Her får du min opskrift på wok med mørbrad og broccoli. En super hurtig og sund ret til aftensmad med bl.a. rød karry og sød chilisauce.
Wok med mørbrad og broccoli er en virkelig lækker og nem ret til aftensmad, som ikke tager lang tid at lave.
Her anvendes svinemørbrad i mindre stykker, og jeg skærer gerne 4-5 centimeter tykke skiver af mørbraden, som derefter skæres i strimler.
Selvom det hedder en wokret med svinemørbrad og broccoli, så kan du sagtens også tilberede retten i en almindelig pande.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på wok med mørbrad
Wok med mørbrad og broccoli
Ingredienser
- 1 svinemørbrad (afpudset, skåret i mindre stykker)
- olie (til stegning)
- 1 lille broccoli (delt i små buketter)
- 2 rødløg (skåret i både)
- 1 rød peberfrugt (i tern)
- 1 spsk ingefær (snittet fint)
- 2 tsk. rød karrypasta
- 4 spsk sød chilisauce
- 3 spsk wok sauce (eller soja)
- 30 g peanuts
- 1 håndfuld persille (eller koriander)
Fremgangsmåde
- Svinemørbrad afpudses for sølvsene og fedt. Skær derefter svinemørbraden i mindre stykker, der kan steges hurtigt i wok eller pande.
- Gør grøntsagerne klar som anvist. Husk også at bruge stokken på din broccoli. Skær den i mindre stykker.
- Varm en wok eller pande op ved høj varme, og kom en lille sjat olie i.
- Steg først svinemørbrad i cirka to minutter. Vendes undervejs.
- Kom så alle grøntsagerne ned til mørbraden, og steg videre i 2-3 minutter. Afhængig af hvor meget bid du ønsker i grøntsagerne.
- Tilsæt rød karry, sød chili sauce og wok sauce eller soja til din wok med mørbrad og grøntsager. Vend det godt rundt. Smag evt. til med salt.
- Tag wokken eller panden af kogepladen, og drys peanuts og lidt persille eller koriander over.
Næringsindhold
Kalorier406kcalKulhydrater27gProtein38gFedt17gMættet fedt4gKostfibre6gSukker15gSalt0.8g
Video
Tips
Wok med mørbrad og broccoli serveres straks, og gerne sammen med ris eller nudler.
Også gerne sammen med lidt ekstra sød chilisauce, hvis du er til det.
Relaterede opskrifter
Stegte ris
Min nemme opskrift på stegte ris med æg, forårsløg og soja. Klassisk fried rice, der laves på pande eller i wok med kolde, kogte ris og er klar på cirka 20 minutter.
Stegte ris
Wokret med kalvekød, broccolini og ris
Her får du min opskrift på wokret med kalvekød og broccolini. En skøn, nem og hurtig ret, som du kan lave i pande eller wok. Nydes med ris.
Wokret med kalvekød, broccolini og ris
Wok med edamamebønner og kylling
Her er en opskrift på lækker wok med edamamebønner, kylling og masser af grøntsager. Wokretten kan også sagtens laves i en alm. pande.
Wok med edamamebønner og kylling
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 


Catharina skriver
Hvornår bruger jeg ingefær?