Nøglehulsmærket – det officielle ernæringsmærke

Er du også forvirret over, hvad der er sundt, og hvad der ikke er? Nøglehulsmærket kan hjælpe dig med at finde vej i fødevarejunglen.

Nøglehulsmærket er et fælles nordisk ernæringsmærke, der har eksisteret i Danmark siden 2009.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der gør det nemt at vælge sundere og leve efter kostrådene i hverdagen.

Måske har du også prøvet at stå ved de endeløse rækker af morgenmadsprodukter i supermarkedet og overvejet, hvilket du skal vælge, hvis du skal have et sundt produkt uden store mængder af sukker.

Det kan være en jungle at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der ikke er, og næringsdeklarationer er tidskrævende at læse og kan være svære at forstå.

Det er her det grønne Nøglehulsmærke kan være en hjælp.

Det sundere valg

Hvis du går efter produkter med Nøglehulsmærket er du sikret, at produktet lever op til et eller flere krav for indhold af fedt, sukker, salt eller kostfibre.

Sammenlignet med andre fødevarer af samme type lever produkter med Nøglehullet op til et eller flere af følgende krav:

• Mindre og sundere fedt
• Mindre sukker
• Mindre salt
• Flere kostfibre og fuldkorn

Fødevarer med Nøglehulsmærket kan dermed hjælpe dig til at vælge de sundere alternativer.

Forskellige kriterier for forskellige fødevarer

Nøglehullet kan findes på mange forskellige fødevarer som brød, pålæg, ost, kød, fisk, morgenmadsprodukter og færdigretter.

De fødevarer, der kan få Nøglehullet, er inddelt i 11 fødevaregrupper med forskellige kriterier for de forskellige fødevaregrupper. De 11 fødevaregrupper er:

•      Grønsager, frugter, bær og nødder
•      Mel, gryn og ris
•      Grød, brød og pasta
•      Mælk, syrnede mælkeprodukter og vegetabilske alternativer
•      Ost og vegetabilske alternativer
•      Madfedt og olier
•      Fiskevarer og produkter af fiskevarer
•      Kød og kødprodukter
•      Vegetabilske produkter
•      Færdigretter m.m.
•      Dressinger og saucer

De forskellige krav til de forskellige fødevaregrupper er lavet, da ikke alle krav giver mening for alle produkter.

Det giver eksempelvis ikke mening at stille krav til indhold af kostfibre for kød, da kød ikke indeholder kostfibre. Her er der til gengæld krav om fedt, sukker og saltindhold. På denne måde er kravene sat i forhold til de enkelte fødevaregrupper.

Du kan se alle de specifikke krav til de forskellige fødevaregrupper her:

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.

Kun for sunde fødevarer uden sødestoffer

Nøglehulsmærket kan kun fås af fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost.

Slik, is, sodavand og lignende fødevarer kan derfor ikke blive mærket.

Desuden kan fødevarer, som indeholder sødestoffer ikke mærkes med Nøglehullet. Det samme gælder såkaldte novel foods med sødende egenskaber.

Årsagen til, at sødestoffer eller novel foods med sødende egenskaber ikke kan få Nøglehullet er, at myndighederne ikke ønsker at bidrage til en øget sød smag i maden.

Der er nemlig ifølge Fødevarestyrelsen risiko for, at omfattende brug af sødestoffer eller novel food med sødende egenskaber kan føre til en tilvænning til, at maden skal smage sødt.

Da vi i forvejen er programmerede fra fødslen til at elske sød og fed mad, skal vi være ekstra opmærksomme på de søde fødevarer.

Læs mere om, hvorfor vi har en forkærlighed for sød og fed mad her: Hvorfor elsker vi sød og fed mad?

Baseret på videnskabeligt grundlag

Da nøglehulsmærket er et fælles nordisk ernæringsmærke, har Miljø- og Fødevareministeriet i samarbejde med de norske og svenske fødevaremyndigheder fastsat kriterierne for mærket.

Kravene til indhold af fedt, mættet fedt, sukker, salt, fuldkorn og kostfibre har de baseret på forskningsresultater og afstemt med branchen og eksperter.

Mærket er frivilligt at bruge for producenterne, og det er den enkelte virksomheds ansvar at sikre, at den gældende lovgivning bliver overholdt. Der kan derfor være behov for kontrol med mærket.

I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for Nøglehullet og dermed dem, der kontrollerer, at reglerne for brug af mærket overholdes.

Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet - Fødevarestyrelsen