Her er min opskrift på kylling med porrer og bacon i fad. Det er en nem og hurtig hverdagsret, der smager himmelsk godt. Serveres med ris.
Kylling med porrer og bacon er en af de retter, der smager meget bedre end den måske lyder.
Der er tale om mad i fad, som jeg holder meget af, og samtidig laves denne middagsret uden alt for mange ingredienser.
Ja, faktisk kan den endda være en mulighed for lige at få tømt ud i eventuelle rester af gulerødder, porrer og bladselleri i køleskabet.
Kylling med porrer tager heller ikke så lang tid at lave, og jeg er sikker på det er en opskrift du kommer til at vende tilbage til. Igen og igen.
Opskrift på kylling med porrer
Kylling med porrer og bacon i fad
Ingredienser
- 150 g bacon - i tern
- smør - til stegning
- 3 porrer - rensede og skåret i skiver
- 3 gulerødder - i skiver
- 3 stængler bladselleri - i skiver
- 5 dl madlavningsfløde
- 1 bouillonterning - gerne hønsebouillon
- 1 citron - lidt friskpresset citronsaft
- 600 g kylling - kyllinge bryst filet
- salt og friskkværnet peber
- 1 håndfuld persille - hakket
Fremgangsmåde
- Kom bacontern på en kold pande, og varm op ved en god varme. Steg indtil baconternene er sprøde.
- Imens gøres porrer, gulerødder og bladselleri klar. Ovnen tændes på 200 grader varmluft.
- Kom en spiseskefuld smør ned til de stegte bacontern, og kom så alle grøntsagerne ved. Lad dem sautere et par minutter.
- Tilsæt madlavningsfløde sammen med en bouillonterning. Lad det creme lidt ind og smag til med friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber.
- Hæld indholdet fra panden i en bradepande eller ildfast fad, ca. 30 gange 22 centimeter.
- Kyllingebryst fileter deles i halve - eller i tre stykker, hvis de er store.
- Kom en spiseskefuld smør på panden og steg kyllingestykkerne i et minuts tid på hver side, så de får lidt stegeskorpe. Krydres med salt og peber.
- Læg kyllingestykkerne i fadet til grøntsagerne. Er du meget glad for ost, kan du også drysse lidt reven ost over.
- Nu skal dit fad med kylling med porrer og bacon have ca. 25 minutter i ovnen ved 200 grader varmluft.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Kylling med porrer og bacon serveres med kogte, løse ris.
Risene sættes over mens fadet er i ovnen, og så kan du samtidig også lige få opvasken væk.
Se også disse opskrifter:
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Jonna Nybølle
Kan porrer udskiftes med forårsløg?
Holger Rørby Madsen
Hej Jonna
Det kan du sagtens - også uden at smagen ændres alt for meget 🙂
God fornøjelse.
BH Holger
Senay Deluga
Hejsa kan denne ret fryses?
Holger Rørby Madsen
Hej Senay
Du kan sagtens fryse kyllingeretten, og evt. blot lune den i mikroovon eller alm. ovn.
Alt det bedste
Holger
Kirsten Reedtz
Super lækker og nem ret som nu er blevet en favorit.Det er også dejligt at når maden er klar er køkkenet ryddet .Hader at sidde og kigge på en masse opvask mens vi spiser:)
Holger Rørby Madsen
Tak for det, Kirsten - det er dejligt at høre 🙂
Og nej - opvask orker man ikke bagefter.
Alt det bedste
Holger
Britta
Hej
Den opskrift er bare mums, jeg lavede den med hele kyllingelår, blendede en dåse hele tomater fra Mutti og smed oveni inden lårene kom i ovnen ca. 45 min, serverede med pastaskruer og groft brød
Holger Rørby Madsen
Hej Britta
Virkelig dejligt at høre, og det netop en opskrift, som man nemt kan twiste på forskellige måder 🙂
Alt det bedste
Holger