• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Orange vin

Orange vin

Der er rød, hvid, rosé – og nu også orange vin. Humus er et eksempel på en orange vin fra Portugal med en dyb ravfarve fra 3 måneders kontakt med skallerne. Foto: Charlotte Mithril
Del gerne:
4
SHARES
FacebookMessenger4PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  9. november 2022 - Udgivet:  29. oktober 2020

Indhold

  1. Orange vin er helt forenklet en hvidvin, der er lavet som en rødvin. Smagen er anderledes og har elementer fra tør hvidvin til fyldig rødvin.
  2. Hvordan laves orange vin?
  3. Farven viser styrken
  4. Banebrydende smag
  5. Sådan nydes orange vin
  6. Findes ofte som naturvin

Orange vin er helt forenklet en hvidvin, der er lavet som en rødvin. Smagen er anderledes og har elementer fra tør hvidvin til fyldig rødvin.

Du kender rødvin, hvidvin og rosé, men ved du hvad orange vin er?

Orange vin er den nye dreng i vinklassen – og bestemt ikke et kedeligt bekendtskab!

Den kan meget basalt beskrives som en vin på hvide druer, der er lavet som en rødvin.

Hvordan laves orange vin?

En hvidvin laves på hvide (grønne) druer, der presses med det samme efter høsten. Druemosten bliver altså skilt fra skallerne med det samme, og vinen laves på den rene druemost.

En rødvin laves på røde druer og ligger typisk og trækker sammen med skallerne i den første del af vinificeringsprocessen. Meget af rødvinens farve, aroma og struktur får den nemlig fra sine skaller.

Så hvordan laves en orange vin?

Orange vin laves på hvide druer, men i stedet for at presse druerne med det samme og sortere skallerne fra, så lader man vinificeringen starte med skallerne i – lige som med rødvin.

På denne måde får man farve, aroma og struktur fra skaller, kerner osv. med i vinen, og det giver altså en helt anderledes smagsoplevelse end den typiske hvidvin.

Samtidig får den en anderledes farve fra skallerne og bliver mere orange – deraf navnet.

Farven viser styrken

Farven kan variere afhængigt af druesort og hvor længe vinen har haft skalkontakt.

Trækker vinen kun kort tid med skallerne giver det en vin med kun en smule mere farve og struktur end en almindelig hvidvin.

Flere måneders skalkontakt giver derimod en vin, der kan være næsten sherryfarvet og med en kraftig og anderledes aroma milevidt fra en almindelig hvidvin.

Farven kan altså spænde fra let gylden, over lyst kobberfarvet til dybt ravfarvet. Det er op til den enkelte vinbonde at vurdere, hvor længe vinen skal have skalkontakt.

Samtidig med at farven ændres, forandres og udvikles også smag, aroma og mundfølelse løbende i processen.

Jo længere vinen trækker på skallerne, jo kraftigere bliver den i både smag og farve – præcist som med en rødvin eller rosé.

Banebrydende smag

Første gang du smager en orange vin kan det være noget af en øjenåbner.

Smagen kan være langt fra det vi kender fra den gængse vinverden. Nogle elsker smagen af den orange vin fra første mundfuld, andre bryder sig ikke om den - typisk fordi smagen kan være så anderledes, end det vi forventer af en vin.

For mange kommer kærligheden til den orange vin langsomt snigende efterhånden som man får lært den at kende og begynder at forstå dens mangfoldighed og store smagsunivers.

Men ligesom der er forskel på andre typer vin, er der også forskel på, hvordan orange vin kan smage. Duft og smag er selvfølgelig afhængig af druesort, dyrkningssted og metode, men der er dog nogle kendetegn ved de orange vine.

Ofte har de hvidvinens friske syrlighed, mens tanniner fra skallerne giver mere bid til vinen og kan give den lidt udtørrende mundfølelse, du kender fra rødvin.

Der vil ofte være noter af tørrede frugter og blomster, men også noter af nødder, te og tobak kan forekomme. Samtidig kan vinen svinge fra de mere friske noter til mere støvede og røgede noter.

Så prøv dig frem og lad dig ikke afskrække, hvis du ikke bryder dig om den første orange vin, du smager. Det kan være, at den mest vidunderlige vin du har smagt, venter i næste mundfuld.

Nogle vinbarer og forhandlere tilbyder smagninger i orange vin, så man kan smage lidt forskelligt uden at købe en hel flaske af hver.

Sådan nydes orange vin

Orange vin er god at nyde ved en let afkølet temperatur. Temperaturen afhænger af den enkelte vin, men drik den gerne når den er mellem 10 og 16 grader.

Har du ikke et vinkøleskab, kan du bare have den liggende i køleskabet og så tage den ud 15-20 minutter før den skal drikkes.

Du kan både nyde den som den er, men den er også god sammen med mad.

Prøv den for eksempel med lyst kød, milde oste, fisk og grøntsagsretter.

Findes ofte som naturvin

Kontakten med skallerne er med til at beskytte den færdig vin. Der findes nemlig gavnlige stoffer i druens skaller, kerner og stilke som er med til at konservere vinen.

Orange vin kan altså laves med minimal brug af kemiske stoffer som sulfitter, der tilsættes vin som konserveringsstof og antioxidant, for at beskytte mod iltning.

Orange vin kan altså laves som både økologisk vin og naturvin, og den nye vintype er da også ofte netop produceret som naturvin.

Læs mere om naturvin i denne artikel: Hvad er forskellen på økologisk og naturvin?

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Billede af hvid aspargessalat med tomater.

Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing

Billede af sønderjysk stang.

Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)

Billede af kalv med æblecider.

Kalv med æblecider, sennep og timian

Forsiden lige nu

billede med sommermad
Sommermad (opskrift på lækre sommerretter)→ Se opskriften
Billede af sønderjysk stang.
Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)→ Se opskriften
jordbærcrumble med kokos og hvid chokolade
Jordbærcrumble - opskrift med jordbær, kokos og hvid chokolade→ Se opskriften
billede med pandekager klar til servering
Pandekager - nem opskrift på gammeldags pandekagedej→ Se opskriften
Super sprøde ciabattabrød, der er klassiske madbrød fra Italien. Brødene bliver luftige og med store huller, som mange godtt kan lide ciabattabrødene. Opskirften giver disse tre lækre brød. Foto: Madensverden.dk.
Ciabattabrød med store huller - italiensk ciabatta uden æltning→ Se opskriften
billede med mørbrad frikasse
Mørbrad frikassé→ Se opskriften
billederesultat for fyldt spidskål med oksekød i ovn
Fyldt spidskål med oksekød→ Se opskriften
stor bradepandekage med jordbær
Stor bradepandekage med jordbær - opskrift til mange→ Se opskriften
Billede af hvid aspargessalat med tomater.
Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing→ Se opskriften
billede med boller
Boller (bedste opskrift på den hjemmebagte bolle)→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her