Vegetar moussaka med belugalinser er en af mine yndlings vegetarretter, som jeg altid laver, når det er tid til forkælelse. Den er bare så god.
Vegetar moussaka med belugalinser er både ekstremt velsmagende og propfuld af proteiner. Det er en ret, som er forholdsvis let at lave og en klar vinder til at imponere gæster.
Moussakaen består af tre lag: et lag med stegte grønsager, et med bechamelsauce og et lag tomatsovs med linser.
Belugalinserne giver sovsen en lækker tekstur, der godt kan minde om hakket oksekød, som originalt bliver brugt i moussaka.
Jeg føler, at moussaka er en rigtig hjertevarm ret. Der er noget ekstra hyggeligt ved måltider, som bliver tilberedt i ovnen.
Opskrift på den lækreste vegetar moussaka
Ingredienser
Grøntsager
- 1 stk aubergine
- 1 stk zucchini/squash
- 3 stk kartofler mellem størrelse
- 2 spsk olivenolie
- salt
Belugalinse tomat sauce
- 1 spsk olivenolie
- 1 stk løg hakket
- 2 fed hvidløg hakket
- 200 gram belugalinser kogt
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dl boullion vegetarisk
- 1 tsk oregano
- 1 tsk stødt muskatnød
- ½ tsk stødt kanel
Bechamel
- 1 stk æg
- 85 gram hvedemel
- 3 spsk olivenolie
- 8 dl sødmælk
- 1 tsk muskatnød
Sådan gør du
Grøntsagerne
- Start med at skære auberginerne i skiver på langkant. Put dem derefter hen på en køkkenrullebeklædt tallerken og drys gavmildt med salt. Lad dem trække i 20 minutter og tør derefter saltet af.
- Skær resten af grøntsagerne på langs, de skal være cirka en centimeter i bredden. Lig alle grønsagerne på en bageplade og drys en smule oliveolie ud over dem.
- Bag dem i forvarmet ovn ved 200 grader i femten minutters tid, eller indtil de er møre.
Belugalinse-tomatsauce
- I en gryde tilføjes oliveolie, oregano, stødt muskatnød og hakket hvidløg. Lad det stege i et minut eller to og tilføj derefter det hakkede løg, steg det yderligere i fem minutter.
- Tilføj de kogte belugalinser, hakkede tomater og bouillon. Smag til med salt og en smule kanel. Lad sovsen simre i 20 minutters tid.
Bechamel
- I en gryde tilføjes oliveolie ved medium varme. Tilføj hvedemelet og pisk det sammen med olien, bliv ved med at piske indtil at melet er blevet gylden, tilføj eventuelt mere olie undervejs.
- Tilføj mælken langsomt, imens du stadigvæk pisker. Bliv ved med at piske indtil alt mælken er tilføjet og forsæt derefter i fem minutter. Smag til med salt og muskatnød.
- I en skål tilføjes en smule af den varme bechamelsauce og pisk den sammen med ægget. Tilføj nu denne æggeblanding til resten af saucen og lad den koge op i to minutter.
Moussakka
- I et fad tilføjes halvdelen af belugalinsetomatsaucen, smør den godt ud i alle hjørner. Kom derefter grønsagerne sirligt på. Tilsæt resten af belugasaucen og slut af med at fordele bechamelsaucen.
- Bag din vegetar moussaka i en forvarmet ovn ved 200 grader i cirka 30 minutter, eller indtil toppen af moussakaen er gylden på toppen.
- Lad den køle af og så er den klar til servering
Næringsindhold
Tip
En smart teknik så auberginerne ikke afgiver for meget vand i vegetar moussaka, er at salte dem, før de steges.
Bare husk at tørre saltet godt af, før du steger dem. Ellers står man tilbage med meget salte auberginer. Denne fejl begår man kun en gang.
Se også nogle andre lækre vegetarretter:
Indisk risret med mynte og svampe - Biryani
Tea
Hej,
Under Bechamel står der 1 stk, 1 g. Er det æg ?
Hilsen Tea