Her får du opskriften på en lækker bærkage, der er meget nem at lave. Bærkagen pyntes med flødecreme, bær, chokolade og frisk mynte.
Bærkage er en lækker kage, som samtidig er nem at lave.
Kagen bages i en springform, og pyntes derefter med den lækre flødecreme og friske bær.
Her har jeg anvendt friske brombær, men andre bær kan bestemt også bruges. Prøv eks. med hindbær eller blåbær.
Den vidunderlige bærkage passer til ca. 8 personer.
Opskrift på bærkage
Bærkage med chokolade og lækker flødecreme
Ingredienser
Dej til bærkage
- 2 æg
- 175 g sukker
- 5 g vaniljesukker
- 100 g smør
- 100 g mælk
- 175 g hvedemel
- 5 g bagepulver
Flødecreme
- 250 g fløde
- 200 g kagecreme (evt. hjemmelavet creme)
Bær
- brombær (du kan også anvende jordbær, blåbær, hindbær eller andre bær)
- 20 g mørk chokolade (rives over)
- mynte (mynteblade til pynt)
- 1 spsk flormelis (sigtes over kagen til sidst)
Fremgangsmåde
- Ovnen forvarmes til 175 grader varmluft.
- Find en springform med en diameter på ca. 24 centimeter frem, og klem et stykke bagepapir fast i bunden, mens kanten smøres med smør.
- Kom æg i en skål sammen med sukker og vaniljesukker, hvorefter det med en elpisker piskes luftigt og lyst.
- Smelt smørret i mikroovn eller gryde, og bland det sammen med mælken. Røres forsigtigt ind i æggemassen.
- Hvedemel blandes med bagepulver, og sigtes ned i dejen, hvor det vendes sammen, så der ikke er lommer af mel tilbage.
- Dejen hældes i springformen og bages nu i ca. 30 minutter midt i ovnen.
- Tag kagen ud og lad den køle af.
- Fløden piskes til skum og med forsigtighed vendes flødeskum og kagecreme sammen til en lækker og luftig konditorcreme.
- Pres saften af en lille håndfuld bær, og vend saften i cremen.
- Kom cremen i en sprøjtepose med stor stjernetyl, og pynt den afkølede kage.
- Pynt med bær, reven chokolade, mynte og sigtet flormelis.
Næringsindhold
Kalorier350kcal
Tips
Den færdige bærkage serveres straks, og den passer både til kaffen og som dessertkage.
Se også mine opskrifter på:
Giftkage
Klassisk grøn giftkage med mandelessens og chokoladeglasur. Kagen bages i et lille ovnfast fad og skæres ud i 10 stykker.
Giftkage
Nem jordbærkage på 10 minutter
Opskrift på en nem jordbærkage, som du kan lave på 10 minutter fra start til slut. Måske verdens nemmeste kage med jordbær og creme på mazarinkagebund.
Nem jordbærkage på 10 minutter
Siciliansk citronkage med appelsinglasur
Lækker opskrift på siciliansk citronkage, som den laves hos Noorbohandelen på øen Nyord ved Møn. En skøn kage med citron og appelsinglasur.
Siciliansk citronkage med appelsinglasur
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 


Skriv et svar