• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vintest: 5 stjerner til lækker vin til 45 kroner flasken

Ugens vintest: 5 stjerner til lækker vin til 45 kroner flasken

Vintest uge 43
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  16. juni 2023 - Udgivet:  23. oktober 2021

Denne uges vintest giver dig gode vine på tilbud fra Sydafrika, Portugal, USA, Spanien, Frankrig og Italien - og til priser fra 30 kroner flasken.

Når du smager ugens vine, så forstår du, hvorfor Frankrig - vinmæssigt! - er et forbillede for hele Verden.

Den dyre "Neuf" pavevin er lækker, men helt ærligt ikke dobbelt så god som naboen Lirac (og vidste du, det var Rhone? Det står ikke på etiketten, de arrogante franskmænd!)

Men ellers er der superkøb fra næsten alle kæderne - Bilka, Føtex, Superbrugsen, Kvickly, Meny, Lidl og Netto.

Vinene vurderes med 1 til 5 stjerner.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Casal Garcia, rød/hvid, kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179,- Portugal

Bedste KØB

***/**** (3-⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 28. oktober

Vinho Verde - ”Grøn Vin” ligger i det nordligste Portugal mellem Oporto og grænsen til Spaniens mondæne Galicien. Et vådt og køligt område, hvor vinstokkene får så meget vand, at udbyttet bliver det højeste i Spanien.

Den hvide var den allerførste Vinho Verde til at rejse uden for Portugal (jeg solgte den i 1968 til… 20 kr, en ret høj pris i de dage!).

Og vinen er nok bedre i dag - meget lys, let, neutral, tør, frisk med mikroskopisk snert af sødme - med det fineste lille brus.

God til tapas, sushi og lignende.

Måske har et varehus nær dig stadig finde den sjove lyserøde Vinho Verde, et levn fra 90'erne, da Vinho Verde (trods navnet) oftest var en rødvin, vi andre gik duen om til fordel for den lyserøde.

Rød er fra den varmere nabo Douro, sart, men frugtig, ret let, fast, lidt rustik, nydes kælderkold ung til lyst kød og fugl.

Casal Garcia har mere end 60 år bag sig og laves på det smukke Avaleda i Minho området.

Mange elsker at hade ejeren Sogrape, som tjener deres penge på den lyserøde Mateus, men Sogrape er det hus, der har indført moderne vinmageri i det konservative Portugal. De ejer bl.a. Ferreira, Sandeman, Barca Velha osv.


Trapiche "oak cask", rød/hvid/brus… 40,-

Bedste KØB

***** (5/5 - Malbec) *** (⅗ - Pinot Noir) **** (⅘ - Chardonnay)

Netto, indtil fredag, d. 29. oktober

Trapiche var pioner for Argentina i Danmark, og jeg solgte Trapiche i 1970erne!

Den almindelige vin til eksport er ok, men "oak" er bedre. Indbydende kommerciel på den gode måde, især de røde.

Der er ikke meget eg i "Oak Cask" -typisk lagres 30% af høsten i eg, resten ser kun stål, og det er helt ok med mig.

Malbec (5), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg. '18 fik 90p/Descorchados.

For mig en klasse over cabernet-sauvignon, lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men ganske ok.

Pinot Noir (3) smager ikke af pinot (dvs. ikke af Bourgogne). Men kan man se bort fra forbilledet, er det en blød, fyldig vin med let krydret duft.

Chardonnay (4) - hvid argentiner er ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed.

Sparkling er mousserende og ret beset uden interesse for andet end den lave pris!

Netto tilbyder også BareFoot fra California (45, 4), flere varianter, alle gode, men som Wolf Blass Yellow Label (flere varianter, 50, 4) ikke så god som Trapiche, og forresten også dyrere!


Porta 6, Lisboa rød/hvid, kr/fl v 6: 41,50

6 fl: 249,- Portugal

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 28. oktober

Jeg savner lidt dybde og længde i vinen - men den smager godt, tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme.

Vinen har fået 5 stjerner af Berlingske.

Fås også som hvid, tør, frisk og rent frugtig (og en halvsød rosé, som jeg nødig vil sige noget om).

Vinen laves af historiske Vidigal, som engang leverede traditionelle vine -læs: tørre, triste, livløse vine.

For godt 20 år siden blev det overtaget af dansk-portugiseren Antonio Mendes Lopes, som gennem Viniportugal i Brøndby i 30 år importerede vine.

Dette firma (hvor han stadig er bestyrelsesformand) er stærk på vine fra Portugal, men har bredt sig til mange andre lande, ikke mindst Frankrig og Spanien (Portugals ærkefjende!).

Porta 6 laves i Lisboa området, dvs. nord for hovedstaden, hvor Vidigal ligger.

Druer til rød er castelao (tempranillo i Spanien) og bl.a. touriga nacional.

Den sjove etiket minder os om, at sporvogne fra København kører rundt i den gamle bydel.


Corte alla Mura, Chianti Riserva…45,-

Godt KØB

***** (5/5)

Lidl, indtil lørdag, d. 30. oktober.

Har kun smagt denne vin for en del år siden uden at blive imponeret. Men en ven roste den, og til 45 kr er vinen nærmest et obligatorisk køb.

Riserva skal være lagret mindst 38 måneder (i stedet for 3-9 måneder (efter region), men vinen behøver ikke lagre i eg eller på flaske - kan faktisk have tilbragt hele sit liv i stål - indtil tapningen i sidste uge!

Normalt vil vinen dog være lagret en tid i eg og på flaske. Husker vinen som middelfyldig, med god duft, noget lukket og med en rank, fast krop med middelfylde og pæn eftersmag. En god madvin.


Periquita Reserva, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 28. oktober

Afrundet, fyldig vin, rank og lang, med pæn dybde i duft og smag, langt mere interessant end den normale Periquita, i dag mest af alt er en ok dagligvin.

Den smager meget lig de første Periquita’er, jeg smagte 1980'erne. Ikke stor vin, men med kvalitet og en vin, der tiltaler de fleste, men stadig har kvalitet. 2016 fik 91p/Falstaff, 2017 90p/WineEnthusiast.

Vinen kommer fra Sétubal-halvøen lige syd for Lisboa, hvor familien Fonseca har lavet vin siden 1834 - den første Periquita fra 1850 er en af de ældst kendte fra Portugal på flaske.

I øvrigt et flot sted at besøge, hvis vejen falder forbi. Det gamle hus er museum i dag.


Spier ”P.S” grand reserve rød/hvid… 59,-

Sydafrika

Godt KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 28. oktober

Rød Blend er shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage, hvid er chenin blanc og chardonnay, mest fra Stellenbosch (hvor huset ligger) og Swartland, dvs. en klasse over de normale Spier.

Den begavede Rydberg giver den **** i Ekstrabladet med ordene: ”Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning.” (2019 i nov.20).

Den hvide er kun smagt én gang, tør, frisk og ren, rigtig godt køb.


Ségur 2018, Haut-Médoc, kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129,- 2018

Bedste KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 28. oktober

En flot klassisk Médoc, som koster 170 kr i Tyskland (tilmed i 2007, en mindre god årgang).

Den nye etiket ses på 2018, en rigtig god årgang (men du kan af og til finde 2015 i Kvickly).

Kan nydes nu for sin frugt og fylde, men lukker nok snart ned og bliver mut og tør - og så skal den have 4-6 år.

Dyb farve, indbydende bærduft med god dybde, middel fylde, en del syre, men god frugt.

Slottet var engang ejet af familien markis Segur. Var måske Bordeaux’ mest berømte vindynasti i 1700-tallets guldalder.

Slottet ligger i den sydlige del af Médoc - såmænd ikke så langt fra Lagune, 3.Cru, og ejes og ledes af Grazioli. Slottet er ganske flot!


Federico Paternina Rioja ”Seleccion Especial”… 75,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 28. oktober

Paternina er et af de historiske huse fra Rioja’s guldalder (1890) og var kendt for sin Gran Reserva og den populære Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten.

I dag er huset del af Concordia gruppen, som prøver at genskabe husets ry.

Denne ”Especial” er husets bedste bud.

Jeg har ikke smagt den, men andre er delte. Vinen skal være en slags ”luksus-crianza”. ’15 får af Rydberg (som kender spansk vin rigtig godt) i Ekstrabladet.


Olivier & Lafont, 2019 Lirac… 79,95

Bedste KØB

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 28. oktober

Rød grenache (75%) med lidt syrah.

Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin.

Gem 2-3 år eller servér nu til kraftig vinterret, gerne kælderkold.

Vinen er for mig det bedste køb fra de to herrer, Baptiste Olivier og (Gérald) Lafont, som tilhører en ny generation vinhandlere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn.

Jeg har generelt fundet den almindelige Rhône og den noget finere Lirac meget bedre køb end de langt dyrere Gigondas og Châteauneuf.


Cadis Amarone, Valpolicella… 89,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 28. oktober

Ikke en vin, jeg vil købe, men som Amarone er denne et godt køb.

