Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Millionbøf

Millionbøf med kartoffelmos - klassisk opskrift

Billede af millionbøf med kartoffelmos. [novashare_inline_content] Aftensmad
Klassisk millionbøf med hakket oksekød, løg og brun sovs serveret med kartoffelmos. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 26. januar 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.7 fra 128 stemmer
Gå til opskrift

Millionbøf er en nem hverdagsret med hakket oksekød, løg og brun sovs. Servér den klassiske ret med kartoffelmos og gerne lidt grønt.

Her får du den gammeldags udgave, hvor kødet brunes grundigt og simrer med løg, oksebouillon, laurbærblade og engelsk sauce.

Retten er enkel at lave og kan sagtens tilberedes dagen før. Opskriften er beregnet til fire personer.

Millionbøf

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.7 fra 128 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 10 minutter min
Tilb. tid: 30 minutter min
Samlet tid: 40 minutter min
Klassisk opskrift på millionbøf med hakket oksekød, løg og brun sovs. Servér retten med kartoffelmos, kogte kartofler eller pasta.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød (med en fedtprocent på max. 10)
  • 2 løg (finthakket)
  • 5 dl oksebouillon (kraftig )
  • 1 spsk hvidvinseddike (eller balsamico)
  • 2 laurbærblade
  • 1 spsk engelsk sauce (kan udelades, men tilfører smag)
  • 2 tsk majsstivelse (udrørt i lidt koldt vand)
  • salt og friskkværnet peber
  • madkulør (kan udelades)
  • 1 portion kartoffelmos

Fremgangsmåde
 

  1. Kom lidt olie på en varm pande, og brun først 500 g hakket oksekød grundigt.
  2. Kødet skal ikke kun skifte farve, men brunes af så det får en god smag og stegeskorpe.
  3. Tilsæt 2 løg (hakket) og svits også dem møre.
  4. Kom 5 dl oksebouillon på panden sammen med 1 spsk hvidvinseddike (eller balsamico) og 2 laurbærblade. Krydr med lidt friskkværnet peber, men vent med saltet. Bouillonen er jo saltet, så vent med at smage til. Der tilsættes også 1 spsk engelsk sauce.
  5. Læg låg på og lad millionbøffen simre 30 minutter.
  6. Fjern så låget, og jævn retten med 2 tsk majsstivelse, der er udrørt i lidt koldt vand.
  7. Smag til med salt og friskkværnet peber - og giv den lidt madkulør, så den får den helt rigtige farve.

Næringsindhold

Kalorier515kcalKulhydrater43gProtein28gFedt26gMættet fedt10gKostfibre6gSukker4gSalt3g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Brun kødet grundigt

Det hakkede oksekød skal steges ved forholdsvis høj varme, så det får farve. Kommer der for meget kød på en lille pande, falder temperaturen, og kødet begynder at koge i sin egen væde.

Brug derfor en stor pande eller brun kødet ad flere omgange. Den grundige bruning giver mere smag til den færdige sovs.

Sådan får sovsen mere smag

Oksebouillon danner grundlaget for sovsen, mens engelsk sauce tilfører ekstra dybde. En smule hvidvinseddike eller balsamico bryder den tunge smag og skaber balance.

Vent med saltet til sidst. Bouillon og engelsk sauce indeholder allerede salt, og retten kan derfor hurtigt blive for kraftigt saltet.

Millionbøf med fløde

Vil du have en mildere og mere cremet sovs, kan du tilsætte cirka en deciliter fløde. Kom fløden i efter simretiden, og lad retten koge uden låg i nogle minutter.

Fløde er ikke nødvendig i den klassiske udgave, men variationen er god, hvis du ønsker en lidt rundere sovs.

Tilbehør

Kartoffelmos er det traditionelle tilbehør, men retten kan også serveres med kogte kartofler, ris eller pasta.

Dampet broccoli, ærter, gulerødder eller grønne bønner giver et friskt modspil til den brune sovs. Syltede rødbeder kan også sættes på bordet.

Opbevaring og frysning

Rester kan opbevares i en lukket beholder på køl i tre til fire dage. Varm retten grundigt igennem i en gryde, og tilsæt eventuelt en smule vand, hvis sovsen er blevet meget tyk.

Retten kan desuden fryses i op til cirka tre måneder. Lad den køle af, og frys den gerne ned i mindre portioner. Tø den langsomt op i køleskabet før opvarmning.

