Her er min opskrift på kylling med blomkål, porrer og gulerødder i fad. En god hverdagsret med mad i fad, der kan serveres med ris - eller blot som retten er.
Kylling med blomkål er en skøn opskrift på mad i fad, der er ganske nem og simpel at lave.
Her tilberedes kyllingebryst krydret med paprika i fad, hvor bunden er blomkål, porrer og gulerødder.
Der skal ikke så mange ingredienser til denne ret, som kan serveres med eller uden ris til.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på kylling med blomkål
Kylling med blomkål, porrer og gulerødder i fad
Ingredienser
- 1 lille blomkål - delt i mindre buketter
- 200 g gulerødder - gerne små gulerødder, i tynde skiver
- 2-3 porrer - i skiver
- 3 dl vand
- 1 bouillonterning - gerne hønsebouillon
- 2 dl fløde
- majsstivelse - udrøres i lidt koldt vand
- 1 citron
- 1 håndfuld persille
- 4 stk. kyllingebryst - skåret i aflange strimler
- paprika
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Tænd din ovn på 200 grader varmluft, og smør et ildfast fad med lidt olie.
- Gør blomkål, gulerødder og porrer klar som beskrevet, og kom det i et ildfast fad.
- Kog vand op sammen med en bouillonterning og fløde, og jævn den med lidt majsstivelse, der er udrørt i en smule koldt. Du skal bruge ca. to teskefulde majsstivelse (evt. Maizena).
- Smag sovsen til med citronsaft, salt og friskkværnet peber, og hæld den over grøntsagerne i fadet.
- Vend også lidt hakket persille i.
- Skær kyllingebrystfileterne i strimler på langs, hvor du deler hvert stykke kyllingebryst i fire strimler.
- Læg dem ovenpå grøntsagerne, og krydr med paprika, salt og friskkværnet peber. Pres også lidt ekstra citronsaft over kødet.
- Dit fad med kylling med blomkål, porrer og gulerødder skal nu have ca. 25 minutter midt i ovnen.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Note
Kylling med blomkål i fad serveres straks, og pyntes gerne med lidt hakket persille.
Det er en ret, som du egentlig kan nyde som den er - eller servere lidt kogte ris til.
Se også disse opskrifter:
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Ulla Callesen skriver
Vi køber til tider en grønsagskasse på en gårdbutik - meget lækre friske grøntsager
Jeg lavede denne skønne kylling / grøntsagsret
Der er altid en lækker ret, at finde hos jer- når jeg er ide’forladt ❤️ TAK
Henny Jensen skriver
Tak for diglige opskrifter