• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Smagstest af appelsinjuice - se vinderne her

Smagstest af appelsinjuice - se vinderne her

Hvilken appelsinjuice skal du vælge? Prisen varierer fra 7,50 til 43 kroner for en liter, og denne smagstest af appelsinjuice afslører, at de dyreste har den bedste smag. Foto: Charlotte Mithril / Madensverden.dk
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  19. februar 2024 - Udgivet:  13. august 2020

Vælg ikke appelsinjuice fra koncentrat, hvis du vil have en god smag af frisk appelsin. Læs mere i denne smagstest af appelsinjuice.

Appelsinjuice er en klassiker på morgenbordet og kan bruges i smoothies og kager. Men prisen på en liter appelsinjuice varierer meget, afhængigt af om den er fra koncentrat eller ej, det er derfor interessant at lave en smagstest af appelsinjuice.

For har det en betydning for smagen, eller kan du lige så godt vælge den billige appelsinjuice fra koncentrat?

Fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril har testet 13 forskellige slags appelsinjuice, for at finde ud af, hvad forskellen er, og hvilken der smager bedst.

Smagstest af appelsinjuice

En appelsinjuice bør have en frisk og ren smag af appelsin. Syrligheden bør være godt afstemt med sødme, og den bør ikke have for mange bitterstoffer fra skallen.

I denne smagstest af appelsinjuice indgår 13 forskellige varianter, der kan købes i almindelige supermarkeder. De er alle smagt ved blindsmagning og vurderet i forhold til udseende, konsistens og smag.

Efter smagstesten er der set på produkternes indhold og pris. Ud fra den samlede bedømmelse er de blevet inddelt i følgende kategorier:

* * * * * Bedst
* * * *    Over middel
* * *       Middel
* *          Under middel
*             Dårligst

Her er bedømmelserne fra de bedst bedømte appelsinjuice til de dårligste:

Smagstest af appelsinjuice, Brämhults

* * * * *
Brämhults presset appelsin

Testvinderen fra Brämhults har en god og frisk smag af friskpresset appelsin. Den er temmelig syrlig og har en let bitterhed og med mange frugtstykker.

Literpris: 43 kr (36,50 kr for 850 ml i Irma).
Ingredienser: Presset appelsinjuice - med frugtkød.
Producent: Rynkeby Foods.

Smagstest af appelsinjuice, Princip

* * * *
Princip appelsinjuice

Princip appelsinjuice har en rigtig god smag af frisk appelsin. Den er temmelig syrlig, men har en god balance med sødmen. Den har rigtig mange frugtstykker.

Literpris: 33 kr (25 kr for 750 ml i Føtex).
Ingredienser: Koldpresset appelsinjuice - med frugtkød.
Producent: Pakket i Holland for Salling Group.

Smagstest af appelsinjuice, Innocent

* * * *
Innocent appelsin

Innocent appelsinjuice er mild og lidt sødere i smagen, men har en god balance med syrligheden. Den har en god frisk smag af appelsin og mange frugtstykker.

Literpris: 35 kr (31,50 kr for 900 ml i Irma).
Ingredienser: 11 pressede appelsiner - med frugtkød.
Producent: Innocent Drinks.

Smagstest af appelsinjuice, Rema 1000

* * *
Rema 1000 økologisk appelsinjuice

Rema 1000 økologisk appelsinjuice har en høj sødme og syrlighed, men med en fin balance. Den har en lav bitterhed og en god smag af appelsin.

Literpris: 24 kr (24 kr for 1000 ml i Rema 1000).
Ingredienser: Økologisk appelsinjuice - uden frugtkød.
Producent: Produceret i Tyskland for Rema 1000.

Smagstest af appelsinjuice, Levevis

* * *
Levevis økologisk appelsinjuice

Levevis appelsinjuice er lidt sødere i smagen, men en god balance mellem sødme og syrlighed. Den har en afrundet smag af appelsin, og en lav bitterhed.

Literpris: 9 kr (9 kr for 1000 ml i Føtex).
Ingredienser: Øko. appelsinjuice fra koncentrat - uden frugtkød.
Producent: Pakket i Tyskland for Salling Group.

* * *
Rigtig juice økologisk appelsin

Rigtig appelsinjuice har en temmelig høj og skarp syrlighed med en høj sødme og en anelse bitterhed. Den har generelt en kraftig smag, men frugtstykkerne er meget små.

