Få den nemme opskrift på tortillas med kylling og peberfrugt, der smager himmelsk godt. En populær ret fra det mexicanske køkken.
Tortillas med kylling og peberfrugt er en populær ret med inspiration fra det mexicanske køkken, og den er faktisk relativ nem at lave.
Her får du lækkert fyld til dine tortillas, og der bliver 4 stk. ud af denne opskrift. Fyldet kan måske strækkes til flere, men serverer du dem sammen med lidt salat kan det passe til 4 personer. Hvis ikke I er alt for sultne, og så laver du bare lidt mere.
Opskrift på tortillas med kylling og peberfrugt
Tortillas med kylling og peberfrugt
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt - i tynde strimler
- 1 grøn peberfrugt - i tynde strimler
- 2 kyllingebryst - i strimler på tykkelse med peberfrugtstrimlerne
- 3 spsk olivenolie
- 1 rødløg - i smalle både
- 2 spsk limesaft
- salt og friskkværnet peber
- 2 tsk paprika - røget
- 2 tsk spidskommen
- 4 tortillas
Tomatsalsa
- 10 cherrytomater - grofthakket
- 1 rød chili - (med eller uden kerner efter smag), finthakket
- 1 fed hvidløg - finthakket
- 4 spsk limesaft
- 1 håndfuld persille - bredbladet, finthakket
- 4 spsk olivenolie
Desuden
- 1 portion guacamole
- 3 spsk limesaft
Fremgangsmåde
- Til tortillas med kylling og peberfrugt starter du med, at skære 1 rød peberfrugt, 1 grøn peberfrugt og 2 kyllingebryst i tynde strimler. Kom det i en skål sammen med 3 spsk olivenolie, 2 tsk paprika, 2 tsk spidskommen og salt og friskkværnet peber. Kom også 2 spsk limesaft ved sammen med 1 rødløg i tynde både.
- Vend det hele godt rundt med en ske eller med hænderne og lad det stå og marinere, mens du laver tomatsalsa og 1 portion guacamole.
- Tomatsalsa: Bland 10 cherrytomater (hakkede), 1 rød chili og 1 fed hvidløg. Krydr med salt, friskkværnet peber, 4 spsk limesaft og evt. lidt sukker efter smag. Vend også 1 håndfuld persille i og 4 spsk olivenolie i.
- Varm en pande op ved stærk varme og steg kyllinge- og grøntsagsstrimler i ca. 6-8 minutter, til kyllingestrimlerne er gennemstegte og gyldne. Vend rundt tit og tilsæt lidt olie af og til hvis det er ved at brænde på, det giver også et flot ogglinsende skær.
- Varm 4 tortillas i ovn eller mikroovn. Se evt. her hvordan man nemt varmer tortillas i mikroovn.
- Tag panden af varmen og pres 3 spsk limesaft ud over kød og grønsager og sæt straks hen på bordet.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Tortillas med kylling og peberfrugt servers straks , og du kan rulle sammen med lidt creme fraiche, den hjemmelavede guacamole, tomatsalsa og evt. lidt revet ost. Velbekomme.
Relaterede opskrifter
Tortilla wraps - nem opskrift
Tortilla wraps med kylling, avocado, bacon og mango
Fyld til tortilla og burritos
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: