Opskrift på langtidsstegte nakkekoteletter i ovn, der laves sammen med en masse skønne rodfrugter i fad. Nem aftensmad med mørt kød.
Langtidsstegte nakkekoteletter i fad er dejlig nem aftensmad. Ganske vist tager retten lidt tid at lave, men den passer mest selv i ovnen mens du laver andre ting.
Og så steges nakkekoteletterne sammen med rodfrugter, så du skal blot lave en god salat ved siden af.
Opskriften er til fire personer, hvor jeg har anvendt seks nakkekoteletter, da en måske er lige i underkanten. Men det afhænger selvfølgelig af størrelsen på dem.
Ingredienser til langtidsstegte nakkekoteletter
6 nakkekoteletter
800 gram blandede rodfrugter (evt. kartofler, persillerødder, gulerødder, rødbeder og pastinakker)
4 deciliter hønsefond (eller 4 deciliter vand og en bouillonterning)
1 håndfuld frisk timian
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Rodfrugter skæres i mundrette stykker. Bruger du kartofler og rødbeder skal de skrælles først. Persillerødder, pastinakker og gulerødder er ikke nødvendige at skrælle.
- Læg rodfrugterne i et ildfast fad.
- Brun lidt smør på en meget varm pande, og brun nakkekoteletterne kort på begge sider, så de får noget farve. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Brun dem ad to omgange, og læg nakkekoteletterne ovenpå rodfrugterne.
- Hæld hønsefond ved, og læg frisk timian ovenpå koteletterne.
- Beklæd fadet med et lag sølvpapir, så det lukker helt tæt.
- Steg nu nakkekoteletterne i ovnen ved 200 grader varmluft, hvor de skal have halvanden time.
Servér de langtidsstegte nakkekoteletter med en god spidskålssalat og de bagte rodfrugter.
Se også mine opskrifter på:
Fadkoteletter med kartofler og flødesovs
Italiensk kødgryde med himmelsk sauce
Kromandens kotelet i ovn med mos
Din vurdering
-
Langtidsstegte nakkekoteletter
Stem her
( stemme)
Comments
No Comments