Literpris: 26 kr (22 kr for 850 ml i Bilka).
Ingredienser: Øko. appelsinjuice fra koncentrat - med frugtkød.
Producent: Rynkeby Foods.

* * *
Godmorgen økologisk appelsin

Godmorgen appelsinjuice er temmelig skarp i syrligheden, men har en høj sødme til at afbalancere. Den har en ok appelsinsmag, men frugtstykkerne er meget små og gør den nærmere lidt tyk i konsistensen.

Literpris: 38 kr (32 kr for 850 ml i Irma).
Ingredienser: Øko. appelsinjuice fra koncentrat - med frugtkød.
Producent: Rynkeby Foods.

* *
Pure 100% juice

Pure appelsinjuice har en smule fad appelsinsmag og mangler friskhed i smagen. Den er domineret af en syrlig smag og har en smule bitterhed i eftersmagen. Den har mange frugtstykker.

Literpris: 20 kr (20 kr for 1000 ml i Rema 1000).
Ingredienser: Appelsinjuice - med frugtkød.
Producent: Harboe.

* *
Salling øko appelsinjuice

Salling appelsinjuice har en skarp smag og domineres af en meget høj syrlighed. Den mangler friskhed og har en fad appelsinsmag.

Literpris: 23 kr (23 kr for 1000 ml i Føtex).
Ingredienser: Appelsinjuice - uden frugtkød.
Producent: Pakket i Tyskland for Salling Group.

* *
Nikoline appelsinjuice

Nikoline appelsinjuice har en meget ensporet smag domineret af en skarp syrlighed. Den har en underlig bismag og eftersmag og generelt en lidt kunstig appelsinsmag.

Literpris: 15 kr (15 kr for 1000 ml i Føtex).
Ingredienser: Appelsinjuice fra koncentrat - med frugtkød.
Producent: Royal Unibrew.

*
Budget appelsinjuice

Budget appelsinjuice har en sød smag, der er temmelig fad. Den smager ikke af frisk appelsin, men har en kedelig appelsinsmag.

Literpris: 7,50 kr (11,25 kr for 1500 ml i Føtex).
Ingredienser: Appelsinjuice fra koncentrat - uden frugtkød.
Producent: Produceret i Danmark for Dansk Supermarked Group.

*
Rema 1000 appelsinjuice

Rema 1000 appelsinjuice har en skarp smag med en høj syrlighed med en bitter eftersmag. Den har ikke en frisk appelsinsmag, men smager fad og hengemt.

Literpris: 7,50 kr (11,25 kr for 1500 ml i Rema 1000).
Ingredienser: Appelsinjuice fra koncentrat - uden frugtkød.
Producent: Produceret i Danmark for Rema 1000.

*
Rynkeby Orangejuice

Rynkeby orangejuice har en høj sødme og en let bitter eftersmag. Den mangler friskhed og appelsinsmagen er kedelig og fad. Den har meget få og små frugtstykker.

Literpris: 19 kr (19 kr for 1000 ml i Føtex).
Ingredienser: Appelsinjuice fra koncentrat - med frugtkød.
Producent: Rynkeby Foods.

Rynkeby i top og bund

Testvinderen i denne smagstest af appelsinjuice er Brämhults presset appelsin med en rigtig god smag af friskpresset appelsin.

Selvom det ikke umiddelbart fremgår af etiketten, bliver Brämhult produceret af Rynkeby Foods.

Ud fra navn og forsideetiket er det ellers kun to af juicene i denne smagstest, hvor det direkte fremgår, at de er produceret af Rynkeby, nemlig Rigtig juice og Rynkeby orangejuice.

Men nærlæser man teksten på bagsiden opdager man, at hele fire af juicene i denne smagstest er produceret af Rynkeby. Testvinderen Brämhults presset appelsin og Godmorgen økologisk appelsin produceres også af Rynkeby.

Dermed producerer Rynkeby både testvinderen, en bundscorer og to middel bedømte juice i denne smagstest.

Hvor testvinderen har en god og frisk smag af appelsin, har testtaberen, Rynkeby orangejuice, en fad og kedelig appelsinsmag.

