dagen efter. Her er kagen stadig fin at spise.
Kan man fryse bedstefars skæg? Nej, helst ikke, da der er tale om en marengskage. Så skal kage fryses uden marengsen, men det giver ikke så meget mening her. Velbekomme.
Hvad er Bedstefars skæg-kage?
- En traditionel dansk lagkageagtig kage med tre hovedlag:
- Lys sandkagebund
- Et lag syltetøj (ofte hindbær, jordbær eller rabarber)
- Luftig marengs på toppen
- Når den bages, får marengsen en let gylden og “skægget” overflade – deraf navnet.
Hvorfor hedder den “Bedstefars skæg”?
- Navnet kommer sandsynligvis fra marengstoppen, der ligner en busket, hvidlig skægpragt, som man forestiller sig en hyggelig bedstefar kunne have.
- Det er en folkekær navngivning – lidt humoristisk og nostalgisk.
Kendetegn
- Sød og blød bund
- Syrligt-frisk mellemlag
- Luftig og let sprød marengs
- Kombinationen giver en kage med kontraster i både smag og konsistens – og det gør den uimodståelig!
Bagetips
- Marengsen skal piskes stiv og blank – vend evt. skålen på hovedet for at teste.
- Lad kagen køle af, så den sætter sig ordentligt, inden servering.
Holdbarhed og opbevaring
- Bedst samme dag, men kan holde sig 1–2 dage i køleskab (dog bliver marengsen mindre sprød).
- Kan ikke fryses godt pga. marengsen.
Sjove facts
- Kagen findes i mange varianter – nogle laver fx citronudgave, kokosmarengs eller bruger rabarberkompot.
- Den er fast inventar i mange bedsteforældres og mormødres kogebøger – især i 1970’ernes og 80’ernes opskriftsamlinger.
- En af de få dansk-navngivne kager, der ikke har udenlandsk forbillede.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Pia Teien
Jeg har set kagen med lidt kokosdrys på toppen. Da virker det som hvide skægskubbe hos en gammel bedstefar🥰
Allan Rosendal Martinsen
Lavede til 20 personer idag til min arbejdsplads og det tog mindre end en time så var bradepanden tom og alle have det største smil på læben så whats not to like.
Holger Rørby Madsen
Hej Allan
Og alle var hvide rundt om munden 😀
Tak for tilbagemeldingen - godt at høre de kunne lide det.
Alt det bedste
Holger
Anette
Må tilstå at jeg ikke har sammenlignet mormors marengskage og bedstefar skæg kage, men jeg mindes at bedstefar skæg kage var med et let drys af kokosmel. Måske deraf navnet, selvom jeg synes, at det med marengs om munden også kan være en god forklaring.
Var faktisk ikke klar over der er noget der hedder mormors marengskage, men man kan jo altid lære noget nyt.
Jolanda
Jeg synes, det er nemmest at komme marengs i en sprøjtepose. Så laves der hurtigt fine striber af marengs. Har man ikke en sprøjtepose, kan du også bare komme det i en frysepose, hvor du klipper et hjørne af.
ELLEN = MERETE LARSEN
Lækker kage,den bagte min mor da vi var børn,så den giver dejlige minder❤️