• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Grillmad

Skinke i grill - glaseret med whisky (kernetemperatur 68 grader)

Billede resultat for skinke i grill
Skinke i grill får en vidunderlig smag med denne glasering af whisky, og når du tager den ud af grillen ved en en kernetemperatur på præcis 68 grader. Foto: Madensverden.dk.

Opdateret:  16. juni 2023 - Udgivet:  17. februar 2016

Del gerne:
49
SHARES
FacebookMessenger49PinterestEmailRedditSMS

Skinke i grill får en vidunderlig smag med denne glasering af whisky, og når du tager den ud af grillen ved en en kernetemperatur på præcis 68 grader.

Det er meget nemt at lave skinke i grill. Og her har jeg lavet skinken i min gasgrill, en Weber Q3200, og det tager cirka halvanden time.

Stegetiden afhænger selvfølgelig af skinkens størrelse, temperaturen udenfor hvor du griller og temperaturen i din grill.

Det passer dog meget godt med en halvanden times tid.

Brug altid et stegetermometer, og når den viser 68 grader, ja så er skinken færdig. Ikke før. Og ikke efter.

Lad skinken trække mindst 15 minutter inden udskæring.

Helt bevidst er der ikke salt i hverken start rub eller whiskyglaseringen her. Det skyldes, at skinker i forvejen ofte er saltet meget, og derfor kan det blive alt for meget salt.

Så drop saltet i rubs og marinader til skinke - og for meget salt er jo heller ikke sundt 🙂

Omkring temperaturen i grillen er det bedst hvis du rammer omkring 180-200 grader - ikke mere.

Og hold låget lukket. Når du vender eller påsmører glaseringen skal du gøre det hurtigt, og hurtigt lukke låget igen.

Det var vist det - og så til opskriften, der i øvrigt er til fire personer.

Ingredienser til skinke i grill

1 røget skinke på cirka et kilo (købt hos Slagter Theilgaard)

Start rub:

2 spiseskefulde lys sirup
2 teskefulde rørsukker
1 teskefuld sennep
1 teskefuld løgpulver

Til whisky glasering:

0,5 deciliter god whisky
2 teskefulde rørsukker
2 spiseskefulde lys sirup
2 teskefulde sennep

Fremgangsmåde

  1. Start med at pille nettet af skinken. Rids den så i store tern.
  2. Bland ingredienserne til start rub godt sammen i en lille skål, og smør skinken grundigt ind i den.
  3. Tænd grillen, og du skal grille ved indirekte varme, så sluk den inderste brænder.
  4. Læg den røgede skinke på en rist i et ildfast fad, og stil den midt i grillen.
  5. Nu skal skinken grille 50 minutter, hvor du blot vender skinken halvvejs, altså efter cirka 25 minutter.
  6. Imens kan du passende blande ingredienserne til din whiskyglasering. Rør det godt sammen.
  7. Når skinken så har fået de 50 minutter, pensler du overdelen af skinken grundigt med whiskyglaseringen, og vender skinken om, og pensler også den anden side.
  8. Luk låget igen, og lad den grille 10 minutter.
  9. Så pensler du igen overdelen, vender og pensler den anden side. Luk låget og grill 10 minutter.
  10. Og det samme gør du så to gange mere, så den ialt har grillet omkring halvanden time. Altså først 50 minutter - og derefter 4 x 10 minutter.

Kernetemperatur

Stik et stegetermometer i den røgede skinke, og når kernetemperaturen rammer de 68 grader er den færdig.

Tak skinken af, og lad den hvile et kvarter på et skærebræt inden udskæring. Skinken skal ikke overdækkes.

Se også mine opskrifter på:

Guide til kogning af skinke

Grillet skinke med gulerødde

Sådan koger du hamburgerryg

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Sarsh

    august 03, 2020 at 1:00 pm

    Kan jeg ikke lave dem i en alm Weber kugle grill ?

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      august 03, 2020 at 3:46 pm

      Hej Sarah
      Jo da - sagtens. Samme tid og temperatur 🙂
      Bedste hilsner
      Holger

      Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Gør noget godt for dig selv - bliv medlem af Madens Verden nu
Det er billigere end du tror.
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her