Smagsmæssigt kan den sammenlignes med de to billigste juice i denne smagstest af appelsinjuice, nemlig Budget appelsinjuice fra Føtex og Rema 1000 appelsinjuice, begge med en literpris på 7,50 kroner. Men Rynkeby Orangejuice koster over dobbelt så meget, nemlig 19 kroner per liter, men er altså ikke de ekstra penge værd.

De to andre juice fra Rynkeby, Rigtig juice og Godmorgen, får begge en middel bedømmelse og er temmelig ens i både smag og indhold. Dog koster Godmorgen mere end Rigtig med en literpris på henholdsvis 38 og 26 kroner.

100 procent frugt

Selvom nogle juicer skriver, at de er lavet på "100% frugt" som eksempelvis Levevis, så indeholder ingen juice i denne smagstest andet end frugt.

Der er hverken sukker, konserveringsmidler, farvestoffer eller andet tilsat til de testede juice i denne smagstest af appelsinjuice.

Alle juice består altså af 100 % frugt, men smager og koster forskelligt alt efter, hvordan de er fremstillet, om de eksempelvis er fremstillet fra koncentrat eller ej.

Fra koncentrat eller ej

Hvis du læser ingredienslisten bag på din appelsinjuice, vil der som regel stå, om juicen blot er ”appelsinjuice” eller den er ”appelsinjuice fra koncentrat”.

Ifølge Fødevarestyrelsen er juice eller frugtsaft fra koncentrat, et produkt, hvor saften presses ud af frugten og efterfølgende koncentreres. Senere tilsættes den fjernede mængde vand igen.

Derimod er juice eller frugtsaft, der ikke laves fra et koncentrat, et produkt, hvor saften presses ud af frugten og ikke efterfølgende gennemgår en koncentreringsproces. Du får altså den samme juice som presses.

Processen, hvorved man laver koncentratet kan foregå på forskellige måder. Man kan eksempelvis opvarme saften fra frugten, til det meste af vandet er fordampet. Eller man kan tørre saften og lave den om til pulver, der siden kan blandes med vand.

Det er klart, at denne koncentreringsproces kan have indflydelse på både smag og næringsindhold.

Juice, der ikke er fra koncentrat, smager bedst

Baseret på resultaterne af denne smagstest af appelsinjuice, hænger smagen ofte sammen med om juicen er lavet på koncentrat eller ej.

For de fire juice med den højeste bedømmelse i denne smagstest gælder, at ingen af dem er lavet på koncentrat. Samtidig ses en tydelig tendens til, at appelsinjuice fra koncentrat får en lavere bedømmelse.

Juice, der ikke er lavet fra koncentrat, er ofte dyrere end juice fra koncentrat. I denne smagstest er det også de dyreste appelsinjuice, der ligger i toppen.

Det er lettere at transportere juice, der er blevet koncentreret, da det fylder og vejer betydeligt mindre end den oprindelige juice med væske. Dermed vil juice fra koncentrat ofte kunne sælges billigere. Samtidig er holdbarheden på juice fra koncentrat betydeligt længere.

Set i et bæredygtighedsperspektiv, er der altså fordele ved juicen fra koncentrat. Men processen går ofte ud over både smag og næringsindhold.

Bevares vitaminerne i juice fra koncentrat?

Udover at påvirke smagen, kan koncentreringsprocessen også påvirke indholdet af vitaminer i juicen. Der er stor sandsynlighed for, at juice fra koncentrat indeholder færre af de sunde vitaminer fra appelsinerne, end når juicen er friskpresset eller bevarer sin saft.

Den hårde behandling af juicen kan simpelthen ødelægge nogle af de stoffer, der var i den oprindelige juice. Bevares juicen med sin saft, vil den være mindre forarbejdet, og dermed vil indholdet af vitaminer forventes at være bedre bevaret.

Et glas juice tæller med i 6 om dagen

Ifølge de officielle kostråd bør vi spise 600 gram (6 stykker) frugt og grønt om dagen. Frugt og grønt indeholder vigtige kostfibre, vitaminer, mineraler og kan være med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft.

Og her kan juicen hjælpe lidt på vej til at nå målet om 6 om dagen. En af de seks stykker frygt eller grønt kan nemlig erstattes af et glas juice. Men juice kan dog kun tælle for én af dine 6 om dagen – også selvom du drikker flere glas.

