Oksekød og ris i ovn er en lækker ret med mad i fad. En lækker opskrift på hakket oksekød med ris, som nemt laves i et fad med bla. blomkål.
Oksekød og ris i ovn er en dejlig ret til aftensmad med hakket oksekød, ris, blomkål og hakkede tomater.
Det er en af de populære opskrifter på mad i fad, og de smager jo altid godt.
Udover smagen på retten, kan du glæde dig over, at du kan nå at rydde køkkenet mens fadet med oksekød og ris er i ovnen, hvor den tilberedes færdig.
Opskriften er beregnet til fire personer, og har du noget i overskud, kan det sagtens fryses ned. Men husk at mad altid skal fryses hurtigt ned, så lad det ikke stå for længe på bordet.
Opskrift på oksekød og ris
Ingredienser
Kødsauce
- 400 gram hakket oksekød med ca. 10% fedt
- 1 løg finthakket
- 1 rød peberfrugt i små tern
- 3 teskefulde paprika
- 1 spiseskefuld engelsk sauce
- 2,5 deciliter vand
- 1 bouillonterning evt. okse eller høns
- 1 spiseskefuld tomatpasta
- 2 teskefulde oregano tørret
- salt og friskkværnet peber
Ris
- 200 gram ris evt. basmati ris
Blomkål
- 0,5 blomkål snittet så fint du kan
Desuden
- 2 dåser hakkede tomater
Sådan gør du
- Start med at gøre alle grøntsager klar tom beskrevet.
- Kødsauce: Brun det hakkede oksekød på en varm pande,, og tilsæt så løg og peberfrugt. Sauter videre et minuts tid. Kom så paprika ved og steg lidt mere.
- Så tilsættes engelsk sauce, vand, bouillonterning, tomatpasta og oregano, og det koges op. Smag til med salt og friskkværnet peber. Lad det simre mens du gør resten klar.
- Ris: Ris koges som anvist på pakken.
- Blomkål: Pil bladene af blomkålen, og den del i kvarte. Skær roden fra og snit blomkålen så fint som muligt.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Samling af oksekød og ris i fad: Smør et ildfast fad (størrelse på ca. 30 gange 22 centimeter) med lidt olie.
- Læg så et lag hakkede tomater i bunden, derpå et lag kogte ris, kødsovs og så blomkål.
- Gentag med et lag hakkede tomater, så kogte ris, og kødsovs. Slut af med den sidste rest hakkede tomater og blomkål.
- Dæk fadet til med sølvpapir, så det lukker tæt.
- Oksekød og ris i fad skal nu have ca. 30 minutter i ovnen. Efter 20 minutter tages sølvpapiret af, og retten steges færdig uden.
Næringsindhold
Tips
Oksekød med ris i fad serveres straks, men da retten er meget varm, kan du med fordel lade den stå nogle minutter først.
Nyd det hakkede oksekød, ris og blomkål sammen med en lækker hvidkålssalat med ananas og brød.
Se også disse opskrifter på mad i fad:
Alt i et fad med oksekød og spidskål
Mad i fad - her får du 5 lækre opskrifter på det
De populære fattigmands tournedos i fad
Gitte
med engelsk sovs ligefrem...det må da prøves 😉