Indhold
Mini pavlova med jordbær og flødeskum
Ingredienser
- 3 pasteuriserede æggehvider
- 150 g flormelis
- 1 tsk eddike
- 50 g marcipan
- 3 dl piskefløde
- 1 tsk vaniljesukker
- 250 g jordbær
Fremgangsmåde
- Pisk 3 pasteuriserede æggehvider sammen med 150 g flormelis og 1 tsk eddike. Du kan anvende en elpisker eller røremaskine. Men æggehviderne skal være så stive, at du kan lave tricket med at holde skålen på hovedet, uden at de piskede æggehvider falder ud.
- Riv 50 g marcipan, og vend den forsigtigt i de piskede æggehvider.
- Beklæd en bagepladen med bagepapir, og lav seks små fuglereder af marengs på pladen. Hold lidt afstand imellem dem, fordi marengsen udvider sig lidt under bagningen.
- Bag marengskagerne i en forvarmet ovn ved 120 grader varmluft, hvor de skal have cirka en time. Nu er de sprøde udenpå, men lidt seje indeni, og sådan er en perfekte pavlova.
- Lad pavlovaerne køle af et par timer.
- Pisk 3 dl piskefløde tilsat 1 tsk vaniljesukker til flødeskum.
- Vask 250 g jordbær og skær dem i halve.
- Fordel nu flødeskummet i marengsbundene. Det kan du enten gøre med en sprøjtepose eller med en ske.
- Pynt nu flødeskummet med de halve jordbær, som du trykker let ned i flødeskummet.
- Server dine mini pavlova med jordbær med det samme.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på mini pavlova med jordbær
Dette er min nemme og skønne opskrift på mini pavlova med jordbær og en dejlig flødeskum med vanilje. En helt perfekt sommerdessert, som tager sig flot ud, når den bliver serveret.
De fine mini pavlova er lækre som dessert, og du får seks styk ud af denne opskrift.
Se flere opskrifter:
Tips
Du kan sagtens bage dine marengsbunde på forhånd, så du kun skal lave flødeskum og klargøre jordbær lige inden servering.
De færdige mine pavlova med jordbær kan eventelt drysses med sigtet flormelis og pyntes yderligere med lidt mynte.
Jordbær kan selvfølgelig erstattes med andre bær, og her er blandt andet hindbær, brombær og blåbær gode.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Katrine Rørby Madsen skriver
Tak for at du bruger opskriften. Det er vi meget glade for, og du er meget velkommen til at kommentere her.