Og vær opmærksom på, at juice kan indeholde ligeså mange kalorier som sodavand og saft, da der kan være et naturligt højt indhold af frugtsukker i juice.

Frugtkød er sundt

De små stykker af appelsin, der kan være i din juice kaldes frugtkød eller pulp. Nogle elsker det, mens andre hader de små stykker frugt. Om man foretrækker frugtkød i sin juice er selvfølgelig et smagsspørgsmål.

I denne smagstest af appelsinjuice indgår både juice med og uden frugtkød. Under hvert produkt er angivet, om der er frugtkød i eller ej.

Men frugtkødet har ikke kun en betydning for din smagsoplevelse af juicen. Det har også en betydning for, hvor sund din juice er. I frugtkødet sidder nemlig mange sunde næringsstoffer, som du går glip af, hvis de ikke er med i juicen.

Friskpresset juice er bedst

Langt de fleste juice, der kan købes i supermarkederne er pasteuriserede, hvad end de er lavet på koncentrat eller ej. Ved pasteurisering opvarmes juicen, så bakterier dræbes og holdbarheden forlænges.

Juice i denne smagstest af appelsinjuice, der ikke er lavet fra koncentrat, kan holde sig cirka 1 måned fra fremstillingstidspunktet, mens juice, der er lavet fra koncentrat, kan holde sig op til 1 år efter fremstilling. Juice lavet på koncentrat kan altså ofte holde sig betydeligt længere.

Jo ældre juicen er, jo flere næringsstoffer mistes også. Og jo flere processer juicen går igennem, som pasteurisering og koncentrering, jo større chance er der for, at vitaminer og næringsstoffer mistes.

Helt friskpresset juice med frugtkød er altså at foretrække, hvis du vil have flest næringsstoffer og bedst smag i din juice. Den mest friske og velsmagende juice får du, hvis du presser den selv.

Se hvordan du laver friskpresset hjemmelavet juice her:

Sådan laver du hjemmelavet juice

Sådan har vi gjort

Vi har testet appelsinjuice, der kan købes i almindelige supermarkeder. Alle juice blev rystet grundigt inden smagning.

Alle appelsinjuice er smagt blindt, det vil sige uden at vide, hvilke produkter, der smages. De fik tildelt trecifrede tilfældige tal, og blev smagt i tilfældig rækkefølge. Mellem hver smagsprøve, blev mund og sanser renset med knækbrød og vand, og der blev jævnligt holdt pauser.

Appelsinjuicen er bedømt ud fra en samlet vurdering af smag og mundfølelse. Smagen vurderes ud fra den samlede oplevelse af smag og aroma, mens mundfølelsen vurderes ud fra konsistens og tekstur på juicen i munden.

Generelt om vores smagstest

Vores smagstest foretages af fødevareekspert Charlotte Mithril, der har arbejdet med smag og sensorik gennem de sidste 15 år. Hun har blandt andet udviklet smagstests og været smagsdommer for Forbrugerrådet TÆNK, undervist og forsket i smag og sensorik som lektor i fødevarevidenskab, samt udført smagstest og trænet nye smagsdommere hos Pernod Ricard.

Alle smagstest foregår som blindsmagninger, det vil sige uden kendskab til, hvilket mærke der er tale om, hvem der har produceret det, hvordan indpakning ser ud osv. På denne måde undgås, at forudindtagede holdninger kan påvirke resultatet af smagstesten.

Smagstesten er en fagligt funderet, men subjektiv bedømmelse af smagsegenskaberne i de testede produkter.

Kilder: Fødevarestyrelsen, videnskab.dk, Rynkeby.dk.

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af stangbønnner.

Stangbønner - sådan koger du de lange bønner perfekt

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Forsiden lige nu

billede med hel kylling i kyllingeholder
Kylling i kyllingholder med grøntsager→ Se opskriften
billede med sommerlagkage med hindbær og jordbær
Sommerlagkage med flødecreme, hindbær og jordbær→ Se opskriften
Grillet Iberico Presa med hvidløg og rosmarin
Grillet Ibérico Presa med hvidløg og rosmarin→ Se opskriften
Billede af sauce gribiche med grønne asparges.
Sauce gribiche med grønne asparges→ Se opskriften
billede med jordbær trifli opskrift
Jordbær trifli (nem trifli med jordbær og makroner)→ Se opskriften
mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her