Indhold
Skinke i ovn (i sølvpapir)
Fremgangsmåde
- Pil nettet af skinken, og dup den tør med et stykke køkkenrulle.
- Tag et stykke sølvpapir, der er så stort at du kan pakke skinken ind i det.
- Læg det på køkkenbordet med den blanke side opad, og smør så med lidt smør.
- Læg skinken på, og pak den ind i sølvpapiret. Nu vender den matte side af sølvpapiret udad - og sådan skal det være.
- Løft den indpakkede skinke over i et ildfast fad, og hæld lidt vand i bunden af fadet.
- Steg nu skinken i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Stegetiden er cirka en time pr. kilo skinke, så en skinke på ca. 1,4 kilo skal have omkring en time og 25 minutter.
- Tag skinken ud af ovnen, og lad den hvile 15 minutter inden udskæring.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på skinke i ovn
Sådan tilbereder du en skinke i ovn, og det er meget nemt.
Køb altid en skinke af god kvalitet, da du får hvad du betaler for. Og de billige skinker er ofte pumpet meget med vand, og de har oftest heller ikke den rigtige røgsmag.
Se flere opskrifter:
Cirka stegetid på skinke i ovn i forhold til vægt
900 gram skinke skal have cirka 50-55 minutter i ovnen
En skinke på 1 kilo skal have en time
Skinker på cirka 1,5 kilo skal have halvanden time
En skinke 2 kilo giver du to timer i ovnen
Skinke på 2,5 kilo får to en halv time
Og en skinke på tre kilo skal have cirka tre timer.
Skinke i ovn skal have en kernetemperatur på 75 grader, så brug gerne et stegetermometer.
Server gerne den ovnstegte skinke med cremede flødekartofler.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Hvad synes du om den?
Viggo Bryhl skriver
Er helt tilfreds med røget skinke i stanniol, blev bare så god, på de gr, der var foreslået, mange tak, Viggo
Jacob skriver
Æv, jeg oplevede desværre også at tidsangivelse er helt i skoven. Havde en skinke på 850g, fulgte opskriften og efter en time var kernetemperaturen på…35 grader. Jeg måtte flå sølvpapiret af og give den gas med varmluft for at min familie kunne få mad i ordentlig tid… det kan være at man lige skal revidere opskriften?
Charlotte Nørgaard Jepsen skriver
Var det en fersk eller røget skinke du brugte?
Morten skriver
Gjorde som beskrevet
1 kg fik en time
Kernetemperatur 32 grader
Tak for ingenting
Ole skriver
Nu har jeg fulgt jeres opskrift med stegetiden, men min skinke på 1kg er ca kun ½ færdig efter 1 time på 200 grader. ! ?
Henrik skriver
Min på 1.050 gr. skulle have 1 time og 45 min., inden den nåede de 75 grader.
(Indpakket i ét lag staniol og 200 grader varmluft)