En opskrift på asiatisk spidskål med edamame bønner, gulerod og agurk. Vendes med en skøn sojadressing. Sund og lækker til mange retter.
Asiatisk spidskål med edamame bønner er en dejlig salat, der også kan serveres som let tilbehør, da den mætter fint.
Med masser af spidskål, de sunde edamame bønner, der også er kendt som sojabønner, og en smagfuld sojadressing, der lige rammer det hele fint ind. Men uden at være stærk.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Inden du går i gang
- Spidskål kan erstattes med hvidkål, hvis du har rester af hvidkål liggende i køleskabet.
- Du kan bruge forårsløg i stedet for rødløg.
- I sojadressingen plejer jeg at bruge en spiseskefuld fintrevet ingefær, da jeg elsker frisk ingefær. Men mindre kan også gøre det.
Opskrift på asiatisk spidskål
Asiatisk spidskål med edamame bønner
Ingredienser
- 150 g edamamebønner (fra frost)
- 2 spsk soja
- 1 spsk sesam
- 0,5 lille spidskål (snittes fint)
- 100 g gulerod (groftrevet)
- 1 lille rødløg (halveret og i tynde både)
- 0,5 agurk (i mindre tern)
Sojadressing
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk soja
- 1 spsk ingefær (frisk, fint revet)
- 2 spsk limesaft (friskpresset)
- 1 spsk ahornsirup
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at overhælde edamame bønnerne med kogende vand, og lad dem trække et minut.
- Varm en lille pande op og kom edamame bønnerne i den sammen med lidt soja og sesamfrø. Steg bønnerne i 2-3. minutter og tag til side.
- Gør spidskål klar sammen med gulerødder, rødløg og agurk.
- Rør sojadressingen sammen.
- Anret asiatisk spidskål med edamame bønner, gulerod, rødløg og agurk i et flot fad, og dryp derefter sojadressingen over.
Næringsindhold
Kalorier213kcalKulhydrater19gProtein7gFedt13gMættet fedt2gKostfibre6gSukker4gSalt3.4g
Tips
Asiatisk spidskål med edamame bønner serveres straks, og den kan bruges til kylling, koteletter og mange andre retter.
Relaterede opskrifter
Asiatisk mørbrad
Her er min opskrift på asiatisk mørbrad. Det er svinemørbrad, der steges med soja, sød chilisauce og honning. Nem og hurtig ret til aftensmad.
Asiatisk mørbrad
Spidskålssalat med æble og avocado
Lav en frisk spidskålssalat med æble, avocado og nem dressing med honning, sennep og citron. Klar på bare 10 minutter.
Spidskålssalat med æble og avocado
Asiatisk flæsk
Sådan laver du sticky asiatisk flæsk i din grill eller ovn. En nem opskrift på skiver af ribbensteg, der steges med en lækker BBQ-sauce.
Asiatisk flæsk
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 


Skriv et svar