Her får du min nemme opskrift på persillade med olie, persille og hvidløg. Persilladen er god til både fisk, tigerrejer, kylling og bøf.
Persillade er en lidt sjov størrelse, fordi der er tale om en mellemting mellem en sovs og en dressing.
Den laves med persille, hvidløg og olie, og her fortæller jeg hvordan den kan laves på flere forskellige måder.
Persillade kan bruges til rigtig mange ting, når du gerne vil undgå en fed sovs med fløde.
Jeg bruger den til stegt eller ovndampet fisk, til tigerrejer og sågar også til en bøf eller steak.
Her kommes et par spiseskefulde persillade hen over fisk eller bøf, og fungerer dermed som en lækker sovs.
Persilladen kan også bruges til at vende artiskokker eller spidskål i.
Du kan også lave persilladen uden at varme den op. Her blandes ingredienserne blot sammen i en skål, og fungerer dermed mere som en dressing.
Persilladen kan i øvrigt også smages til med lidt eddike eller chili.
Opskrift på persillesovsen persillade
Opskrift udviklet af:
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 0,5 deciliter olivenolie
- 1 dusk persille
- 2 fed hvidløg
- salt
Fremgangsmåde
- En pande varmes op ved middel varme, og må ikke blive alt for varm, for hvidløget skal ikke tage farve, men blot sætte smag.
- Skyl persillen og dryp den tør, hvorefter den hakkes fint.
- Snit også hvidløgsfed ganske fint.
- Kom olien på panden, og derefter persille og hvidløg. Vend det rundt med spiseske, og lad det varme igennem et par minutter uden det tage farve.
- Smag til med lidt salt, og server straks persilladen. Den tager altså kun få minutter at lave.
Næringsindhold
Se hvad opskriften indeholder.
Her får du opskrifter på andre alternative saucer:
Del dine ideer og tanker med os andre her: