Pasta med chorizo og kylling i en cremet sauce og med et herligt lag mozzarella. Dette er simpelthen den perfekte ret til en kold aften.
Pasta med chorizo og kylling i en tomatsauce med piskefløde. Ja, dette er en rigtig efterårs- og vinterret.
Det er sjovt som nogle retter bare egner sig til de kolde årstider. Her har vi brug for noget, der mætter, fyldig smag og konsistens.
Jeg synes, at denne ret er en ideel familiemiddag. En slags svensk pølseret med chorizo i stedet for almindelige pølser og penne i stedet for kartofler.
Chorizo er genial som smagsgiver. Når man steger skiverne først, efterlader den en skøn krydret smag i olien, som så sætter sig i kyllingekød og grøntsager.
Opskrift på pasta med chorizo og kylling
Pasta med chorizo og kylling - en super skøn efterårsret
Ingredienser
- 2 spsk olivenolie
- 100 g chorizo - skiver
- 1 rødløg - hakket
- 2 fed hvidløg
- 400 g kyllingebryst - tern
- 1 tsk chiliflager
- 1 rød peberfrugt - små tern
- 1 dåse flåede tomater - italienske
- ½ dåse tomatpure
- 2 dl piskefløde
- 200 g penne - kogte
- 100 g mozzarella
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Kog pennene i syv minutter og hæld dem i et dørslag. De skal ikke være al dente eller bløde, men have mere bid, da de koger videre i ovnen.
- Steg chorizoskiver i olien i tre minutter. Tilsæt løg og hvidløg og steg med i tre minutter.
- Tag chorizo og løg op med en hulske, så olien bliver på panden. Tilsæt chiliflager.
- Skær kyllingebryst i tern og steg dem i olien.
- Når de har fået farve, tilsætter du den hakkede peberfrugt. Steg et par minutter.
- Tilsæt tomatpure og flåede tomater og lad det simre med kyllingen i fem minutter.
- Tilsæt chorizo og piskefløde samt salt og peber. Lad det simre fem minutter, inden du tilsætter pastaen.
- Kom hele molevitten i et ovnfast fad, drys med mozzarella og bag pasta med chorizo i 15 minutter - eller indtil osten er blevet sprød og gylden.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Noter
Server pasta med chorizo sammen med en tomatsalat eller en blandet, grøn salat, så kommer I ikke til at gå sultne i seng.
Her er andre gode simreretter, der giver varmen:
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: