Røde pølser er så dansk som trestjernet salami. Begge er farvet med samme farvestof. Men hvad er det? Og hvad er historien bag?
Oversigt over indhold
Røde pølser er så dansk, som det overhovedet kan blive. Vi er nemlig de eneste i verden, som spiser pølser med knaldrødt skind.
Nogen elsker det, andre bryder sig ikke om farven, for det er jo et E-numre og E-numre er syntetiske. Eller hvad?
Svaret er nej. Den røde farve i pølserne er taget direkte fra naturens verden. Det er nemlig udvundet af skjoldlus, cochenillelus, som lever på kaktusser i Syd- og Mellemamerika og på Gran Canaria.
Skjoldlusene indeholder det røde farvestof carmin, eller cochenille, der har E-nummeret E120. Farvestoffet frigøres, når vi tørrer og knuser lusene.
Og det er altså dette farvestof, som farver skindet på vores røde pølser. Men det er ikke kun pølserne, der farves med carmin. Også læbestift, slik og tøj kan gøres knaldrøde ved hjælp af lusenes farve.
Den røde farve piftes op med frø fra en busk
Udover farvestoffet fra skjoldlus er der ofte endnu et farvestof i røde pølser: E160b. Det stammer fra busken Annatto. Buskens frø indeholder nemlig et orangerødt farvestof.
De røde hotdog-pølser fra henholdsvis Gøl og Steff Houlberg indeholder således både farvestof fra Annattobuskens frø, E160b, og fra skjoldlus, E120. Det samme gør i øvrigt den klassiske 3-stjernet salami.
Det er ikke altid, at man kan se farvestoffet fra skjoldlus på ingredienslisten, hvis man spejder efter et E-nummer.
I stedet vil det være opført som carmin. Det ses blandt andet på Haribos Matador Mix og Click Mix' ingrediensliste.
Historien bag vores røde pølser
Der er ikke et entydigt svar på, hvem der opfandt de klassisk danske røde pølser, men vi skal tilbage til midten af 1800-tallet for at finde en forklaring.
Her begyndte en pølsemager i Wien at hælde rødt farvestof i sit pølseskind for at give dem et flottere udseende. Navnet var wienerpølser.
Herfra nåede ideen til Tyskland og siden til Danmark i 1930'erne, hvor slagtere i Kødbyen gav den gas med farvestoffet til daggamle pølser, som kunderne vidste, at de var billige og ikke helt nye.
Wienerpølsen i Tyskland og Østrig mistede sin røde farve med tiden, men vi beholdt den i Danmark.
Hvis du er glad for røde pølser, kan du også læse denne fakta-artikel: Sådan skal pølserne koges.
Se flere opskrifter:
- Svensk pølseret - nem opskrift med pølser, løg og kartofler
- Forloren pindsvin - opskrift på en klassiker fra 1970erne
- Pølsegryde - børnevenlig gryde med pølser og pasta
Kilder: 3-stjernet.dk, Kemiifokus.dk, Goel.dk, Danish Crown m.fl.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Flemming Danielsen
Hej. Jeg så et program på TV (tror det var 1976 eller deromkring) om kemi. Der nævnte de at i Wien begyndte slagterne at dyppe de usolgte pølser i rød farve når butikken lukkede. Så skulle alle kunne se at de var fra dagen før. De som ikke var farvet var altså ferske. Lyder besnærende som en form for datomærkning.