Shrimp scampi er den lækreste pastaret med rejer, der er rørt sammen i en lækker sauce af hvidvin, hvidløg og frisk persille.
Shrimp scampi er en populær og lækker ret. Den tager under 30 minutter at lave, men smager ligesom en ret fra en dyr italiensk restaurant.
Saucen har masser af smag fra blandingen af hvidløg, smør og hvidvin samt friskhakket persille.
Retten er faktisk virkelig nem at lave, den kræver kun få ingredienser. Til gengæld så er det vigtigt, at du vælger friske og lækre råvarer, da det giver en bedre smag.
Du kan dog også bruge frosne rejer, hvis det er svært at få fat i friske. Og hvis du synes: Lidt piskefløde til saucen.
Opskrift på shrimp scampi
Ingredienser
- 400 gram pasta
- 500 gram rejer store
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk smør
- 1 dl hvidvin tør
- 0,5 tsk chiliflager
- 0,5 tsk sort peber
- 1 tsk salt
- 1 spsk citronsaft
- 1 bundt persille frisk, hakket
- parmesan til at drysse over
Sådan gør du
- Start med at tage en stor gryde og fyld den med vand, lad nu vandet koge til pastaen. Tilføj en teske salt og pasta. Kog pastaen, til den er al dente, det vil sige cirka otte minutter - afhængig af, hvilken type pasta du bruger.
- Vask rejerne og rens dem ved at fjerne tarme og hoveder. Stil dem nu til side.
- I en gryde tilføjes olivenolie og smør, varm gryden op og tilføj hakket hvidløg. Steg det sammen i to minutter ved lav til medium varme. Tilføj nu hvidvin.
- Lad saucen simre i to minutter. Tilføj nu rejerne, drys chiliflager, sort peber og salt henover dem. Tilføj også citronsaften udover rejerne og halvdelen af den friske persille.
- Lad rejerne stege cirka 20 sekunder, vend dem derefter og lad dem stege i 20 sekunder mere. Tilføj nu den færdigkogte pasta og resten af persillen. Rør det godt sammen og smag til med salt og peber.
- Server straks shrimp scampi med revet parmesan.
Tip
Alle former for pasta fungerer til shrimp scampi, men de lange båndpastaer er nu bedst.
Jeg havde spaghetti på lager, da jeg lavede retten, så det valgte jeg at bruge denne gang, men traditionelt set bruges linguine.
Se også andre opskrifter på pastaretter:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Grillet flæsk - sådan laver du stegt flæsk på grillen
Mamas koteletter med masser af tomater og pasta
Sådan bager du en lækker marmorkage
Sådan laver du millionbøf
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.