Flere klassiske retter

Er du glad for traditionel dansk hverdagsmad, kan du servere retten med en portion hjemmelavet kartoffelmos eller prøve hakkebøf med bløde løg og brun sovs. Du kan også sætte forloren hare med bacon eller klassiske boller i karry på madplanen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor hedder det millionbøf?

Navnet henviser til det hakkede oksekød, der kan opfattes som en masse meget små bøffer.

Kan retten laves dagen før?

Ja. Den kan tilberedes dagen før og opbevares på køl. Smagen får samtidig tid til at samle sig.

Kan man lave den uden madkulør?

Ja. Madkulør påvirker først og fremmest farven og kan sagtens udelades.

Kan oksebouillon erstattes med kalvefond?

Ja, kalvefond kan anvendes i samme mængde og giver en mild og afrundet smag.

Kan man bruge hakket kylling?

Ja, men resultatet bliver lettere og får en anden smag. Tilsæt lidt ekstra olie under bruningen, da hakket kylling normalt indeholder mindre fedt.

Kan millionbøf fryses?

Ja. Lad retten køle af, og frys den i en lukket beholder i op til cirka tre måneder.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. marie justesen skriver

    januar 26, 2026 at 7:52 pm

    Hej jag bor i Sverige men är dansk så jag ved ikke vad engelsk sovs är for noget har alrig hört det i sverige var bara 11 år når jag kom till sverige. tack

    Besvar
  2. Bente Rytter skriver

    oktober 12, 2024 at 5:07 pm

    Hej.. hvilken madolie bruger du i dine retter??
    På forhånd tak for svar

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 19, 2024 at 9:36 am

      Hej Bente
      Afhænger lidt af retten, men det er typisk rapsolie, olivenolie og solsikkeolie.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  3. Verner Ory skriver

    september 01, 2024 at 9:05 am

    5 stars
    Hej. God smagfuld opskrift. Tilføjede et lille glas rødvin og lidt mindre boullion. Det gav en god forbedring.

    Besvar
  4. John Berg skriver

    februar 27, 2023 at 4:20 pm

    Hvorfor skummer du ikke kødet til millionbøf?

    Besvar
    • Ole skriver

      august 10, 2024 at 8:45 am

      Hvorfor!? Mange tror at "Skummet" er urent, men det er bare proteiner, og den eneste forskel det gør ved at fjerne det, er "Klarhed", men så går man også glip af en masse fornuftige proteiner 😉

      Besvar
  5. J.Nielsen skriver

    august 21, 2022 at 6:22 pm

    Hvorfor hedder al traditionel mad "Mormormad"? Min hustru er KUN farmor, men laver lige så god mad. Diskrimination?

    Besvar
    • Ole skriver

      oktober 18, 2022 at 8:39 pm

      Er du mandelig feminist? Politisk korrekthed er en joke, og det der var da godt nok at gå i små sko!!!

      Men for lige at "Koge" det ned for dig, så kalder man det, på traditionel vis sådan, fordi dengang, var det kun kvinder der stod i køkkenet!!! Det har ikke noget med Mormor VS Farmor at gøre, det er bare et navn, kom videre!!! Eller vil du også brokke dig over noget der hedder kro mad? Dyrlægens Natmad? Benløse Fugle? Forlåren Hare? Morgenmad og Aftensmad? Kom nu...

      Besvar
  6. Jolanda skriver

    juni 20, 2022 at 3:53 pm

    Man kan tilsætte alt hvad man vil, men så er det ikke en millionbøf længere. Som Holger også skriver, då bliver det mere som en kødsauce eller pastasauce. Denne millionbøf er lige som min svigermor også lavede den. Lækker og nem.

    Besvar
  7. Dennis skriver

    februar 11, 2022 at 1:08 pm

    5 stars
    Bedste opskrift på denne ret indtil videre

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      februar 12, 2022 at 6:57 am

      Hej Dennis
      Tak for tilbagemelding - og godt at høre 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  8. Frank Hansen skriver

    september 27, 2021 at 4:34 pm

    5 stars
    Tak for gode opskrifter! I billedteksten står hønsefond, og i metoden står okseboullion?

    mvh
    Frank

    Besvar
  9. Heidi skriver

    september 11, 2021 at 9:57 pm

    4 stars
    Tilsat:
    1 tsk. rørsukker
    1 spsk. citronsaft
    1/2 dåse tomatpuré (af den lille slags)

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required