Her kan du se hvordan man laver en virkelig lækker nakkesteg i ovn med hvidløg og kartofler i fad. Retten laves samlet, og steges i ovnen.
Nakkesteg er et glimrende stykke kød, som heller ikke koster en bondegård. Og så er den fremragende at stege hel i ovnen.
Her er den smurt ind i en hjemmelavet hvidløgsolie, og derefter stegt i et fad sammen med kartofler.
Opskriften er til fire personer.
Til nakkesteg i ovn skal du bruge:
Ca. 1 kilo nakkefilet
4 spiseskefulde olivenolie
4 fed hvidløg
500 gram små kartofler
6-8 skalotteløg
3 gulerødder
1 dåse hakkede tomater
3 deciliter kalvefond (eller alm. bouillon)
Timian og rosmarin
Salt og friskkværnet peber
Stegetiden for nakkesteg i ovn er cirka 90 minutter.
SE OGSÅ hvordan laver en lækker forloren hare med god sovs
Sådan laver du en nakkesteg i ovn med hvidløg og kartofler i fad:
Kom olivenolie i en lille skål, og pres hvidløgsfed ned i olien. Mos den godt. Rids oversiden på nakkestegen i skrå tern (ruder), og smør stegen godt ind i den hjemmelavede hvidløgsolie.
Kartoflerne vaskes og kommes i et ildfast fad. Gulerødder skæres i mundrette stykker og kommes ved. Skalotteløg pilles og deles i halve, inden de også lægges ned i fadet.
Hæld en dåse hakkede tomater over sammen med kalvefond eller bouillon, og krydr med lidt tørret rosmarin og timian. Giv også det hele lidt salt og friskkværnet peber.
Læg nakkestegen ovenpå grøntsagerne, og krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, og steg den nu i cirka halvanden time, så den når en kernetemperatur på 75 grader.
Tag den færdigstegte nakkesteg ud af ovnen, og servér med de lækre kartofler fra fadet og tilbehøret. Du kan også lave en god tomatsalat til.