Indholdsfortegnelse
Salat med hvide asparges
Ingredienser
- 500 g hvide asparges
- smør (til stegning)
- 75 g babyspinat
- 8 radiser
- 50 g ærter (friskbælgede eller fra frost)
- dild (frisk, til pynt)
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at tilberede de hvide asparges. Du skal skrælle dine asparges fra lige under hovedet på din asparges og ned. Du kan se, hvordan du gør i videoen herunder. Når den er skrællet skærer du roden af, cirka en centimeter.
- Tænd nu for en pande ved middel varme og steg dine hvide asparges i smør i cirka 5 minutter. De skal stadig have bid. Du kan også sagtens bruge olivenolie, hvis du foretrækker det.
- Tag dem af panden og lad dem køle noget af. De må gerne være lune, når de kommer i salaten, men ikke varme.
- Klargør babyspinat, skær radiser i tynde skiver og bælg ærter til salaten. Du kan også sagtens bruge ærter fra frost, men så giv dem et hurtigt opkog (10 sekunder), inden du kommer dem i salaten.
- Anret salaten på et fad med babyspinat, radiser og ærter. Skær de hvide asparges i mundrette stykker og læg dem øverst i salaten. Pynt med små stykker af frisk dild.
- Dryp olivenolie og citronsaft ud over salaten og giv den lidt salt og friskkværnet peber.
Dine noter
Opskrift på salat med hvide asparges
Salat med hvide asparges er en fantastisk lækker salat, der smager af sommer.
Den er lavet med pandestegte hvide asparges, frisk babyspinat, radiser og friskbælgede ærter.
Du kan bruge salat med hvide asparges som lækkert tilbehør til for eksempel kylling, koteletter eller frikadeller.
Se flere opskrifter:
- Grillede hvide asparges med olie og timian
- Stuvede hvide asparges
- Hvide asparges med rejer (og mousseline)
- Aspargessuppe
- Hvide asparges med brunet smør
Tips
Salat med hvide asparges er nu klar til servering. Salaten er oplagt at servere, hvis du skal grille. Du kan også sagtens vælge at bruge grillede hvide asparges i din salat.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




bent skriver
hej den smagte godt