Laks med sød chilisauce er en virkelig nem lakseopskrift, hvor du tilbereder stykker af laks i ovnen sammen med den søde chilisauce.
Du skal prøve at lave laks med sød chilisauce, for det er faktisk både en nem og hurtig måde at tilberede laksen på.
Her smørres laksen blot med den søde chilisauce, hvorefter den bages 15-18 minutter i ovnen.
Det er en anden variant af ovnbagt laks, og den smager altså virkelig godt. Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på laks med sød chilisauce
Laks med sød chilisauce
Ingredienser
- 600 g laks - helt stykke eller 4 laksestykker, med skind
- 4 spsk sød chilisauce
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
- Læg et stykke bagepapir i en bradepande. Det letter rengøringen.
- Læg laks i bradepanden. Du kan enten tilberede et helt stykke, eller fire stykker laks, der hver skal veje omkring 150 gram.
- Smør laksestykkerne med sød chilisauce, og du skal bruge ca. 4 spiseskefulde. Eller lidt mere. Krydr også med salt og friskkværnet peber.
- Laks med sød chilisauce skal nu have ca. 15 minutter midt i ovnen - måske nogle minutter mere, afhængig af hvor meget din ovn varmer.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Noter
Laks med sød chilisauce serveres straks, evt. sammen kogte ris, karrysovs og dampede grøntsager.
En sund perlespeltsalat passer også til laksen.
Flere lakseopskrifter
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: