• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Aftensmad › Nem boller i karry opskrift med ris

Nem boller i karry opskrift med ris

billede med boller i karry serveret sammen med kogte ris
Boller i karry er en populær ret, og ikke kun i børnefamilerne. På tværs af generationer har boller i karry været en favorit, og det er en de retter, der holder den dag i dag. Her er den serveret med kogte ris. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  1. maj 2025 - Udgivet:  12. december 2017

Del gerne:
1.3k
SHARES
FacebookMessenger1.3kPinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Opskrift
  2. Boller i karry
  3. Ingredienser
  4. Fremgangsmåde
  5. Næringsindhold
  6. Video
  7. Tips
  8. Kogevand eller fløde?
  9. Med kokosmælk
  10. Sundere version
  11. En dansk ret?
  12. Hvem opfandt karryretten?
  13. Hvad består boller i karry af?
  14. Fakta i overblik
Gå til opskrift

Boller i karry er nærmest også blevet en dansk nationalret, trods det noget asiatiske præg og navn i retten.

I hvert fald er det en af de retter, som vi spiser hyppigt ved middagsbordene som aftensmad, og boller i karrysovs er da også en skøn ret med masser af smag.

Opskriften er beregnet til 4 personer, og du kan også se min video, hvor jeg viser hvordan man laver den populære ret helt fra bunden.

Se også disse opskrifter:

  • Karrykødsovs
  • Boller i karry i ovn
  • Kyllingeboller med karrysauce
  • Kylling i karry

Opskrift

billede med boller i karry serveret sammen med kogte ris

Boller i karry

Nem og lækker opskrift på boller i karry. En dansk klassiker med lækre kødboller i en skøn karrysauce. Et stort hit i alle børnefamilier.
Bedømmelse
4.8 fra 193 stemmer
RetAftensmad
Arbejdstid: 15 minutter minutter
Tilberedning: 30 minutter minutter
Samlet tid: 45 minutter minutter
Antal 4 personer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

Kødboller

  • 400 g hakket svin og kalv
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • 2 tsk løgpulver - eller et finthakket løg
  • 1 æg
  • 2 spsk hvedemel - med lidt top
  • 1,5 dl mælk - måske lidt mere

Kogevand

  • 1 l vand
  • 2 bouillonterninger - høns

Karrysovs

  • 2 spsk smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 tsk karry
  • 1 spsk gurkemeje
  • 4 dl suppe - fra kogevandet
  • mælk
  • citronsaft - friskpresset
  • 1 tsk sukker
  • salt og friskkværnet peber
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.

Fremgangsmåde

  • Start med kødbollerne. Hakket svine- og kalvekød røres godt sammen med salt og friskkværnet peber. Kom løgpulver i farsen sammen med æg, hvedemel og mælk. Rør eller ælt farsen lind. Løgpulver kan udskiftet med et fintsnittet løg.
    rørt fars til kødboller til boller i karry
  • Kog vand op sammen med bouillonterninger.
  • Form farsen til kødboller på størrelse med en lille golfbold, og kog kødbollerne cirka 8 minutter i det kogende vand. Kogetiden er fra når den sidste kødbolle er lagt i vandet, men skru lidt ned for varmen, da vandet ikke skal bulderkoge. Jeg plejer at bruge en teske til at forme kødbollerne. Dyp hver gang skeen i den varme bouillon.
    kødbollerne koges færdige i bouillon
  • Fisk de færdigkogte kødboller op af vandet med en hulske, og læg til side. Gem fire deciliter af kogevandet til karrysovs til karryretten.
  • Kom smør i gryden. Når det er smeltet, piskes hvedemel i sammen med karry og gurkemeje. Lad det bage af i et minut, så du også får brændt karryen af.
  • Pisk derefter gradvist suppe fra kogningen af kødbollerne i sovsen, og derefter lidt mælk indtil passende konsistens er opnået. Lad karrysovsen simre i fem minutter for at fjerne smagen af mel.
    opbagt sovs med karry til kødboller i karry
  • Smag karrysovsen til med lidt friskpresset citronsaft, sukker, salt og friskkværnet peber. Der kan også kommes mere karry i.
  • Læg kødbollerne i sovsen, og lad dem lige varme igennem.
    kødbollerne vendes i den tilsmagte karrysovs
  • Boller i karry serveres med kogte ris og en dampede ærter. Kog risene som anvist på pakken, men pas ikke at overkoge dem. Jeg foretrækker selv basmati ris. Serveringsforslag:
    boller i karry serveringsforslag

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
481
% Daglig værdi*
Fedt
 
34
g
52
%
Mættet fedt
 
14
g
88
%
Transfedt
 
0.2
g
Flerumættet fedt
 
4
g
Enkelumættet fedt
 
12
g
Kolesterol
 
136
mg
45
%
Natrium
 
768
mg
33
%
Kalium
 
874
mg
25
%
Kulhydrater
 
21
g
7
%
Kostfibre
 
2
g
8
%
Sukker
 
5
g
6
%
Protein
 
22
g
44
%
Vitamin A
 
1111
IU
22
%
Vitamin C
 
6
mg
7
%
Calcium
 
124
mg
12
%
Jern
 
2
mg
11
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab

Video

Kom med din mening

Tips

Det her er min opskrift på boller i karry, som den laves helt traditionelt med kogte kødboller og en dejlig karrysovs. Altsammen naturligvis lavet helt fra bunden.

Mængden af karry kan du selv smage dig frem til, for det afhænger selvfølgelig af hvor stærk du ønsker retten. Jeg kommer også gerne lidt gurkemeje i, da det giver en smukkere og mere dyb gul farve, men det kan udelades.

Det er en nem opskrift på en omgang gammeldags kødboller i karrysovs, og det er en ret, som de fleste kan lide. Faktisk er det også en af mine livretter, og i min video kan du se fremgangsmåde.

Kogevand eller fløde?

En del af kogevandet til sovsen kan erstattes med mælk eller fløde, hvis du ønsker en fyldigere karrysovs, men det er jo smag og behag.

Retten er dog stadig børnevenlig, men styrken kan jo justeres med mere eller mindre karry.

Med kokosmælk

Du kan også lave boller i karry med kokosmælk, der giver en lidt mere eksotisk smag til karrysovsen.

Her skal du bruge en dåse kokosmælk, og sådan gør du:

Hak et løg og to hvidløgsfed fint, og svits det i to spiseskefulde smør i en gryde.

Et æble i tern kommes også ved sammen med lidt revet ingefær og tre teskefulde karry.

Drys en spiseskefuld hvedemel i, og kom så en dåse kokosmælk ved.

Lad karrysovsen koge langsomt op, og spæd nu til med kogevand fra kødbollerne indtil du har rette konsistens.

Smag sovsen til med salt, peber og eventuelt mere karry.

Sundere version

Du kan også lave en lidt sundere opskrift den klassiske karryret, hvor du blandt andet serverer deb med blomkålsris. Samtidig er kødbollerne lavet med lidt havregryn.

400 gram hakket kalv og svin røres med en teskefuld salt, og derefter røres et æg i. Kom også 75 gram grovvalsede havregryn i farsen sammen med friskkværnet peber. Tilsæt nu mælk indtil farsen er lind og har den rette konsistens. Stil på køl i 30 minutter.

Kog kødbollerne i vandet som anvist længere oppe i grundopskriften.

Karrysovs laves af et finthakket løg, der svitses i lidt smør uden at tage farve. Tilsæt to spiseskefulde karry eller hvad du nu synes. Kom en dåse kokosmælk i og kog sovsen igennem. Smag til med salt og peber.

Kom kødbollerne med havregryn i karrysovsen og server den med blomkålsris. Eller med kogte kartofler. Søg opskrifterne frem i søgefeltet øverst på siden.

En dansk ret?

Ja, på trods af navnet og referencen til karry, der jo er et mere eksotisk krydderi eller krydderiblanding, så den populære ret en dansk opfindelse.

Hvem opfandt karryretten?

Det vides ikke hvem ophavsmanden til boller i karry er.

Men man ved, at retten blev bredere kendt op gennem 1930erne, og opskriften optræder blandt andet i den kendte Frøken Jensens kogebog. Dog findes der forskellige udgaver af karryretten fra den tid.

Hvad består boller i karry af?

Helt klassisk består retten af kødboller, der koges i vand, og derefter serveres i en karrysauce.

Typisk serveres der ris til retten, som normalt anvendes som aftensmad og hverdagsmad i det danske køkken.

Fakta i overblik

  • Dansk favorit: Boller i karry er en af de mest elskede hverdagsretter i Danmark – især blandt børn.
  • Hjemmelavet eller færdiglavet: Man kan både lave retten fra bunden (med hjemmelavede kødboller og karrysauce) eller købe færdige versioner i supermarkedet). Her sælges de både på køl og fra frost.
  • Kødboller af svinekød: Kødbollerne laves oftest af hakket svinekød (nogle bruger en blanding med kalv/okse), æg, hvedemel, løg og krydderier. De koges altid i vand, og skal altså ikke steges.
  • Karrysauce: Den gule sovs laves typisk med smør, karry, hvedemel, mælk og evt. lidt fløde – og nogle tilsætter også æble, løg eller kokosmælk for ekstra smag.
  • Serveres med ris: Den klassiske version serveres med hvide ris, men man kan også bruge fuldkornsris eller blomkålsris for et sundere twist.
  • Populær i børnehaver og kantiner: Det er en fast favorit på madplanen i institutioner og skoler, netop fordi den er mild og børnevenlig.
  • Har rødder i kolonitiden: Karry kom til Danmark via kolonihandlen – især gennem Trankebar i Indien, som var en dansk koloni fra 1620-1845. Karry blev siden en del af det danske køkken.

Der findes også en vegansk version: Flere laver i dag "boller i karry" med plantefars eller linseboller – og karrysovsen kan sagtens laves uden animalske produkter.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Erik Jakobsen

    oktober 23, 2024 at 10:31 am

    Smager godt, super lækkert faktisk og nem opskrift

    Svar
« Ældre kommentarer

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Billede med nikujaga.

Nikujaga - opskrift på en populær japansk gryderet

Billede med havkat.

Havkat - fakta og anvendelse af koteletfisk

Billede med champagne.

Champagne - hvad er det? Og hvad er forskellen?

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer og gem dine favoritter - bliv medlem af Madens Verden nu
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required