Letbenet, men rimelig typisk, kraftig, fyldig, med svesker og krydderi i duften, til den tørre side - altid et plus for mig!

Vinen laves af Cadis, et kooperativ, som ligger i Soave på den anden side af den smukke by Verona.


Amarone della Valpolicella… 95,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Lidl, indtil lørdag, d. 30. oktober

Har heller ikke smagt denne vin, desværre, men kan se, at vinen kommer fra firmaet Valli dì Verona på en adresse i Negrar, som er bolig og butik for Domini Veneti. Så mon ikke vinen kommer fra dette vigtige og gode kooperativ?

Vinen har fået 89p af Richard Brampfield, en af de ret få Masters of Wine (MW).

Jeg tror gerne, vinen er så god, men da samme Brampfield får sin løn af Lidl, så er han vel næppe den mest uafhængige smager.

Men stoler på andre vine, jeg har smagt fra kooperativet i Negrar, der hævder at være den første til at sælge Amarone!


Barolo 2017 ”Fontanafredda”… 139,-

Bedste VIN

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 28. oktober

Det gamle kongelige jagtslot er begyndt at lave stadig bedre vine, og 2017 har netop fået 92p/100 af WineSpectator: ”This expressive red offers cherry, menthol and tar flavors, with a hint of orange peel. Sleek and solidly structured, this ends with a mint-menthol sequel and macerated cherry notes. Fine length. Best from 2024 through 2042. 25,000 cases made”

Jeg har ikke smagt den endnu, men andre pålidelige kilder er også positive, bl.a. 91p fra Tasted/Andreas Larsson (Verdens bedste sommelier) og WIneEnthusiast.

Jeg tror aldrig, jeg vil sige et ondt ord om Fontanafredda, som er et af de huse, der har betydet mest for Barolo - det var her, Vittorio Emanuele II, siden den første konge af Italien, bosatte sig - og var med til at gøre Barolo til Italiens førende vin.

I dag er huset ejet af et stort familiefirma, som også ejer bl.a. Borgogno, Santa Vittoria og står bag restaurantkæden Eataly. Huset har stort gods, men til denne vin købes det meste ind udefra.


Mercer Bros Cabernet-Sauvignon, Washington … 99,-

Horse Heaven Hills, USA

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 28. oktober

Måske det tætteste på god amerikaner til rimelig pris!

Mercer ligger i staten Washington og har tilhørt familien siden guldfeberen i 1886. De laver mange vine, men kun 15.000 kasser tappet af denne vin.

Vinen gror på Horse Heaven Hills, et ørken-lignende ekstremt tørt landskab med blide bakker over Columbia floden på grænsen til Oregon.

Kun smagt i 2017, som fik 90p/Spectator (akkurat som 2018) + en flot placering som nr 73 på den årlige top 100 (gr lav pris).

Ganske mørk og kraftig, med udpræget bærduft med lidt krydderi bagved, nydelig lang smag. Excellent køb.


la Chasse des Princes, Chateauneuf du Pape… 149,95

2019

Godt KØB

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 28. oktober.

Det meste vin fra det eneste kooperativ i hentes fra medlemmer uden for Chateauneuf, men ”Pavevinen” er deres bedste.

De laver mange udgaver, men denne ”Chasse” er rigtig god, kraftig, fuld af sød frugt og krydderi, bred, stor og lang.

2019 er herlig nu, men vil med fordel kunne gemmes et par år eller fem.

Bemærk også flasken - det er den ”ægte” flaske med ikke kun pavens nøgler, men også ordet ”Controlée” vandret under nøglerne.


Riesling Wineck-Schlossberg, Grand Cru… 149,95

2016 Alsace Adam, øko

Bedste VIN

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 28. oktober

Meny’s bedste i denne uge er denne superbe hvidvin fra det lille Cru, Wineck-Schlossberg, som ligger nær Adam’s kældre.

Anderledes stor vin end Grands Crus fra de store huse og med rette lidt dyrere.

Har kun smagt ældre årgange - før biodynamien - så den er formentlig bedre endnu.

’12 bød på overdådig aroma, kompleks og dyb, middel fylde, markant syre, men også lang, slank og lækker.

2017 fik 94p/WIneEnthusiast og 2013 fik 91p/Spectator.

Se alle vintest

Madens Verdens vinkender, Jan Sørensen, har smagt vinene - men (af hensyn til sin lever og pengepung) sjældent for nylig og ikke altid i aktuel årgang.

Men med 50 års smagning kender han vinhusene og vinene så godt, at han tør kalde sig vinkender!

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her